D.I.A. To Veje

The Guardians

2012-03-03T04:17:00.000-08:00

Ufatteligt hvilken forskel et ord på dansk og engelsk kan gøre for opfattelsen af ting. Først skal det erkendes at jeg lige så stille og roligt er begyndt at affinde mig med min halvfaldne tilstand. Det er jo det, jeg er, uanset hvordan jeg vender og drejer det.

Jeg har fået aktiveret den levende bevidsthed, men er i en krop her på Jorden, som alle andre eksistensvæsener her. Selvfølgelig findes der forskellige grader af renhed og jeg tænker at dette viser sig i tilgangen til viden og hukommelse af oprindeligt tilhørsforhold og hvorfor man er her.

Den nærmest panikagtige frygt for de faldne kræfter i mig, som jeg har processeret over de sidste mange år, er nu ved at lande i en erkendelse af tingenes tilstand; et klart indblik i min sande natur og det arbejde jeg har foran mig. Jeg er halvfalden og de væsener som hjælper os nu, her på Jorden, er også blandingsracer. Kommunikation handler om energi, og kun lignende energi kan kommunikere med lignende energi. Om frekvensen er for høj, er der intet modtageapparat, på samme vis som de laverestående frekvenser også ophører med at kontakte en og være i ens erkendelsessfære.

Det er hårdt at erkende dette, og mange vil hellere leve ud fra fornægtelse af sandheden – selvfølgelig kan den brede rene og hellige gruppe indenfor det alternative sagtens pege fingre af mig og afvise mine erkendelser som Satans værk og mørkets indflydelse på mig. De skal være mere end velkomne, jeg er halvfalden, men i det mindste erkender jeg min dobbeltnatur og arbejder med at transformere den, for i og med at jeg erkender min sande natur og min lidenhed, ophører jeg med at føle opgivelsen og lysten til blot at følge med strømmen mod det helfaldne. Jeg står halvvejs, og jeg har styrken og modet til at erkende hvad og hvem, jeg er, og hvorfor jeg er her og med det i mente står jeg stærk i min egen energi. Jeg ved hvem og hvad jeg er, og hvad mit mål er. Og med denne viden tager jeg mod til mig og kommunikerer med det, som nu viser sig, som jeg altid har gjort.

Det sjove er, at da lysets væsener (astrale væsener) talte til mig, i begyndelsen af min rejse mod helbredelse, følte jeg mig så sort og beskidt af falden energi. Jeg følte mig som djævelens yngel og med rette. Men lyset i mig skinner stærkere og stærkere for hver dag der går. Det er ikke et lys som sætter skel eller skaber fraktioner mellem falden eller ej, men som giver et tilhørsforhold, en klarhed og en erkendelse af næste skridt i min egen proces. Jeg er ikke mere fremmed på Jorden, fanget her eller bragt hertil, for jeg er lige præcis på det sted, jeg har arbejdet mig frem til at være. Mine valg har ført mig hertil.

Tør du så følge mine anvisninger til helbredelse?

Måske det er som dengang jeg arbejde med misbrugere. De ville i starten ikke lukke mig ind, for hvad vidste jeg om deres liv og deres erfaringer, jeg, der kom fra et godt hjem og ordentlige livsvilkår? Fair nok – det må være sådan, men jeg tror, jeg bliver en god healer, fordi jeg arbejder med energi, jeg kender til og jeg ved hvordan den skal transformeres.

Ikke fordi jeg er en hellig. Tværtimod. Jeg har gået vejen selv, og kender dens indhold, dens faldgruber, dens samarbejdspartnere og modstandere, og jeg får hjælp indefra til at forstå det, jeg ser. Derudover mærker jeg stadig Kildens kraft i mig, og ved at jeg må få den til at fylde meget mere, og min kamp med at omdanne og trans-formere, er den daglige kamp med de faldne kræfter i mig.

Jeg vil ikke stå op i en forsamling og sige: ”Jeg er ren, jeg er bedre end jer og jeg ved, hvad der er bedst for dig.” Gøre mig selv hellig og adskille mig som værende ren og højere udviklet, mere kærlig eller mere et eller andet. Antage gurustatus. Jeg er ikke en avatar eller en udsending fra Gud. Jeg er ikke et stjernemenneske med fantastisk viden og store indsigter, ej heller ved jeg fuldt ud, hvad du skal gøre eller hvad mine kommende klienter skal gøre.

Det eneste jeg ved, er den vej, jeg selv er gået og den vil jeg dele med mine klienter, som jeg deler den med dig. Alle som er her på Jorden, er i samme båd. Måske det vil være sundt at ophøre med at tro på frelsende kræfter, indkomne krystalbørn som skal redde os, højere virkende walk-ins og diverse interventionsgrupper, og begynde at mobilisere os selv. Vores egne healingskræfter.

Første skridt til enhver helbredelse er at se tingene, som de er. Og hvis du eller jeg var så, ja undskyld, skide ren og hellig, ville vi så være her? Ville vi så være så lammet af manglende viden og hukommelse? Vi skal holde op med at være bange for os selv, og de kræfter som omgiver os. Kun erkendelsen og modet til at se klart, skaber den renhed som vores levende bevidsthed kræver for at kunne arbejde i vores energisystem. Frygten for det onde og fornægtelsen af de faldne kræfter, det urene, i os selv, skaber en modstand mod det højere som faktisk allerede er i os.

Vi står alle det samme sted. Vi er ens, og vi er i proces mod en bedre tilværelse. Måske jeg skulle holde op med at anvende et inkluderende vi, men til jer, som læser dette og som genkender jer selv i mine ord, det er det vi, jeg taler til. Resten vælger selv hvordan de vil se sig selv.

Vi kom her til at starte med fordi vi havde, af forskellige årsager, fået forvildet os til en tilstand som krævede healing. Vi fornægtede det sikkert, og har med garanti skabt forskellige forestillinger om vores bedre værende end de andre her på Jorden, og vi tog afstand fra dem til at starte med. Vi fraktionerede os og vi skabte Atlantis. For, hvorfor skabtes Atlantis til at starte med? Jeg husker at jeg fandt de almindelige homonider som ekstremt primitive dyr, hvilket de jo også var på det tidspunkt, jeg taler om. Der, hvor menneskeracen var blevet skabt som hørende til Jorden selv. Måske jeg var af Elohims racer, men jeg havde hovmod i mit hjerte og allerede der var jeg på vej til de faldne racer. Derfor græd jeg, da jeg først stødte på de halvfaldne, fordi jeg genkendte mig selv i dem.

Jeg ved med sikkerhed, at min manglende selverkendelse, da, førte til at jeg troede mig bedre, og jeg så slet ikke den formørkede del af mit kraftfelt, jeg havde oparbejdet og at det netop var denne del af mit energisystem, som de faldne fraktioner aktiverede og inficerede med deres faldne energi, dengang Atlantis blev adskilt yderligere fra Jordens energisystem. Det var så nemt for dem at overtage vores hellige område, fordi vi slet ikke have øje for vores egen faldne energi. Jeg blev ført i glemslen af mit eget hovmod, mine egne forvrængede forestillinger om min hellighed og min renhed.

Jeg havde kæmpet så længe mod de faldne kræfter, andre steder i galaksen, at jeg helt havde overset det mørke som var kommet i mig selv, for jeg er ikke i tvivl om at jeg er en slags forkæmper for den levende bevidsthed, en af Elohims krigere, og med tiden samlede jeg alt det op, som jeg kæmpede imod. For hver mørkets kriger, jeg fik transformeret, drak jeg af deres kalk, og for hvert væsen som hjalp mig med at finde de faldne, gav jeg af min levende bevidsthed indtil den druknede i den selvskabte polaritet. Vi er alle et, så vi kan ikke tage noget, eller omdanne noget, uden at det også påvirker os selv.

Det er tid til at vælge nyt. Som alle de andre faldne børn, her på Jorden, er det tid til at vælge nyt. Det er tid til at vågne op og tage ansvar for vores eget polaritetslegeme, som jeg faktisk tror, vi selv har skabt og den healing, som jeg vil skrive om i næste e-bog, er en af metoderne hertil, med hjælp fra The Guardians, de halvfaldne, som hjælper os, som selv har gået vejen og som selv er på vej i deres egen proces.

Og skulle du tænke at jeg dermed er helt fortabt, da vend mig blot ryggen. Tanken har strejfet mig, at jeg blot er underlagt illusioner og at Vogterne forvrænger mine tanker således at jeg fanges endnu mere ind i deres mørke og deres agenda, men jeg vælger ikke denne angstens vej, men tillidens i stedet. Skulle det vise sig at jeg er på afveje, så må jeg tage handling der, men for nu, følger jeg den retning de udpeger for mig. Jeg ved at frygtens projektionsmekanismer for det meste er min egen værste fjende. Kildens levende kraft arbejder ikke ud fra frygt, had eller angst; den arbejder ud fra tillid og tiltro til det gode og sande i alt og alle. Og selv mørkets vej, er i Kildens lys, det gode og det sande for de, som vælger denne sti.

Skulle jeg vågne op en dag og erkende at jeg har vandret videre i mørket, da er det fordi, jeg er mørke og så er denne vej den gode og sande for mig. Det, jeg siger her, er et udtryk for en utilknyttet og klar energi omkring hvem og hvad jeg er. Er jeg mørke, da lad mig gå linen ud. Er jeg lys, da går jeg sammen med andre som vælger at være lys. Illusionernes slør er så stærke i vor tid, på Jorden, at det er umuligt at vide noget som helst med sikkerhed, men jeg kan vælge at følge de principper, som jeg tror Kilden arbejder efter, og have tillid til de kræfter, som altid har været der for mig, i en eller anden form.

Tiden er ikke inde til angst og adskillende følelser. Møder jeg mørket fremover, vil jeg ikke frygte det eller afvise det. Der er en grund til at det er der, og enten reflekterer det sider af mig selv, jeg har fortrængt eller også er det endnu en rejsefælle som jeg skal dele vejen med indtil vore veje atter skilles.

Jeg afviser jo heller ikke mennesker omkring mig, selvom de ikke arbejder med dem selv på nogen som helst måde. Det er deres valg og de følger den stemme som taler i dem. Det er det gode og sande for dem.

Derfor. Jeg er kommet langt. I min lidenhed, min halvfaldne tilstand, føler jeg en storhed som bunder i klarhed. En klarhed som handler om at være ved at komme ind til kernen i mig selv, hvor lyset endelig kan komme til og heale mig. For om jeg ikke tror, at jeg har brug for healing, da kan kraften og væsnerne som hjælper mig fra hele Jordens energisystem, ikke komme til og gøre sin gerning.

”Tror du?” spurgte Jesus den lamme.

”Ja,” svarede den syge og urene, ”jeg tror på den levende Gud i mig.”

”Da er du helbredt,” og Jesus førte fra sit hjerte, og sin tilknytning til Faderen, energien til den syge og lamme. Den lamme rejste sig og gik. ”Tak Rabbi. Du er en stor mester,” kom det forundret fra den nu rensede og helbredte.

”Kald mig ikke stor eller god, for jeg gør intet uden Faderen,” var alt, hvad Jesus svarede.

Enhver har adgang til Kilden i sig selv. Vi er alle børn af Kilden, men kun om vi forstår os selv som børn, og rækker ud efter hjælpen til at helbredes, kan vi blive helbredt. Vi skal ikke række ud efter hjælpen udenfor os selv, for på trods af vores barnestatus, som menneskesønner, er vi ikke umyndiggjort. Som børn af Kilden er vi guder og kraften er i os selv, hvorfor vejen til helbredelse, sandheden og livet, afventer vores accept af os selv.

Fra min bog MDB-Terapi

2012-03-01T10:18:00.002-08:00

I dag kom de tilbage, de halvfaldne, og med sig havde de en klar melding om deres funktion og deres navn: Vogterne.

Jeg havde glemt alt om dem, men et barn i toget med tydelige ADHD symptomer kaldte dem frem i min bevidsthed eller rettere de kom efter at jeg havde reageret på en måde, som jeg fandt noget fremmed for mig og alligevel ikke.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er splittet omkring menneskeheden. Det er gammel viden, i mig, at jeg fra starten af ikke fandt projektet ok. Som en del af Elohimgruppen, fandt jeg dette projekt obskurt og dødsdømt fra starten af. På trods af at Elohim er skaberne af mennesket, som vi kender det i dag, var vi en fraktion som ikke fandt at dette projekt var en god løsning, taget i betragtning af den risiko Jorden ville blive udsat for, og i dag kan jeg kun sige: ”hvad sagde jeg!”

Nu nytter det ikke at pege fingre og da både plejaderne og andre stellare grupper medvirkede til projektet, for hele universets skyld så at sige, da det ikke kun var Jorden som var på vej ind på den faldne sti, samarbejdede vi for at finde en løsning. Teknologi fra Andromeda blev ført med over eller ind, baseret på deres erfaringer med faldne energier og deres transformation tilbage til levende bevidsthed.

Måske de halvfaldne ikke er så slemme endda?

I hvert fald lader de mig tydeligt mærke at de sorterer i hvilke energier som kommer til Jorden fremover; det er ikke alle grupper der nu strømmer til eller får lov til at komme ind, og de holder striks øje med hvordan disse nyinkarnerede opfører sig, hvilket fører mig tilbage til den lille pige i toget. Hun var på vej ind i et anfald, hvor hun tydeligvis styrede både sin moder og bedstemoder med kommandoer fra de voksnes verden. Nu kunne jeg sagtens lave en psykoterapeutisk analyse af barnets adfærd og dets oprindelsessted, men det er ikke der jeg vil hen i min fortælling. Den kraft som lå bag ordene hørte ikke til et lille barn på 4 år og det at være sat i den position, som barn af jordevæsener, huede helt tydeligt ikke væsenet i barnet. Ikke at det var fremme hele tiden, men det kiggede frem som en art besættelse, hvor både krop og omgivelser ikke passede barnets temperament.

Jeg må igen indrømme, at jeg ikke smilede overbærende som man bør og gør, men fra mit hjerte og mine øjne sendte den strengeste energi lige ind i barnets øjne – hun så nemlig på mig og ikke bare flygtigt men direkte ind i mine øjne og min reaktion kom prompte. Via mit blik blev hun sat på plads (det skal siges at hendes mor også arbejdede på sagen, så i sidste ende kan det være at det var ren indbildning at min påvirkning havde nogen indflydelse på sagen) og jeg følte en stærk energi i mig som blev overført til hende med besked om at den slags opførsel ikke var ok som jordevæsen. Da jeg blev forskrækket over denne kraft i mig og min adfærd, som egentlig stemmer bedre overens med min natur end den pæne tilpassede, havde jeg Vogterne tilbage i mit hoved og mit energisystem, hvorfor jeg vidste at de havde anvendt mig i det øjeblik.

Tilsyneladende vil de ikke slippe mig som potentiel medarbejder og de var der straks med deres bøn om hjælp fra mig. Min lange historie taget i betragtning, ville min viden og mine indsigter i menneskehedens historie hjælpe dem i arbejdet med at administrere den nye indvandring af fremmede som sker lige nu på Jorden.

Jeg ved ikke. Det er et svært valg, i og med at de halvfaldne fremstår civiliseret og med klare indikationer om at det er dem som styrer ballet nu her på Jorden. De melder ligeledes klart ud at jeg, sammen med andre som vil ud, sagtens kan komme det og med deres hjælp – hvis bare jeg og de andre undervejs bidrager med vores levende bevidsthed ved at skabe polaritets legemer med levende bevidsthed frem for af falden.

Bevidsthedslommerne og inklusionerne medfører enten et langsommere fald eller et hurtigere, underforstået at hvis de faldne får skabt for mange polaritetslegemer med falden energi, vil det føre til at Jordens energisystem falder endnu hurtigere end hvis de resterende bevidsthedsvæsener fra gammel tid med adgang til den levende bevidsthed bidrager til et længere stræk.

Jeg er derfor splittet. På den ene side vil jeg gerne være med til at forlænge perioden, i og med at så kan flere komme ud (jo længere tid der er inden det totale fald, desto længere tid for de gamle racer til at løfte deres totale energiniveau mod den levende bevidsthed) og på den anden side er jeg i tvivl, da jeg ved af erfaring at de faldne sjældent overholder deres aftaler. Faktisk tænker jeg at det var medvirkende til at jeg blev her til at begynde med. Derefter tænker jeg så, når jeg kan se hvordan tingene løber ind over hinanden, at jeg er inde i en gammel tidslinje som i virkeligheden handler om dengang ved Atlantis fald og ikke nu – eller også bliver de to haler bundet sammen, fordi Jorden netop nu undergår den samme skæbne, nu blot i fuld skala, som dengang. Under alle omstændigheder er der kollaps af tidslinjer lige nu og disse falder derfor sammen. Energiniveauet fra Atlantis og de tidslinjer som ligger forbundet hertil, bliver aktiveret af den ene eller anden årsag: enten fordi Jorden generelt er på samme frekvensniveau og derfor køres sammen med Atlantis tidslinjerne, eller fordi den stellare ascension cyklus er kommet dertil.

For mig betyder det en gentagelse af historien – både den kollektive og min personlige. Valget er det samme som dengang, nu blot iklædt lidt andre billeder, da min menneskelige bevidsthed har forandret sig og derfor ikke arbejder med samme klarhed som da, men jeg føler en stærk sandheds grad i at jeg forblev her for at hjælpe til, og samtidig ved jeg at begrundelserne ændrer sig i takt med at jeg ser tingene fra forskellige vinkler. Måske jeg både var blevet inficeret med falden energi og forblev her for at skabe bevidsthedslommer af levende energi.

Måske Vogterne ikke har valgt den faldne sti, men er skabt til at være både og jf. historien om nephilim der var børn af gudsønnerne og menneske døtrene.

Kan et 7D væsen både tilgodese de faldnes behov og de opstigendes? De forsikrer mig om at det kan lade sig gøre, og at de vil hjælpe mig. Som en del af Vogtergruppen vil jeg både kunne arbejde med de faldne og de ikke-faldne og hjælpe begge parter til at tilpasse sig det nye, der kommer.

De vil sende faldne med tilpasningsvanskeligheder til mig, og jeg vil kunne hjælpe dem ved at justere deres energisystem; der er nemlig en del problemer med den direkte inkarnationsmetode for mange af de udefra kommende fraktioner. Jordemennesket er, i deres øjne, ufatteligt primitivt. Det vil nemlig ikke være de laverestående faldne, jeg skulle arbejde med, men halvfaldne og fraktioner lige derunder. De kommer nu for at få kontrol over Jorden inden den oversvømmes af reptilracerne, jf. de mange forskellige fraktioner som har kæmpet om Jorden, og det lader til at de halvfaldne har vundet hævd over Jordens energisystem, hvilket jo er meget godt eller rettere, jeg bliver korrekset her, med min og lignende væsener som jeg, kan de blive Vogterne af Jorden fremover.

Der er altså en politisk agenda bag deres tilbud. Jo flere de kan sende ind af deres art fra de højere udviklede falden samfund, desto mere avanceret vil de kommende menneskeracer blive frem for at den helt overtages af de laverestående faldne racer.

I dag i dogmatik talte vi om den gamle opfattelse af at alle mennesker er syndere. Jeg har altid modsat mig denne tankegang, men netop denne tanke faldt mig ind at det er vi jo faktisk om man tænker i forskellen mellem falden og levende energi. Det slog mig at jeg i den grad arbejdede med samme forståelsesmodel af mennesket, blot kalder jeg ikke mennesket for syndere, men for faldne i og med at vi mestendels består af elektromagnetisme. Ideologien er den samme som i antikken; det urene og syndige menneske underlagt jordiske magter og ånder, bedende til en ophøjet Gud om frelse og forløsning fra den onde verden, jf. Paulus, gnostikerne et al.

Enten har jeg fat i samme idé, fordi den er sand eller også har jeg fat i den samme kollektive tankeform, blot udlagt med mine egne ord.

I optikken med et modsætningsforhold mellem et jordisk energisystem bestående af levende bevidsthed og et faldent system bestående af elektromagnetisme, taler jeg i virkeligheden om det åndelige legeme og legemet af kød. I min forståelse af Atlantis taler jeg om en infektion af falden energi som førte til at mennesket blev omdannet til elektromagnetisk kredsløb frem for at bestå af den levende bevidstheds energi med kontakt til Kilden. Alt i alt historien om syndefaldet fra Edens have, hvor mennesket var skabt i Elohims billede og lighed, og vandrede sammen med Gud.

Jeg synes ikke det er et enkelt valg at træffe. Der er ingen klare linjer i det politiske spil, jeg er blevet en del af og der er fordele og ulemper ved begge valg. Den heroiske del af mig vælger at stå i mit eget omdannede polaritetslegeme og kæmpe mig vej ud af de omgivende faldne energier, dvs. samtidig med at jeg redder en hel masse andre, men samtidig ved jeg, at jeg kun vil få succes om jeg mestrer den faldne energi til fulde og her bliver min manglende hukommelse en hæmsko. Desuden kan jeg ikke redde noget eller nogen, som ikke vil reddes eller føler behov for at blive reddet. I bund og grund kan jeg slet ikke redde noget som helst. Det er en illusion af de store.

Den eneste grund til at jeg husker og ved noget som helst, er fordi jeg er i kontakt med forskellige bevidsthedsvæsener rundt om i Jordens energisystem, hvoraf hovedparten er faldne kræfter. Jeg har indgået midlertidigt samarbejde med dem, for at hente min viden gemt i tidslinjer på deres ”side” og bagefter gjort hvad jeg kunne for at rense og transformere mig til levende bevidsthed igen. Her kommer min egen halvfaldne energi mig til gode, da jeg let som ingenting kan komme i kontakt med gamle kontrakter og samarbejdspartnere, jf. de halvfaldne som jeg med sikkerhed kender fra Atlantis.

Eller, der er den mulighed at de mange kontakter jeg møder, er dele af min egen MDB-struktur. Jeg møder mig selv, så at sige, som jeg har været og ageret på vejen hertil, hvor jeg er nu. På den anden side kæmper jeg med den halvfaldne side og ønsker at være fri for de faldne energier igen. At genopstå til den levende bevidstheds energi i mig, i fuld forening med Kildens kraft og evolution (vilje). Jeg længes efter at leve Kildens love og muligheder, at være et med det reneste og højeste som findes, og samtidig erkender jeg min lidenhed i form af min synd, som enhver kristen tænker erkender, er til stede i den menneskelige skikkelse. De gamle kristne tankeformer florerer i den grad i min bevidsthed for tiden. De blander sig med min bevidsthed og trækker spor tilbage til troens verden og troens manifester.

Samtidig mærker jeg en trang til bare at gå med det træk som jeg mærker og falde helt. Opgive projektet og lade stå til. Det ville være så meget lettere og med tiden ville alt, hvad jeg er, vende tilbage til begyndelsen i form af stjernestøv; byggemateriale til et nyt univers. Måske er det faktisk den tur, jeg har taget før? Eller måske er det blot den faldne side som trækker mig ned i dynget. Jeg er som sagt i vildrede, og alligevel ikke, men jeg skal finde en brugbar løsning – ikke en hals over hoved beslutning, hvor jeg mister mere end jeg vinder om så det er ud fra en barnlig heroisk forestilling om hvad der er ret og hvad der er forkert eller en hjerte-smerte løsning, hvor den naive tiltro til Kildens kraft i mig vinder over fornuften, der ved, at det bare at være i kontakt med Kilden i dette univers, ikke længere er en garanti for at komme hjem.

Jeg tog disse refleksioner med mig ud på en gåtur i det tidlige forår, og følgende tanker kom til mig.

Jorden relativistiske refleksions- og healingsmekanismer. Hvis alt omkring mig reflekterer mit kraftfelt og det, jeg er fra a-z, så er disse halvfaldne væsener refleksioner af min egen væren og dermed er det ikke kollektive tidslinjer som kollapser eller falder sammen, men punkter i min MDB-struktur som nu afslører sig for mig gennem mødet med projektive gestalter. Med projektive gestalter mener jeg den iboende forskydningsmekanisme i Jordens energier eller i hjernen selv, som vender tilbage i form af væsener med de talenter og personligheder, jeg bevidst eller ubevidst har forskudt udenfor min dagsbevidsthed og som nu, af forskellige årsager, viser sig for mig.

En del af deres budskab, og det, jeg skal lære heraf, er hvilket overordnet verdensbillede, jeg dyrker og lige så snart jeg har erkendt dette, erkender jeg også at det er polariteterne som igen er på spil. Med andre ord er jeg ved at bearbejde mørke-lys aksen og skal nu finde ud af det sande billede, hvor jeg observerer og deltager uden at være emotionelt tilknyttet. Min erfaring har lært mig at så længe der er emotioner involveret, er det polariteterne som er på spil.

Sagen er derfor ikke om Jorden består af faldne kræfter eller ej, om den er ved at blive overtaget af halvfaldne administratorer eller ej, men hvad de som projektive gestalter fortæller mig om mig selv.

For det første indeholder de viden om MDB-strukturen. Der er en grund til at de dukker op mens jeg skriver denne bog.

For det andet fortæller den historie som de repræsenterer, om jeg tolkede på visionerne som var det drømme, at jeg har bevæget mig til et sted i min bevidsthed, hvor jeg erkender min dobbelte natur og er nu i proces med at finde ud af, hvad jeg skal stille op med den. Derudover gøres jeg opmærksom på at der er fremmede kræfter, højtudviklede eller laverestående alt afhængig om jeg lader stå til eller deltager i deres integration i verden, aka mit eget bevidsthedsunivers, som trænger sig på og vil integreres med eller uden min bevidste medvirken. De halvfaldne, dvs. min dobbelte natur, fungerer som vogtere ud mod et ukendt univers af farlige kræfter og det er op til mig at balancere dem, således at de kan tilpasse sig Jordens energisystem (mit energisystem).

For det tredje er det på tide, jeg gør op med mine tanker om verden som et ondt sted, med faldne kræfter og ligeglade mennesker. Den modstillede opfattelse holder heller ikke, dvs. at verden er et guddommeligt sted, fordi den menneskelige adfærd på alle leder og kanter modbeviser det, med mindre selvfølgelig at den gud som styrer Jorden er som mennesker er flest, en antropomorf opfattelse vi finder i verdens mytologier og i det gamle testamente, hvor guderne opfører sig mindst lige så skidt som menneskerne.

Min forståelse af Kilden følger den kristne opfattelse af Gud som et kærligt væsen, så der ligger jeg også under for en projektionsmekanisme, hvor jeg forskyder elementer fra mig selv ud og over i noget andet.

Når jeg begynder at adskille mig fra mine tanker og ser dem udefra, bliver disse projektionsmekanismer ekstremt klare og ligetil. Kunsten er nu at finde ind til det, som så er, uden om illusionerne og projektionerne.

Jeg er et meget opmærksomt, nærværende og følsomt menneske hvorfor almindelig menneskelig adfærd virker grov og overskridende på mig. Jeg har lært at færdes i verden, men opfatter den stadig på mange måder som fremmed og fjendsk.

Ifølge min teori i Bevidst Evolution, vil disse underliggende kræfter i psyken skabe passende billeder, desto højere op i frekvens hjernen udvikles.

Da omgivelserne ikke kan reflektere disse højere frekvenser, qua menneskets og Jordens standardfrekvens ligger på 10-15 Hz, genererer hjernen sin egen subjektive parallelle verden, i sig selv og af sig selv, ganske på linje med drømmenes univers. Grunden hertil er at hjernen 24 timer i døgnet er i kontakt med omgivelsernes energier, og når jeg via meditation, tænkning og interaktion med de dagsbevidste gestalter, skabt af min hjerne for at rumme de højere frekvenser opstået ved at jeg tager højere frekvenser fra Jordens magnetfelt i brug, udvikler jeg nye baner og tager nye neuroner i brug, hvorved jeg skaber nye synapser, og hjernen må og skal have et rum, et sted og et scenarie hvor den kan udleve disse nye energier.

I sidste ende er alt, hvad jeg oplever, farvet af mig selv; enten fra dette livs erfaringsverden eller fra andre dele af min MDB-struktur.

Er det et sundheds- eller et sygdomstræk at min hjerne arbejder således? Forskellen må ligge i hvorvidt jeg er i stand til at omsætte det til levet liv, i overensstemmelse med normer og den kultur, jeg eksisterer i og som jeg er en del af. Kan jeg opfylde livets krav og betingelser? Det må blive et utvetydigt ja. Dog ikke på samfundets betingelser i form af en 40 timers arbejdsuge, men ellers på alle andre måder. Det må være kriteriet, og resten er så op til mig at afgøre om det er højere bevidsthed, hjernens egen fantomdannelser eller en kombination af begge dele.

Pointen er at vi i princippet alle er halvfaldne (hvem består ikke af elektromagnetisme eller i kødet?).

Spørgsmålet er så om vi vælger de negative projektionsmekanismer og overser de positive, eller om det er en forskydning af fortrængt materiale. Bevidsthedsmateriale, som skaber grobund for tankeformer, med et indhold forskellige ikke-fysiske væsener kan tage bolig i og påvirke os med via netop det mentale univers´ komplekse og overaktivitet. Igen skal dette tænkes ind i idéen om polariteter som spiller os et puds, og vejen ud af pendulets svingning fra den ene yderlighed til den anden, må ligge i en midtvejssøgning som Buddhaen så viseligt fandt ud af eller løses gennem Hegels model om tese, antitese og syntese.

Jeg skal ikke svinge mellem idéen om det gode eller det onde univers, men finde den model, den meningsgivende ramme som reflekterer mit kraftfelt, min substans og mit energisystem, og til det er jeg nødt til at gå i dialog med gestalterne som viser sig, enten fordi de er projektions mekanismer, dele af min egen MDB-struktur, reminiscenser af fortidens samarbejdspartnere eller faktiske livsformer med kontrol over både min og Jordens fremtid.

Jeg føler mig i den grad viklet ind i illusionernes morads, og vejen ud af labyrinten er kompleks, og det at tænke over relativismen i de historier som jeg får serveret, gør det klart for mig hvor komplekst det er at udvikle højere bevidsthed.

MDB-Terapi og bevidsthedsrejser

2012-02-28T11:13:00.004-08:00

Det er længe siden, jeg har haft noget at skrive om, men i morges, da jeg vågnede, vidste jeg bare at dagen i dag måtte blive en hjemmedag. Hele mit indre trak sig væk fra overfladen og indad mod drømmeland, hvorfor der intet andet var end at følge dette bevidsthedstræk mod andre verdener.

Nu kan jeg ikke sige om det, jeg skriver efterfølgende, er en vision som stammer fra en af de følgende muligheder:

1. at det er materiale fra mit eget ubevidste, omhandlende temaer iklædt et scenarie jeg kan håndtere, som jeg skal have styr på og integreret, jf. min teori i Bevidst Evolution om forskydning af energi og bevidstheds materiale i hjernen,

2. at det er materiale fra andre tidslinjer, parallelle dimensioner, jeg har eksisteret i på et eller andet tidspunkt, fx nu, og som aktiveres for at jeg kan integrere den viden som ligger her, jf. idéen om at oversjælen samler alle sine bevidsthedselementer i 1D-6D matricen i en personlighed, fakkelbæreren, for derefter at trække det hele tilbage og transformere legemet til lyslegemet, dvs. ascension processen /transfigurationen,

3. at det er faktiske begivenheder som hører Jorden til, og sker lige nu,

4. eller at det hele bare er en god science fiktion fantasi, mit sind har kreeret for at skabe lidt mental underholdning til en ellers noget triviel hverdag.

MDB-Terapi arbejder med disse fire muligheder, og finder ind til årsagen, baggrunden og formålet med visionen. Det er et system, jeg arbejder på og ud fra, og som jeg regner med bliver sat i drift i løbet af de næste par år. Jeg har stadig et stykke vej igen med hvorledes jeg skal arbejde mest konstruktivt med visioner og andet bevidsthedsmateriale fra de andre dimensioner, vores bevidsthed består af (Selvet i Jungs terminologi) samt hvilke teknikker og metoder, jeg skal supplere den mentale proces med således at der kommer en synlig effekt i kroppen og i det omgivende energifelt, kaldet ens virkelighed.

Uanset hvilken en af modellerne, jeg er oppe imod, skal jeg have skrevet det ud. Det som jeg ser, for der er en grund til dets tilstedeværelse. Det startede med at jeg tænkte over at mange unge mennesker dør i denne tid, og jeg tænker at det er sjæle som i slut 1990´erne integrerede sig i vores matrix - dengang der var håb for os - da Jorden stadig kunne reddes og transformeres til en højere vibrerende planet. Som jeg ser det, tager mange af disse hjælpere hjem nu for netop at undgå den kommende udfordring, vi alle står overfor. Der er intet de kan gøre, dvs. de redskaber som de bragte med sig, har ingen gyldighed nu, hvor spillet er ovre og det blot handler om at komme hjem inden for de næste 200 års tid.

Selvfølgelig kan man også vende den om og sige at det er andre kræfter som tager hjem, nu hvor vores Jord undergår transformationen til den nye jord (som mange stadig ser og tror, vil ske, hvilket sagtens kan være sandt – bare fordi jeg ser et andet scenarie, er det ikke nødvendigvis sandt). Alle som en, er vores bevidsthed underlagt illusioner, relativisme og input fra forskellige tidslinjer (bleed through, dvs. bevidstheds materiale som siver fra en tidslinje til en anden og dermed aktiveres i vores bevidsthed), hvorfor det er helt umuligt at sige noget som helst om Jordens fremtid og det, som sker lige nu. Ydermere er vi alle som en underlagt forskellige bevidsthedsmæssige forvrængningsmekanismer, såsom karma og finit bevidsthedsteknologi, hvorfor vi ser det, som matcher vores udviklingspotentialer og det, vi er her for at udrede, jf. Jorden som healingsplanet.

Jorden reflekterer det, som er i vores kraftfelt. Alt hvad vi er, og har oparbejdet indtil nu, reflekteres i Jordens energifelt, dvs. i vores omgivelser, udfordringer, medmennesker etc. Desuden er Jordens energier polære, hvilket vil sige at de har det med at forskyde sig i to dele, kaldet oppe-nede, ude-inde, lys-mørke etc. Vi kunne som model sige, at oppe var 6D, nede var 1D, ude var 3D og inde var 2D, lys ville da være 4D og mørke 5D, bare for at sætte lidt system i det. I hvert fald reflekterer disse polariteter de første 6 dimensioner af Jordens energisystem med hver deres frekvens og bevidsthedsmæssige dynamik.

Symbolet for processen i 1D-6D er to cirkler som vikler sig ind i hinanden, med hver sin polarisation (plus og minus energi), og effekten af dette er, at når man bevidsthedsmæssigt centrerer sig i den ene halvdel, forskydes den anden ind i det ubevidste, hvorfra det virker som et indre træk, som en modstand eller som bevidsthedsmateriale, der dukker op i form af projektioner ud i vores omgivelser, andre mennesker, som visioner eller drømme. En mekanisme som fortsætter indtil alt forskudt materiale er integreret og transformeret til den gyldne sfære af harmoni og balance, symbolet for lyslegemet.

Når vi fx centrerer os i det åndelige, dvs. oppe i vores bevidsthed, mister vi let jordforbindelsen i 1D, på samme vis som når vi er for bevidsthedsmæssigt orienteret mod det fysiske, mister vi tilgangen til det åndelige, eller når vi føler stærkt eller tænker, trækkes vores bevidsthed væk fra oplevelsen af den ydre omverden. Om vi tror at alt er lys, forskyder vi 5D bevidstheden væk fra vores erkendelsessfærer og mister dermed potentialerne gemt her for videre udvikling. Vi trækkes rundt i manegen af hvert plans modsætning, og skal lære at finde balancepunktet, dvs. det sted hvor de polære kræfter mødes og forbinder sig med hinanden. Punktet i midten, hvor det lodret stående uendelighedssymbol forbinder sig med Kilden og iværksætter en transformationsproces.

Det er et smukt dynamisk symbol, jeg ser som forklaring på Jordens 1D-6D energisystem, og jeg har forsøgt at forklare det ovenfor, selvom det er svært at forklare 6 dimensioner. Det gør det ikke lettere, når det tillige erkendes at de 6 dimensioner, i virkeligheden kun er 3, for når de polare modsætninger forenes ophører refleksionen af energierne ud i en ny dimension og de bliver til kvaliteter i stedet. I sidste ende skaber disse dynamikker en gylden sfære bestående af 6 udstrålende eger (jf. læren om de 7 stråler) drevet af uendelighedssymbolet (symbolet for den samlede bevidsthed), som drejer den ene vej i sfæren, samtidigt med at energien løber i loop i en uendelighed, i samspil med energien fra Kilden, der viser sig for mig som en roterende ring i midten af den 6-egede sfære og uendelighedssymbolet.

Jordens energi har dette formål at genoprette vores originale energisystemer, og mange af os kom er i sin tid fra andre systemer, for at heales, rense ud i gamle kontrakter og de dertilhørende bevidstheds-tekniske inserts og apparaturer som vi, ifølge kontrakterne, integrerede for at kunne udleve det potentiale i den matrix eller i det system. Igen, jeg taler ud fra min linje, som jeg tænker, er mere teknisk end hjerte-smerte orienteret, i vor tid også kaldet forskellen mellem en okkultist og en mystiker.

Det nytter altså ikke noget at pege fingre af andre og sige hvem, der er underlagt formørkede eller finitte kræfter, da det vi ser i andre, er refleksioner af vores eget kraft-felt. Med den information, da ved du hermed at den del af mig, som jeg er i gang med at heale på nu, har arbejdet for de finitte kræfter mange gange, i forskellige systemer, og det er denne viden som gør, at jeg ser det som sker omkring mig på Jorden nu, enten som bleed thorugh fra andre tidslinjer eller som noget faktisk der er ved at ske på Jorden. Vi kan nemlig kun se det, vi har affinitet for at se.

Når jeg skriver den del af mig betyder det, at jeg er nået til et bevidstheds punkt i min 12D bevidsthedsmatrix, som skal integreres og transformeres. Det er en forskudt tidslinje med et bevidsthedspunkt, jeg lige nu arbejder med, hvilket forskyder min normalbevidsthed ind i andre dimensioner, jf. mangel på bevidsthedsmæssigt nærvær.

Det menneskelige legeme er sidste og yderste punkt i en 12D matrix bestående af forskellige simultane facetter, som igennem legemet her på Jorden, har mulighed for at integrere og opsamle disse fragmenterede bevidsthedspunkter i et samlet væsen, som vil undergå transformations processen mod et blivende lyslegeme. Et lyslegeme med en fuldt udviklet 12D bevidsthedsstruktur med adgang til alle tidslinjer, udviklingsspor og dimensioner som Kilden har givet mulighed for.

Jeg har haft mange besøg af tidligere samarbejdspartnere, og i mine yngre dage, anså jeg disse kræfter for at være fristere, som forsøgte at hente mig over på den anden side. I dag ved jeg at de følger sporet af deres tidligere kontrakter og dermed søger at hente mig tilbage til folden, men da jeg ikke ønsker at arbejde således mere, jeg har jo valgt at komme til Jorden for at opløse de gamle stier i matricen, har jeg lært at skelne dem fra hinanden og takke nej tak til deres tilbud. På samme måde som de levende bevidstheds kræfter har besøgt mig og hjulpet mig på vej tilbage til den levende energi, som stadig eksisterer i mig, og som ønsker at vokse for hver dag, som går.

Jeg er et modigt menneske – det har jeg altid haft ry for – og jeg er ikke bange for at erkende min egen historie, med alle dens valg og fravalg, for kun om jeg kan rumme mig selv og mine valg, inden jeg udfoldede et legeme her på Jorden, kan jeg heale dem og opløse dem. Det er ikke med selvhad eller vrede mod mig selv, frygt eller bæven, at jeg erkender disse fakta omkring min fortid, men en klar accept af det som er, og som viser sig for mig lige nu. Healingen ligger ikke i at udøve modstand, men om at se, acceptere og integrere det som har været, det forskudte materiale, så det der skal komme, kan få plads. Uanset om det er faktiske historier fra andre dimensioner af min væren, eller om det er materiale min hjerne genererer for at aktivere nye dele af mit selv, jf. Jung.

Visionen blev sat i gang af en headline omkring Uma Thurman som skal have et barn, og idet jeg så på hende, så jeg hvordan de faldne kræfter nu, endelig, mestrer teknikken med at integrere sig i det jordiske legeme, da det nu er af så finit karakter, dvs. består mestendels af elektromagnetisme, at de kan udfolde deres bevidsthed direkte i et jordelegeme. Tidligere var det umuligt, grundet Jordens mængde af levende bevidsthed, men med det fatale fravær, er det nu muligt for dem at inkarnere uden brug af vores energisystemer, en metode de har arbejdet på at udvikle gennem efterlivets gentagne cirkulation af de nedre dele af vores 12D energisystem. Som jeg ser det, har de endelig formået at skabe en template, via en kombination af vores og deres energi, som kan bære deres bevidstheds signaturer og koder, og derfor kan de endelig udfolde sig direkte her på Jorden.

Hvorfor jeg altid har set de kendte, både skuespillere og sangere, som aliens, må du ikke spørge mig om – der er bare noget over deres energi, som fortæller mig at de ikke er herfra, og heller ikke har været her så længe.

Men nu er det ganske få, som er herfra, så det gør ingen forskel, dog ligger forskellen i graden af fremmed energi, viden og bevidsthed og det formål med hvilken de kommer hertil – hvad de søger at opleve. Jeg ser det også som forklaring på hvorfor mange af de kendte ender med forskellige misbrugs problematikker, da den energi, som de hele tiden tilføres fra deres fans og tilbedere, fører dem dybere og dybere ind i begærs energierne, det som man i gamle dage kaldte for astralplanet med alle dets gestalter, lavere devaformer og afdøde – alle væsener som lever af den menneskelige begærsenergi, som ernærer sig via et menneskes længsel efter fysisk og emotionel tilfredsstillelse.

Så visionen handlede om de faldne kræfters mestring af livsformerne på Jorden, og det som følger af at de nu kan integrere sig uden at tage pladsen fra en levende sjæl. Tidligere blandede de sig med sjælen fra det levende bevidsthedsvæsen, som cirkulerede via efterlivet, gennem skyggen (den faldne personlighed som er tilknyttet via et kunstigt centrer mellem navlen og rodcentret), og via impulserne herfra, langsomt forandrede den levende bevidsthed til finit bevidsthed, over flere liv. For hver gang den yderste del af den levende 12D bevidsthed blev sat i cirkulation i den faldne del af Jordens matrix (Atlantis), blev det levende lidt mindre levende og inficeret med mere falden energi.

Mit sidste besøg indefra, for en uges tid siden, kom fra de halvfaldne, hvilket de præsenterede sig som. De befinder sig i de øvre dele af Jordens energisystem, på 7D og opefter, og de ville gerne indgå en aftale med mig. Inden de kom, havde jeg haft besøg fra de helfaldne, som forsøgte at bearbejde min mentale tilstand fra en tro på at det kunne lade sig gøre at forlade Jordens energisystem til en tro på at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg fik serveret fakta omkring det umulige i at forsøge at skabe bevidsthedslommer med levende energi, hvorigennem jeg kunne løfte mine frekvenser og derfra trække min bevidsthed ud via min sjælsdublet.

Jeg fyldtes med vemod og afmagt, og var lige ved at give efter for deres tilbud om hjælp om overlevelse i et faldnet system (igen det kan både være minder fra en anden tidslinje eller her fra Jorden), men efter at have tænkt det igennem, sagde jeg nej tak. Jeg skulle nok finde ud af noget, og jeg havde i hvert fald ikke brug for deres hjælp. Ad notam skal det siges at de helfaldne kom til mig i form af smukke lysvæsener, bare så du ikke tror at de viser sig som formørkede skurkelignende typer. Nogle af dem viser sig som de formørkede væsener de er, men andre igen dækker sig ind i astralenergiernes illusioner, der er blevet skabt gennem tidens dyrkelse af mestre og andre hellige væsener. Disse billeder anvender de som deres legemer, og narrer dermed mange troende til at udøve faldne aktiviteter i det spirituelles navn.

Det er ikke til at kende forskel på om de er faldne eller ej, ved at aflæse deres energisignatur, for begge sider udstråler venlighed, omsorg og varme; det eneste jeg nu kan se som forskel er måden, hvorpå de serverer deres budskab, dvs. om jeg har et valg i det eller ej. Altså beskeder som giver empowerment eller som fratager mig min egen kraft. Nej, det er ikke let overhovedet at færdes på de indre planer og de forskellige dimensioner, hvor der lever bevidsthedsvæsener.

Det er svært i den telepatiske kontakt at skelne mellem falden og ikke falden energi, da det hele foregår i hovedet, for det meste, hvor de lavere væsener kontakter en via kroppens energisystem. Her kan man i det mindste føle sig frem til deres energetiske signatur og kroppen serverer hurtigt en passende fornemmelse – og mens jeg skriver dette, kan jeg se at også her vildledes man let. Kroppens modstand kan lige så vel skyldes en manglende parathed til de højere frekvenser og dermed afvises tilbuddet fra en indre kontakt, deva eller hjælper. At arbejde og vokse bevidsthedsmæssigt gennem kontakt med de indre verdener er lige så svært som at være menneske, og lære at færdes iblandt andre mennesker.

Som sagt, efter de helfaldne var forsvundet, kom de halvfaldne, og jeg siger dig, mit hjerte skreg i sorg. Det var en meget voldsom oplevelse at møde disse væsener, som stadig havde så megen levende bevidsthed i sig, at de udstrålede Kildens kraft og kærlighed, men samtidig havde de bevidst og ved deres fulde kraft, valgt den faldne sti.

De mørke mestre er intet i sammenligning, fordi de er ”onde” hele vejen igennem. De er så forandret af deres valg og deres stjålne energier, at de fremstår som det de er, når de viser sig klart, dvs. uden den påklistrede mesterforklædning. I deres kunstige mesterlys er det svært at se deres energi, men når man møder dem klart, som jeg har prøvet et par gange efterhånden, er man slet ikke i tvivl. Det er som at møde et sort hul, hvor al energi bliver drænet fra en efter en telepatisk kontakt med dem. De maser sig ind i ens bevidsthed med magt og tager, mens de er der, alt hvad de kan komme til at tage. Suge og dræne fra en.

Når de er iklædt deres forklædning, giver de i starten energi og viden; det hele afhænger af deres formål. Er formålet at få disciplen til at skabe en kreds af tilhængere og troende, kan de give i overmåde mængder af viden, bevidsthed og energi til disciplen som så formidler det videre til gruppen.

Gruppen går da i en proces med at omforme og skabe bevidstheds inklusioner i Jordens energisystem (under dække af at heale på Jorden, områder, på andre grupper eller store personligheder), hvorfra de sorte mestre kan trække energi og skabe forankringspunkter (portaler) til deres energisystemer.

Gennem såkaldte healinger på Jorden og på områder skabes hul ned til Jordens ley lines, hvor de kan forankre en portal til de faldne dimensioner i Atlantis, med det formål at sprede den finitte energi til de dele af planeten som endnu ikke ligger herunder. Eller de kan anvende tilbedende grupper, som så agerer portaler til menneskehedens ley lines i den samlede matrix, menneskeheden er tilkoblet.

De levende bevidsthedskræfter anvender samme teknologi, så det er ikke metoderne i sig selv, som er ”onde”, men hvem der anvender dem og formålet hermed.

De halvfaldne tilbød mig at jeg kunne skabe mine egne portaler, og derigennem hjælpe så mange som jeg havde mulighed for (igen med en skjult bagtanke fra deres side af). De viste mig meget klart at de havde en interesse i at holde den levende bevidsthed i live på Jorden, da de hermed kunne trække tiden ud indtil Jorden helt ville falde ind i den faldne matrix. Ved at have bevidsthedslommer med levende energi, holdt oppe i vibration af mennesker med adgang til levende bevidsthed, ville Jordens energisystem holde sig selvkørende i længere tid, og det kunne dermed tjene til alles interesse: min fordi jeg kunne komme ud gennem en sådan lomme, og deres fordi det ville give Jordens energisystem mere energi. Og igen måske var dette blot en illusion skabt af dem for at lokke mig over til deres energifelt. Det er fuldstændigt umuligt at sige, hvad som er sandt og hvad som er illusion, og hvad som er det rette at gøre. Måske er det fakta, måske er det en udviklingscyklus jeg skal igennem for at heale på en tidslinje i min sfære.

Jeg ved ikke, hvad det endte med, i forhold til om jeg sagde ja eller nej, fordi jeg måtte græde over den smerte det gav mig at møde disse væsener. Et er at blive overtaget ubevidst som det sker med mange faldne væsener, men at møde disse som stadig har kontakt til Kilden og som alligevel vælger de faldne systemer som deres egne, var mere end jeg kunne bære.

Og igen, hvor fjollet er det, at græde over et indre møde, et uvirkeligt møde som man ville sige i den objektive videnskab? Men jeg siger dig, disse møder er lige så virkelige som fysiske møder med andre mennesker. Der er ingen forskel herpå, hverken i sanser, samtalernes klarhed og budskab og det, de gør ved mit energisystem. At åbne op for sin 12D bevidsthed, sin MDB, er absolut ikke barnemad eller få de svage i sjælen. At arbejde med minder og viden fra andre dimensioner, mens man er i kroppen, er heller ikke let, for hvad fører det til? Hvad er pointen i det?

Men som sagt – jeg har en levende fantasi og den underholder mig; fornyer min måde at se mig selv på og hvad et menneske er. Min bevidsthed skaber sine egne myter, og stiller diverse scenarier, væsener og informationer til rådighed, og alt hvad jeg kan gøre er at acceptere dem som gyldige for mig og min udvikling, eller afvise dem som nonsens, men livet er lidt mere spændende om jeg tillader mig at lege med deres energi og den realitet, de skaber i mig, så det bliver jeg ved med og ud af det vil vokse en teori, en metode og et redskab, jeg kalder MDB-Terapi, for jeg er ikke alene om disse bevidsthedsrejser.

Desuden mener jeg tiden er inde til en bedre og bredere forståelse af den menneskelige bevidsthed. Vi er så meget mere og det ønsker jeg at finde, kultivere og dele.

Polariteter

2012-02-13T13:03:00.002-08:00

Kan jeg nå at skrive et kort indlæg? Det må blive et forsøg.

Der sker rigtigt meget lige nu og det hele handler om polariteter og Jordens energi som reflektor.

Jeg bad forleden om at få mit symbol og jeg fik tre; et for hvert udviklingsniveau, jeg pt. er i kontakt med. Det er ikke bare 2D billeder, men symboler med farver, bevægelse og kraft. De fortæller mig om hvad kernen er i den grundlæggende proces, som jeg skal igennem i den matrix, hvor jeg udvikler mig. Det er en slags symbol der fortæller mig hvad min grundenergi er. Jeg kan ikke beskrive dem med ord, kun se og føle dem. Jeg forstår deres energi ved at mærke dem, når jeg følger med rundt i deres bevægelser og farver. Så når jeg har spurgt ind til ”hvad er jeg og hvad er mit formål”, har jeg hermed fået svaret; som energetiske dynamiske symboler.

På Jorden handler det om polaritet og forskydning. Som jeg har talt om er den oprindelige energi her på Jorden en art refleksion af vores energi. Da Jorden blev lavet om til en healingsplanet, var det metoden til at genoprette balancen i de væsener som havde bevæget sig for langt væk fra Kilden: ved at genspejle deres adfærd i omgivelser og andre levende væsener, kunne de dermed se hvad de skulle forandre og justere, således at de atter kom i balance med Kildens og deres eget formål (deres symbol). En fin måde at lære noget på – uden tvang og fuldt ud baseret på den såkaldte frie vilje. Når væsenet kunne se hvad det afstedkom med sin kraft, ville det naturligste være at forandre denne bevidsthedsanvendelse om væsenet stadig var i kontakt med Kildens kraft.

Det falske efterlivsområde og karmasystem i 2D og 3D anvender Jordens energier til samme formål, blot med den tvist at der er blevet indført en form for polaritet eller forskydningsmekanisme: det som arbejdes med, spejler sig nu ikke direkte som adækvat handling, i forholdsvist samme nu, men forskydes indad i energisystemet i stedet, hvorved polaritet opstår. Der skabes et ydre og et indre, et oppe og et nede etc. hvor der før var handling og aktion i samme nu.

Oprindeligt var der ikke noget som ”tid” eller proces; der var nuet og energiernes dans, fordi den levende bevidsthed fungerer integrativt og simultant med det formål at samle tingene til et hele. Hvorimod den faldne energi danner adskillelse, forskydning og opdeling i mindre enheder uden kontakt til hinanden. I den levende bevidsthed overlapper energifelter hinanden. I den faldne ligger energifelterne side og side uden anden forbindelse end de skabte portaler, hvorfor faldne systemer anvender teknisk videnskab, hvor de levende blot er den energi, de ønsker at bevæge sig ind i.

Polaritet virker på samme måde som opposition i astrologi gør det: når noget sættes i gang i den ene side, trækkes den anden side tilsvarende med rundt. Jeg kan godt se at det minder om hinanden, men det er som to mennesker der holder hinanden i hånden og drejer rundt – der sker en bevægelse, men ingen udvikling, fordi polariteterne afviser hinanden som magneter; holdes adskilt.

Det, som forskydes indad eller udad, forbliver usynligt, da den energetiske effekt ikke synliggøres ved handlingen. Det forskydes udenfor jegets afgrænsning og perceptions sfære i energisystemet. På den måde ophobes en masse energi i energisystemet og vi får først adgang til det i et nyt liv, hvilket er humlen i konstruktionen af jeget, som det anvendes nu (oprindeligt er jeget et bevidsthedspunkt som anvendes til fokusering af energi i en bestemt matrix – et handlings og resonansredskab for sjælen, hvorfor jeget både har sin egen personlighed, jf. dets energetiske sammensætning, men samtidigt er transparent dvs. modtagelig for sjælens energier og hensigter). Karmaudligning bliver dermed en uendelighedsmaskine, hvilket også er hensigten, og den oprindelige spejl effekt er sat ud af spillet.

I disse tider, hvor energierne er forhøjet, ser vi spor af den gamle udligningsmekanisme og om vi er vise og effektive, anvender vi muligheden efter bedste evne. Alt omkring os vil reflektere vores indre kerne, vores energisystem og det, vi mangler at skabe balance i, omdanne og transformere. Når der skabes balance, jf. buddhismens ikke-tilknytning og mindfulness, udlignes polariteterne og en omdannelse kan ske, hvor oppositionen ophører med sin dans og omdanner energierne til en helhed. Derefter kan sjælen (den sande sjæl) komme til og transformere de lavere energier til deres 4D-6D modpart.

Og som jeg lige skrev på min væg:

At møde sin sjælsenergi er ikke at få forskellige evner, eller at modtage beskeder med store sandheder.

At møde sjælen er en fysisk fornemmelse, der udspringer i hjertecentret. Det er en oplevelse af at være elsket fuldt ud. Ikke som en effekt af en tanke eller handling i en selv eller fra en anden, fordi man har gjort noget eller været noget, nej, det er en indre følelse af at være elsket – uden at der er nogen eller noget som sætter denne fornemmelse i gang. Den springer ud fra hjertet af sig selv. Og om man tør kan man lade fornemmelsen flyde ud i resten af kroppen, hvor den vil forplante sig som lyksalighed.

Med denne kropsfornemmelse af at være elsket ned til mindste celle, går det op for en at det er her den sande partner er, den sande forældre og den sande vejleder – lige der midt i kroppen med alle dens sansninger og fornemmelser, møder man pludselig en indre ro og en indefra kommende kærlighed til en selv. Jeget føler sig elsket indefra, fra hjertecentret som var det en anden der elskede en som man altid har drømt om - for sjælen er den sande anden, vi har ledt efter hele vores liv.

Sjælen og kontakten til sjælsenergien er det vi længes efter, fordi jeget til at starte med var barn af sjælen, skabt af sjælen, men samtidig også en ligeværdig partner som sjælens forlængede redskab i den fysiske verden, og først når denne forbindelse er genetableret, forstår vi hvad sand kærlighed er. Da bliver vi til sand kærlighed.

Grænser og devakræfter

2012-02-04T07:21:00.000-08:00

Vågnede i dag med et dejligt minde som en del af den proces jeg er i med at finde de oprindelige leveformer og måder at være menneske på. Jeg er en ung indianerpige og befinder mig i en tipi sammen med en smuk ældre indiansk mand (faktisk tænker jeg at jeg her er i det ældre Atlantis, hvor racen, som jeg der tilhører, ligner indianere). Han skal rituelt indføre mig i seksualitetens glæder og det fremstår som en meget smuk og hellig handling, meget ulig den form, vi finder i vores verden i dag.

Det handler ikke om hans behov eller hans glæder, men om mine. Netop fordi han er ældre, har han oplevet sit og er nu parat til at give af sin energi i omsorg og blidhed.

Mødet starter med et rituelt bad (stadig i tipien med meget simple midler – så drop tankerne om at bade sammen, det er slet ikke noget i den stil – mere en art afvaskning af min krop og hans med en blød klud i meditativ omhu) med masser af blid berøring, ikke seksuelt, men i en art langsomme strøg som giver glæde og energi til kroppen. Som vænner min krop til hans berøring.

Selve akten deles op i flere bidder, små intervaller med strøg, kærtegn og indtrængen, en hel videnskab i hvordan energierne i min krop kan vækkes, uden at der er fokus på hans glæder, men udelukkende på mine. Mine grænser som skal udvides til at rumme et andet menneskes energisystem og det bliver gjort i respekt og omsorg for min ungdom og min uvidenhed, for mit energisystem, udi dette energetiske rum som det seksuelle er.

Når jeg så er parat, kan jeg sætte selve skabelsesakten i gang; sætte mig på ham og drive det til de højder, som matcher mit temperament, min lyst og mit formål. Da jeg som kvinde skal udøve denne videnskab mange år frem, er det vigtigt at jeg lærer seksualenergien rigtigt at kende. Den form, jeg dyrker, vil nemlig vise sig i mit afkom. Den mindste handling og detalje er afgørende for hvilke energier, jeg tiltrækker, da jeg som kvinde er den skabende i reproduktionsprocessen, og det er mine energier som sætter tonen for barnelegemets energier.

Manden er her det tjenende redskab i processen, og kun den kvinde som mestrer seksualkraften, ved skabelsen af et nyt menneske, har lov til at danne kommende generationer – meget ulig den form for energetiske voldtægt som sker i det fysiske møde mellem mand og kvinde i vor tidsalder; et resultat af de faldne kræfter, hvor kvinden ikke mere er den dominerende kraft i skabelsesøjeblikket, men manden med hans forvrængede maskuline energier.

Pointen i mindet er at det er mit kvindelige energisystem som bliver æret, det er mine energier som sætter tonen ved at tilkendegive åbning eller afvisning og han som yder mig den service at hjælpe mig til at lære om dette i det seksuelle møde. Der er en forståelse for det uvante og det ukendte i denne handling som skal udføres – både menneskeligt og energetisk. Det er en guddommelig handling med fokus på at ære det kvindelige og det skabende i det kvindelige. Det er en akt som viser hvorledes det kvindelige besidder den skjulte viden til al manifest skabelse på Jorden.

Jeg vil værne om dette minde, denne scene, i al dens skønhed og hvis det ikke var fordi en detaljeret beskrivelse ville tangere porno, ville jeg skrive den ud i al sin skønhed, blidhed og blødhed.

Dernæst fik jeg informationer om hvorledes ikke-fysiske væsener kan skabe portaler og integrere sig i Jordens energisystem. Jeg fik vist den maskine som bl.a. anvendes af faldne livsformer (de levende bevidsthedsformer behøver ikke mekanik til hjælp) og et kort heads up omkring hvorledes den bruges til at integrere flere og flere energetiske væsener i bl.a. 2D og 3D til yderligere forvrængning af Jordens energisystem, både i skabelsesøjeblikket og i almindelighed.

I Vilas erkendelser skriver jeg om entiteter som integrerer sig i vores energisystem via identisk frekvens og hvordan vi tidligere har anvendt denne metode til at udvikle os ved. Fx Kalachakra læren anvender deva integration til udvikling af energisystemet. Vi ser disse devaer afbilledet i både buddhistisk, hindu og kalachakra som guder, men de er ikke mere guder end os; de er blot ikke-fysiske.

Devaer er livsformer uden 1D krop, eller elektrokemisk udtryk, men de har legemer bestående af 2D, 3D etc. energier og de er tvunget til, hvis de vil udvikle sig på Jorden, at indgå samarbejde med 1D legemer. Et 1D legeme kan være alt lige fra en sten, til en plante, til en træfigur, jf. forbuddet om at skære gudestatuer af Jahve i Moseloven. Enhver kraft, lige fra en sjæl til en deva kan fanges og kobles energetisk på en kreeret figur eller en krystal, som vi ser det i vore dage. Således kan en ikke-fysisk entitet bindes til det jordiske energisystem, hvilket Jahve naturligvis ikke ønskede, skulle ske.

For om det ikke-fysiske er blevet bundet til et legeme er det den, som kontrollerer legemet, der behersker det. På samme vis styrer jeget kroppen, som de højere energier er bundt til, hvorved det højere ikke-fysiske bliver fange i eget energisystem for om legemet i 1D er styret af faldne kræfter, vil resten af systemet være bundet til denne udtryksform i medgang og modgang. Oprindeligt skabte vi en form selv, i 1D, hvor vi lagde forskellige koder ind, som skabte det udtryk vi ønskede formen skulle have og de energier, den skulle udgøres af.

Nogle devagrupper foretrækker at samarbejde med planteriget, andre med dyreriget og andre igen med menneskeriget, for at bruge gamle udtryk. Nogle af devagrupperne hører til Jordens bevidsthedslegeme, og kom her sammen med hende, og andre igen kommer udefra, via portal- og andre former for integrationsmetoder.

I menneskeriget findes devaer, dvs. ikke-fysiske livsformer, som foretrækker at samarbejde med menneskelige organismer omkring det emotionelle, andre igen omkring det mentale og en særgruppe foretrækker at samarbejde omkring fysisk manifestation.

I mine healinger har jeg lært at samarbejde med forskellige devagrupper. A.A. Bailey skriver fx om devagrupperne i En afhandling om kosmisk ild.

Nu ser jeg ikke devaerne som hun beskriver dem, men som menneskelignende væsener. Flere af dem har legemer som vores blot i den energiform, de foretrækker at arbejde med. Fx har vanddevaer fantastiske legemer bestående af gyldent regnbuefarvet vand (de er meget drilske) og mentaldevaer har en forkærlighed for blå og gyldne farver, jf. de traditionelle aurafarver stammende fra de mange forskellige energiformer, vi består af, og deres udstrålingsprocesser som danner kroppens elektrokemiske processer.

Devaerne kommer primært fra vores solsystem; jeg har stiftet bekendtskab med en mentaldeva fra Merkur, en emotioneldeva fra Neptun (et væsen som samarbejder med mennesket omkring dannelse af emotionsenergierne) og fantastiske væsener fra Plejaderne (en race af primært feminine kræfter).

Pointen er at disse væsener skaber mange af de tilstande, vi opfatter som kroppens elektrokemiske processer, dvs. alt det vi betegner som psyke og anatomi.

Jeg har i mine behandlinger fjernet egenskaber og lagt egenskaber ind i klientens energisystem, alt afhængig af om der var devaer som ønskede at forlade systemet eller som var villige til at træde ind i det. Da jeg ikke hørte om denne form for behandling andre steder fra, andet end fra min hukommelse om Kalachakra teknikkerne, sloges jeg med mig selv omkring hvorvidt det var min fantasi eller faktiske energiformer.

Klienten mærkede i starten en stor forskel, som så aftog over tid, i takt med at devaen fik integreret sig og blev en accepteret del af energisystemet. Vi kunne kalde det en form for energetisk donation, som enten blev afvist eller accepteret af klientens energisystem. Den anden grund til at det ikke fik de ønskede effekter, skyldtes den manglende viden hos klienten om hvordan man fortsatte udviklingssamarbejdet for at opnå de bedste resultater af det energetiske indgreb.

De fleste går til en healer en eller to gange, men er ikke villige til at investere i en længere behandlingsperiode som understøttelse til deres spirituelle arbejde. Jeg vil gerne forsøge at ændre på denne praksis med min MDB-terapi som stadig er under udvikling. Du kan se om selve uddannelsen til MDB-terapeut på min hjemmeside.

Jeg havde egentlig afskrevet devametoden, indtil forleden dag hvor en veninde havde været hos en alternativ behandler som fjernede en deva fra hendes hjertecenter. Behandleren var ikke meget for at forklare hvad han gjorde, men da hun var insisterende kom detaljerne, til min glæde.

Effekten af den energetiske kirurgi var at der var visse følelser som hun ikke mere havde i sig, hun mærkede en manglende respons på emotioner hun tidligere havde reageret på, hvilket jeg selv har oplevet i mit eget arbejde med at fjerne, integrere og omdanne devakræfter i mig selv. Nye devaer giver nye følelser, fornemmelser og tanker og det er på den måde, jeg har bygget mig et energisystem med de evner og talenter jeg nu anvender. Jeg har bygget mit energisystem op til det, det er i dag, ved at samarbejde med devakræfter. For hver deva som deltog i min evolution, fik jeg nye egenskaber og nye frekvenser indbygget i mit system.

Følelser og tanker som vi bruger en menneskealder på at transformere, kan vi omdanne i en enkelt behandling, om vi som behandlere, forstår at anvende forløsningsvidenskaben. Problemet ligger så i, for klienten, ikke at genoptage de gamle frekvenser og mønstre, og dermed påkalde nye lignende devakræfter fra det kollektive energifelt.

Pointen er: langt det meste i vores energisystem er ikke vores eget, men et resultat af forskellige devavæsener som udlever deres evolution via vores legemer; de er med til at skabe det, vi betegner som specifikt menneskeligt og de hjælper vores samlede energetiske helhed til at udleve 1D-6D. Det er gennem devaerne at vi kan integrere os og skabe legemer i de forskellige frekvensbånd i fx Jordens energisystem, hvorfor karma får helt andre konationer.

Ordbogen skriver således: Kognition indgår sammen med emotion (følelse, affekt) og konation (vilje, stræben, handling) i en tredeling af bevidsthedslivets (sjælens) elementer eller evner, der kan spores tilbage til Platon.

Hvis vores indre oplevelse, sansninger og handlinger i bund og grund er styret og skabes gennem et samarbejde med forskellige ikke-fysiske bevidsthedsvæsener, er en af vores primære opgaver at administrere, lede og fordele energien i dette samarbejde, samt uddelegere, udskifte og omskifte de forskellige kategorier, hvorved vi skal evne dagligt at samtale, lede og fordele arbejdet mm. i forhold til de devagrupper, vi i det givne nu, har indgået et samarbejde med.

Vores energisystem er altså ikke et produkt af os, men af de bevidsthedsvæsener vi tiltrækker og bevidst eller ubevidst indgår samarbejde med.

Vi er lederen af vores egen virksomhed, dvs. vores energisystem, der på mange måder er et minikosmos; et øko- og klimasystem som vi skal administrere efter bedste evne for helhedens balance. Og skulle jeg føre denne analogi videre, vil jeg påstå at netop vores manglende evne til at administrere naturkræfterne og bevidsthedskræfterne i os selv, er det som reflekteres ud i vores omgivelser og Jordens samlede øko- og klimasystemer.

Økosystemet reflekterer det elektrokemiske niveau i os, hvor klimaet reflekterer vores psykiske processer, og da vi ikke er lukkede energetiske systemer, vil vores indre kaos, vores manglende ledelse, spejles ud i vores omgivelser via en dominoeffekt.

På samme vis kan vi se de faldne kræfter; devaerne herfra hjælper til med at forurene og trække vores energisystem ned. I disse tider er det primært faldne ikke-fysiske entiteter som har en fest på Jorden, i dens energetiske kaostilstande og manglende ledelse af energi.

Mennesket blev oprindeligt skabt til at administrere og lede devakræfterne – lang tid før Jorden blev til en healingsplanet for faldne energier; hele pointen i at vi har et 12D system, ligger netop i at vi evner at administrere alle 12D med vores vilje, konation, og at det er vores opgave, som vogtere og ledere af Jordens energisystem, at administrere og fordele samarbejdet med de ikke-fysiske væsener som besøger Jorden.

Denne lederevne var det som gjorde at vi blev enige om at deltage og bidrage til Jordens valg om at blive healingsplanet, men vi fortabte os selv i de kræfter, vi skulle lede og administrere. De overtog lige så stille vores energisystem, indtil den dag, vi ikke mere kunne huske vores eget ophav, men fuldt ud agerede på kommando af devakræfterne.

Med andre ord er første skridt i mod vores forløsning og vej hjem, en revolution. Ikke mod omverdenen eller regeringer, politiske systemer eller økonomiske, andre mennesker eller lande, men en indre revolution, i os selv og de kræfter som styrer os.

Vi skal reformere vores eget system og tage magten tilbage. Genvinde vores magt og kundskaber omkring kontrol og styring af lavere energetiske bevidsthedssystemer; ikke i form af tvang eller vold, men i form af blide strøg, og langsom tilvænning til vores kraft og højere vilje.

Vi skal som den vise atlantide trænge ind i disse devastrukturer, der på så mange måder er som en ung pige, og vi skal erobre hende med forsigtighed, med forståelse og med viden. Vi skal ikke trænge ind med vold eller med magt, men med kærlighed, med forståelse for hendes egenart, for devakræfternes skønhed og behov for at blive set, anerkendt og mødt i deres åbenhed, lukkethed eller sårbarhed.

De er teenagere, som mangler vores ledelse. De er ikke vores fjender, hverken de faldne udgaver af dem eller de ikke-faldne; de er vores børn og vi skal være de ældste i vores omgang med dem. Vi kender til det store billede, og til konsekvenserne af ikke-styring og mangel på administration og god ledelse; vi har set effekterne af dette: ubalancer i økosystemer og klima; og vi kender til konsekvenserne af ungdommens overmod.

Jeg plæderer igen og igen for at den søgende skal vokse op og blive ansvarsbevidst; skal overkomme sin dovenskab, sin frygt og finde ind til sit mod, sin kraft og sin vilje, for uden disse egenskaber er man IKKE herre/herskerinde i eget hus; man er styret af devakræfterne med al deres dril, ballade, dovenskab, og eksperimenter. De vil have energi, de vil tilfredsstilles og de vil udvikles, men de har mistet deres vejviser og nu er de som små tumlinger uden styring og i deres egne kræfters vold.

Arketyperne er vores bedste redskab til at se hvorledes det står til med vores højere energier; arketypen som er på spil, viser hvad vores MDB arbejder med lige nu. For nogle dage siden blev jeg klar på min indre mandearketype. Jeg så filmen Thor og i den rolle som Chris Hemsworth spiller og den energi, han udstråler, fik mig til at længes. Her til maj kommer endnu en film omkring heltearketypen, men samtidig viser sådanne film netop hvordan vi IKKE skal udvikle det magiske i os, tværtimod skal vi blive som den vise atlantide; vis, blid og med stor forståelse for det umodne, det unge og det energetiske.

Vi skal have udviklet vores indre far og mor funktioner til deres oprindelige energetiske udtryk; hele idéen med at være forældre var ikke overfor fysisk afkom, dette var en følgevirkning af faldet, men at være vejvisere, vejledere og omsorgsgivere overfor Jordens energetiske børn, dvs. devakræfterne og andre besøgende udefra, uvidende om Jordens energier og hvordan det fungerer her.

Som dele af Jordens energisystem huser vi disse væsener i vores energisystem, vi er deres mødre og fædre, og vi sørger for at de kommer videre ad den vej, som stemmer overens med deres højeste formål. Jordens manifestationsformer, alle som en, er værtsenheder for fremmede kræfter og fungerer som væksthuse, med enten omdannelse eller opgraderingsfunktioner.

Den oprindelige reproduktion handlede ikke om at skabe fysiske kroppe og nye hylstre som sjælene kunne inkarnere i, men om at skabe legemer via samarbejdet med de forhåndværende kræfter, devakræfterne. Vækst- og transformationslegemer.

Hvordan kan jeg understrege dette nok og forklare det, så det vækker minderne omkring dette i dig, læseren? Hvordan kan jeg vække din latente styrke, så du husker?

Den seksuelle relation handler ikke om fysisk kontakt, men om energetisk kontakt og integration; det er et møde, hvor energi mødes i alle flader og på alle frekvenser, hvorved energien kan sammenblande sig og udvikle nye egenskaber. Det er en udveksling af devakræfter, fordi devakræfterne sammenblander sig via interferens eller sammensmeltning.

Kodeintegration handler ikke om at få kræfter, men om at styre de eksisterende i nye retninger. Pinealinduktion af vecakoder er en sådan teknik, hvor bestemte frekvensmønstre integreres for at kontrollere devakræfternes rækkevidde og funktionsområder.

Når du, som Jordens menneske, har kontakt til din vilje og dine kræfter, sker dette af sig selv. Din tanke styrer devakræfterne i dit system, vejleder dem og viser dem, hvad du ønsker at skabe, handle, gøre. Hvordan du ønsker at påvirke energierne i og omkring dig. Den levende bevidsthed i dig sætter dette i sving med guddommelig kraft, fordi du som levende bevidsthed her på Jorden, repræsentant for Kilden, agerer efter den vilje som du udsprang af i tidernes morgen. Du og Kilden er et; som Jesus sagde: min fader (vilje og viden) er ét. Mennesket er født af Moderen, devakræfterne, og Faderens vilje, og det er denne fader/moder vi skal have genetableret i os selv.

Moderen ved, med visdom, hvordan hun skal agere overfor sine børn, hvordan hun skal vejlede dem med omsorg og visdom, og sammen med Faderens vilje og viden, erfaring, danner disse to det indre forældrepar, vi skal have i os selv.

Vi er denne visdom, denne kærlighed som symboliseres ved de forskellige jomfru- og moderarketyper, men som til at starte med ikke var den vattede udgave, vi finder nu i madonnafiguren.

Den sande moder er ren, ophøjet og hellig. I hende findes også Kildens kraft og hun er derfor både maskulin og feminin; hun er styrke, kraft og visdom samlet i et, på samme måde som Faderen indeholder både det feminine og det maskuline. Hos Faderen ytrer det maskuline sig som vilje og det feminine som viden.

Forskellen ligger ikke i kønsspecifikke træk, men i hvordan energien arter sig i et overvejende levende feminint system, dvs. styret af kraft og visdom, hvorimod et overvejende levende maskulint system er styret af vilje og viden.

Hvad er så forskellen på visdom og viden: kraft styres af visdom og er en videnskab funderet i anvendelsen af levende energi såsom koder, devavæsener etc., hvorimod vilje styres af viden og er en videnskab baseret på energi i form af erkendelse og erfaring.

Når vi deltager i Skabelsens mange matricer og udvikler os der, erhverver vi vilje som bunder i erfaring. Vores styrke kommer af det, vi har lært og erkendt i disse systemer, hvor vores levende bevidsthed rummer visdom og kraften i sig selv. Det er med kraften og visdommen at vi opnår vores erfaringer og dermed vores skabervilje. Det er svært at forklare da det er en sansning at forstå disse ting. Det er en energetisk viden, som ligger implicit i vores energisystem. Den indre forståelse af forskellene i vilje (skaberkraft), viden (erfaringer med skaberkræfter), kraft (ikke-fysiske livsformer) og visdom (evnen til at samarbejde) – forskellen på det maskuline og det feminine i os.

Når vi anvender det maskuline til at forbinde os energetisk, skal vi altså ikke anvende Thorkraften, men den vise atlantide, og når vi forbinder os via den feminine side i os, skal vi række ud fra vores hjerter; der hvor Kilden i os tager sit udspring og gennem det guddommelige (Kilden) i os taler med andre levende systemer, vores indre visdom.

Jesus handlede kun på vegne af sin Fader – den som så hans gerninger som hans egne tog fejl, for kun gennem Faderens vilje kunne hans gerninger ske, og kun gennem Kildens gennemstrømning i os kan det højere i os træde i karakter og styre vores energisystem til aktivt samarbejde med devakræfterne i os og omkring os.

Det sande jordmenneske, vogteren af Jordens energisystem, er skabt af devakræfter, sammen med evnen til at kontrollere dem, jf. Moderens kraft og visdom, og med sig har vi Faderens vilje, i form af de mange erfaringer og den viden fra de højere dimensioner i os, den anden del af det guddommelige i os.

Du husker måske min artikel om Jesus? Her beskriver jeg nogle af de devakræfter som samarbejde med Jesus i hans arbejde på Jorden. De samme kræfter findes stadig: vi kan endnu få kontakt til disse væsener, om blot vi genskaber vores forældreskab og forbindelse til Jordens oprindelige energier. Intet forsvinder; det som ikke er indenfor vor rækkevidde er blot forskubbet til en anden.

Vi er skabt Imago Dei, i Elohims billede, ”som maskulint og feminint skabte de dem”, og det er det, vi er. Skabt i Elohims billede, hvilket for en 3D forstand er svært at forstå, men billedet er ikke en art holografi eller projektion, det er et udtrykkeligt energetisk aftryk; en tro energetisk kopi af Elohims og deres energisystem. De er vores fader og moder i himlene; de skaber legemerne for sjælsenhederne i 4D-6D; de oprindelige forældrepar – og de sande elskende.

Vi kan, gennem jeget, opnå kontakt til vores indre tvillingepar og alt afhængig af vores opgaver i det Jordiske, på 1D-3D som jeget administrerer, skifter de mellem det maskuline og det feminine udtryk i os. De to tvillingesjæle - ethvert menneske har en ikke-manifest sjælsenhed og en manifest sjælsenhed i Jordens energisystem, hvilket tilsammen udgør et par - danner de sande forældre i os, skifter udtryk så vi enten arbejder med kraft og visdom eller med viden og vilje, alt afhængig af det vi står overfor.

Jeget er derfor et menneskebarn af tvillingesjælene, og skal samarbejde opad og nedad, jeget skal lytte og handle efter sjælenes anvisning, samt styre og administrere de mindre enheder som vi består af.

4D-6D; tvillingesjælene; det sande maskuline og feminine skabt i Elohims billede

1D-3D: devakræfter; udtrykt som grupper af både feminine og maskuline entiteter

Og i alt dette står jeget. Det centrale samlingspunkt i det nuværende energisystem, udtrykkende sjælsparrets vilje, viden, visdom og kraft, men bestående af 1D-3D energier (med andre ord skabt af devakræfterne), hvorfor jeget også opløses ved dødens indtræden eller devakræfternes ophør som samlet organisme.

Jeg kan se, hvorfor jeg hænger fast i min første artikel omkring døden og opløsnings processen af legemet; jeg mangler de rette vinkler hertil, hvoraf en af dem er forløsningen af devakræfter. Når døden indtræffer, er det en effekt af at jeget, på sjælsparrets anledning, ikke mere holder på devakræfterne, hvorfor de forlader legemerne en efter en, med mindre jeget fastholder kræfterne som danner 2D og 3D, hvorved vi får en afdød og en såkaldt falsk sjæl.

Kun om jeg formår at få min MDB- eller sjælsviden med i forløsningsprocessen, kan jeg opløse mine legemer korrekt; dvs. først skal hele sjælsenergien integreres for derefter at trække alt hvad jeg er ud igen – således fungerede den gamle forløsningsvidenskab (ascension), men i denne tid, hvor mange farer lurer, er jeg ikke sikker på at dette er vejen frem. Det må fremtiden vise.

Drømme, dogmer og visioner

2012-01-24T05:27:00.001-08:00

Det er de store tanker som præger mit indre univers lige nu. I går fik jeg meddelelser ind omkring fødsel af kommende hjælpere til menneskeheden, som i løbet af de næste 200 år skal forberede sig på at forlade Jordens energisystem, med mindre de vil med over i det faldne grid.

I samme åndedrag forstår jeg at de multidimensionelle selver, MDS, som allerede nu er født ind i dette liv, kan vælge ikke at føde børn og om de gør, vil det være efter teknikker som jeg beskriver i Crystalbloggen, fordi de som vælger at komme ind nu, med højere energier, vil tilhøre racerne som skal hjælpe os ud herfra. Resten vil være fra de faldne områder eller det falske efterliv, i et sidste forsøg på at komme hjem. Hvis du som ung kvinde læser dette, bør du gøre dit bedste på at samarbejde med den sjæl eller MDS som du vil give liv til i de kommende år. At føde børn er for mig at se, og har faktisk aldrig været det, noget man bør tage let på eller af ren egoisme eller tilfældighed. I hvert fald ikke hvis man er i kontakt med sit højere selv og barnets MDS. Der vil man opleve at tingene omkring fødsel og inkarnation ikke er helt så simple som de beskrives i den alternative lære.

Hvis man har en normal sjæl, dvs. en afsnøret eller skabt 2D og 3D energistruktur som cirkulerer i det falske efterlivsområde skabt til formålet, da kan man læse Michael Newtons bøger og få indblik i hvordan dette foregår. For øvrigt står der at ingen ved hvordan de nye sjæle skabes; hvortil jeg kan fortælle dig at det sker ved at de faldne fraktioner får skabt en bevidsthedsinklusion, dvs. en afgrænsning omkring den del af 12D MDS, som er faselåst eller integreret i Jordens energisystem og det faktisk er et tyveri af den lavere del af MDS’ens energisystem. Denne del består af en anderledes slags 3D energi og koderne i 1D som er koblet til Jordens energisystem – og ved at få integreret forskellige implantater og lavere energiformer, i form af fx afdøde eller andre ikke-fysiske entiteter, kan de skabe en ring af falden energi og derfra afsnøre 1D-3D af MDS’en.

Derefter føres dette 3D energifelt, stadig med en svag forbindelse til 12D MDS’en i og med at den er skabt af evig og levende bevidsthed, og derfor ikke kan afskæres helt, til det falske efterliv og indplaceres som det beskrives i MN’s bøger, hvor en lang række af inkarnationer starter, jf. den falske lære om inkarnation som de fleste tror er sand; karma, skyld, læreprocesser, sjælegrupper, etc. Andre sjæle er skabt til formålet via en art kloning af de oprindelige MDS’er ved at tage af deres energi og føre det ind i de krystaller som de faldne fraktioner erhvervede sig under krigen om Atlantis; de ældgamle levende bevidstheds krystaller som indeholder alle koder til planeter og livsformer, og som man kan skabe livsformer af. Krystallerne er en speciel livsform fra tidernes morgen.

Derfor er der nogen som vil hjem og andre som har det fint med det som er, fordi de er skabt til formålet og det må vi respektere i de kommende år.

Jeg ved godt at de fleste ikke tror på dette scenarie, men det er det, jeg ser og har set i mange år, så jeg er helt i ro med det. Det som det handler om for mig, nu, er hvilken viden som skal findes og gives videre, og på hvilken måde jeg bedst selv kommer helskindet væk herfra. Det er ikke noget med tidlig død eller selvmord, men ved den naturlige døds indtræden. Dette er vigtigt. Dog ved jeg også at jeg har ca. 5 år, til at gøre arbejdet i pga. afslutningen af energiløftet i 2017, hvor ascension energierne i Jordens energisystem aftager og derefter bliver det ganske svært at få kontakt indadtil. Så alt skal hentes inden, den viden og de teknikker, jeg skal bruge resten af mit liv (jeg er 43).

Jeg ved det er katastrofetanker og at dette ikke huer de fleste, men da jeg altid har været nær på døden og djævelen, livet og Gud, ja så er det ikke noget, jeg frygter eller løber fra mere. Jeg har været igennem den værste frygt og erkendt Jordens tilstand, hvilket giver en fornemmelse af at være deltager i en krig, som er tabt, og nu handler det bare om hvordan jeg, og andre af min slags, bedst kommer hjem og gerne så hel som muligt. Det er ikke sikkert at jeg kan få mit oprindelige mentallegeme med, som jo indeholder min viden og dermed denne MDS personlighed (den lavere del af MDS’en som inkarnerede på Jorden i sin tid), og det har jeg accepteret.

Det vigtigste er at resten af min 12D MDS får løsrevet sig fra Jorden og ikke bindes hertil via dens energitilførsel til mig, og hvis det kræver at jeg renser min MDS personlighed og omdanner mit mentallegeme til ren energi, så er det det, jeg gør. I sidste ende er jeg blot en fraktal på det store væsen, jeg er en del af og dermed et mindre (dog elsket) led i en lang række af personligheder og MDS’er.

Dette skal ikke tolkes som svaghed eller selvmedlidenhed. Det er et valg beroende på styrke og kraft, på vilje og at vide hvad som tjener helheden bedst. Ingen efterlades med mindre det er strengt nødvendigt, men en udviklet MDS personlighed holder ikke fællesskabet tilbage for at redde sit eget skind (derfor blev jeg efterladt i sin tid og nu har jeg chancen for at komme ud), men vælger den metode som tjener til alles bedste.

Der skal altså arbejdes efter at jeg føres over i en anden dimension, via en form for glidning (slide) af min bevidsthed (mit mentallegeme) som derefter bliver ”suget” over i min modpart. Jeg har skrevet om dette før. I nat drømte jeg om, hvordan jeg kan opløse mit legeme til en anden atomar tilstand, hvorved jeg kan gå gennem manifeste materialer. Det var en meget levende drøm med lyde, billeder og fornemmelser hvorfor den føltes lige så virkelig som dette liv. Der ligger viden i det, jeg skal have fat på, fordi hemmeligheden ligger i 3D legemet som jeg arbejder med lige nu.

Dernæst havde jeg en vågen vision, eller rettere en oplevelse af at sløret blev løftet mellem denne verden og den formløse verden, dvs. den falske 2D og 3D virkelighed, vi føres over i når legemet afgår ved døden. Lige ved siden af mig stod en afdød, dvs. et menneske uden fysisk legeme, men stadig i sine 2D og3D legemer, hvorved personligheden stadig var intakt – denne sidder primært, hos de fleste i 2D, jf. vores emotionelle legeme – og han rakte ud efter mig. Han var slemt forbrændt og huden hang på hans knogler.

Det er absolut ikke rart at se disse billeder og mærke tilstedeværelsen af en afdød, eller en uren ånd, men han bad om hjælp, trods min skræk, (det er voldsomt at blive bevidsthedsmæssigt invaderet af en forbrændt person i smerte), og jeg viste ham hen til det lys, han skulle gå efter. Derefter kaldte jeg på dødens guider som normalt fører denne form for store mængder afdøde videre. Han var nemlig blot et af flere 1000 mennesker der var afgået ved døden i en form for katastrofe.

Det kan have været en rest fra et af de sidste jordskælv, hvor jeg oplevede det samme scenarie, eller det kan have været fra en anden dimension og dermed fra en af de andre jordeplaneter, eller det kan have været en fremtidsvision. Det er ikke til at sige: det som er til at sige noget om, er beskeden i visionen og at jeg skal tage den del alvorligt ligeså vel som min egen afrejse.

Jeg skal have skrevet om overgangen til det falske efterlivsområde og hvordan vi bedst hjælper de mennesker som er faldne energier og vil forblive det, for der skal ikke adskilles mellem faldne og opstigende mennesker, idet de fleste er brikker i et spil, de ikke kender til og derfor er som ”får uden hyrde” for at bruge et udtryk fra Markus evangeliet – og ja at have læst det på græsk har virkeligt tilført ny olie til mine tanker, fordi den Jesus som taler i Markusevangeliet taler om endetiden og om det kommende rige, som det viser sig gennem Jesus og hans gerninger; han er personificeringen af det menneske som indeholder Guds kraft i sig – langt fra den lære som kirken senere hen opfandt. På samme tid læser jeg dogmatik og kirkens læresætninger, og jeg må indrømme at jeg bliver fysisk dårlig, når jeg læser dem!

Her gøres Jesus Kristus til et mellemled mellem Gud og mennesket og vi skal derfor dyrke Kristus som sand gud og sandt menneske, for kun gennem ham kan vi få kontakt til Gud. Gud er transcendent og fjernt fra mennesket, men Guds nærvær er immanent i Jesus Kristus og derfor skal han tilbedes og påkaldes. Sludder! I Markus evangeliet underviser Jesus netop sine disciple i at de også kan få del i Gudsriget (dvs. guds kraft på Jorden) helt på samme vis som Buddhaen lærte sine elever at være lamper i sig selv. Den Jesus som fremstår i Markus vil ikke tilbedes eller ophøjes, jf. den lidende tjener.

Hvad vi også har glemt i modernitetens religionsforstyrrelser, er at kristendommen er en ekskluderende religion, på lige linje med islam og jødedom; også den kristne vedkender sig at der kun er den ene sande Gud, som Jesus Kristus fører til og resten, som ikke tror, er fortabte ved dommedag. Der findes andre guder, men det er ikke de sande guder. Og når Jesus Kristus kommer, ved dommedag, vil han dømme de levende og de døde, og der føre de levende til Gudsriget og de døde til helvede. Det er læren, som de fleste rituelt bare siger ja til ved dåb og konfirmation, og det er jo så hyggeligt at blive gift i kirken etc. Disse dogmer taler den moderne præst ikke om, men det er den lære, han eller hun taler ud fra.

Desuden, bare for at give en lille oplevelse som jeg havde ved min kusines konfirmation (det skal siges at jeg lavede lidt magi for min datter inden hun blev konfirmeret for at undgå dette, jeg kunne nemlig ikke tale hende fra det og da resten af hendes klasse skulle konfirmeres, skulle hun da også): idet min kusine gik op til præsten, modtog nadveren og sagde ja til trosbekendelsen, kom der en sølje af kraft omkring hende og jeg så hvorledes hun blev afgrænset fra resten af Jordens energisystem og ført over i de faldnes rækker.

Således kan en bevidsthedsinklusion også udføres: ved at indføre en falsk lære som den uvidende så siger ja til og dermed bruger sin vilje til at acceptere, jf. at man ikke må tage noget som ikke tilhører en energimæssigt, hvilket de faldne kræfter har omfortolket til at man gerne må lave en falsk lære, som der så siges ja til. En lille finurlig bøjning af den frie vilje. Ser du nu hvorfor det er så svært at modarbejde disse fraktioner? Vi spiller efter reglerne, men de bøjer dem hele tiden.

Kort sagt mærker jeg et træk til at skrive direkte til de, som tænker og mærker det samme som jeg, og hvad vi bedst gør fremover. Der vil være visse grupper som skal opfostre en kommende hjælpegarde, og andre opgaver som jeg endnu ikke har styr på. Jeg mærker blot en mobilisering på den indre side af, og derfor følger jeg blot dette træk og gør som jeg får vist.

NB. Til de som arbejder med A. Deanes materiale og hendes øvelser, kan jeg kun anbefale at lytte indad og følge de indre vejledninger som også kommer til en undervejs, også selvom øvelsen skal laves lidt anderledes. Når rækken af øvelser er lavet, kan du altid lave dem igen og der se, om det var godt eller skidt at du justerede i den til at starte med – stol på dig selv!

Om uddrivelse og Gudsriget

2012-01-21T04:58:00.001-08:00

I dag er en god dag. Det er lørdag og jeg skal hygge mig med at skrive indlæg til bloggen og en artikel omkring det falske efterliv og den konstruerede sjæl. Det er en artikel jeg har glædet mig til at skrive, da jeg finder det vigtigt at få sat i system for mig selv.

For mange år siden, da jeg begyndte at have samtaler med mennesker i andre dimensioner, samt Elohims, var min første samtale omkring chakrasystemet. Jeg husker den tydeligt, fordi samtalen og dens indhold overraskede mig i den grad, kontroversiel som den var. Dialogen gik på hvorvidt det havde været en god opfindelse eller ej at indplacere chakrasystemet i mennesket, netop fordi det ikke var der fra starten af.

Chakrasystemet og ”sjælen” hænger sammen, men det er ikke noget vi havde fra starten af: det kom efter at de faldne kræfter fik ”boret” sig ind i Jordens energisystem, trukket flere dimensioner ned og skabt deres falske 2D og 3D dimensioner. I disse dimensioner blev dele af det multidimensionelle energisystem indkapslet og det er det, som er blevet til vores ”sjæl”, den indkapslede del, som cirkulerer i 2D og 3D, og det er her chakra systemet hører til. Det er energier som opererer med det emotionelle legeme og det mentale legeme, bundet op som de er omkring tre lag af energier, eller dimensioner, dvs. 1D, det atomare niveau (det æteriske), 2D, det emotionelle (det astrale), og 3D, det mentale, hvor de hver især har deres egne generatorer i rod, hara og solar plexus. 2D legemet skaber de jordbundne ånder (de urene ånder) og 3D skaber de ”sjæle” som vi hører om i Michael Newtons bøger, og det kan netop lade sig gøre pga. chakrasystemet.

Jamen hvad så med de højere chakraer som man kan antænde og aktivere?

Jo de findes skam, men kun i det emotionelle legeme via hypofysen (inkl. det limbiske system samt storhjernens højre hjernehalvdel) og mentallegemet via pinealkirtlen (inkl. lillehjernen, de ældre dele af hjernen samt storhjernes venstre hjernehalvdel). Det oprindelige system arbejder på en helt anden måde. Nå, alt det kan du læse mere om i artiklerne, som ligger under Dybdegående artikler.

Det andet, jeg har gået og tænkt over, er hvorfor mennesker indenfor det alternative er villige til at tro på engle, men i den grad afviser dæmoner og urene ånder som kræfter der kan påvirke mennesker samt besætte dem? Jo, mange arbejder med de urene ånder, i form af jordbundne ånder (afdøde), men i lange tider var myten at de ikke kunne skade os eller påvirke os – men det kan de i den grad – ikke bare via vores omgivelser, men også gennem besættelse og overtagelse af vores 2D legemer om det er lavfrekvent nok. Det er gammel viden, som af en eller anden årsag bliver fortrængt her i Vesten, hvor vi dyrker feel good spiritualitet og derfor ikke har lyst til at se hele billedet. Der tales ikke meget om hvordan man uddriver dæmoner (energivæsener uden fysisk legeme med faldne energier) eller urene ånder som af forskellige årsager har hægtet sig på klienten. Healere arbejder med det, men taler oftest kun om de tilstedeværende engle (energivæsener uden fysisk legeme med opstigende energier) og om de afdøde som hjælpere. Måske fordi healeren ikke kan se dem (ikke vil se dem og derfor omskriver energien til noget andet), eller fordi vi er blevet hjernevasket til kun at se det ene, hvoraf størstedelen rent faktisk er falske gestalter skabt til formålet.

Og healingen lider under denne forvrængning; det er derfor den ikke virker over længere tid og er spild af både klientens og healerens tid! Vi fjerner noget, men ved ikke hvad og hvordan vi skal forhindre en anden uren ånd eller dæmon i at trænge ind i stedet.

Nogle af disse energivæsener kommer fra Jorden, men også fra andre faldne og ikke faldne planetare systemer. De tager deres udvikling her på Jorden sammen med mennesket, hvorfor det ofte er et mere eller mindre frivilligt samarbejde. Det er muligt at lave aftaler med energivæsenerne uden fysiske legemer (også kaldet devaer) fra Jorden og andre systemer, således at både klient og energivæsen får gavn af det.

Jeg har arbejdet med disse væsener og de gør virkelig en forskel for vores energisystem, men de skal have hjælp til at forlade kroppen igen, og her kommer healeren ind, i og med at det altid er et midlertidigt samarbejde: lige så længe energivæsenet er højere i frekvens, vil det løfte menneskets energier og dermed føre til udvikling for begge, men når energien er udtømt (mennesket har en transformatorfunktion som gavner begge væsener, jf. vores oprindelige funktion her på Jorden) og energivæsenet skal videre (uden de faldne energier).

Den skal sættes fri og kommer klienten ikke tilbage eller evner dette selv, udvikler samarbejdet sig til et fangenskab som omdanner energivæsenet til de formørkede gespenster vi ser i os og som laver en masse ballade for os på 2D og 3D.

Det er af bl.a. sådanne energier skyggepersonligheden blev dannet i sin tid (dvs. summen af energivæsener vi har ”glemt” at fjerne igen eller som blev anbragt der uden at vi vidste det, hvorefter de faldne kræfter kunne bygge dette væsen med forbindelse via Tan Tien. Når martial artists anvender kraften herfra, trækker de netop på de faldne kræfter som skyggepersonligheden indeholder, og derfor kan de manipulere med materien).

Jeg har gennemgået Markusevangeliet på græsk og læst det i dybden. Det har været spændende at læse det samlet og på sit eget sprog. Der kommer forfatternes tankeformer igennem, og ”Markus” eller hvem der nu har skrevet det, var en klog og tænksom mand med stor indsigt i mangt og meget. Trods dets simple græsk er det absolut ikke en simpel tekst; det er en tekst med mange lag og mange hentydninger.

Pointen er at disciplene (i deres egenskab som elever) og senere kaldet apostlene (i egenskab som de udsendte), dvs. de tidligste kristne, blev sendt ud i verden for at uddrive urene ånder og dæmoner, og undervise i den lære, Jesus havde undervist dem i (hvad det så end har været, idet Markus i sit skrift taler ud fra en ca. 50 år senere kristendom, som med sikkerhed har ændret sig fra de budskaber som Jesus underviste i).

Det skal ikke dog fratage Markus den spirituelle indsigt hvormed han skrev, og den viden som de tidlige kristne forsøgte at indrette deres virke efter: en verden bestående af gode og onde kræfter som kæmpede om mennesket og Jorden. Med mindre man selvfølgelig tilhører den intellektuelle garde som helt afviser en sådan kosmologisk kamp som myte eller opspind eller som kun i trængte tider beder til Gud om hjælp i egenskab af en omsorgsfuld forælder, men det skal ikke tage brodden ud af tusinde af års diskussioner om hvorvidt det onde rent faktisk findes og hvis det gør, hvorfra stammer det så.

For hvis Gud er omnipotent og algod (som vi jo lærer i kristendommen) hvordan kan det onde så eksistere? Her gavner det den ivrige studerende at læse tilbage i teksterne og der finde ud af at det kun er i den vestlige kulturkreds at det onde er blevet fortrængt – alle andre religioner arbejder med urene ånder, onde kræfter, dæmoner og deres modsætninger i engle, guder, gode kræfter og hjælpere.

Naturligvis kan man sige at det er en rest fra nærorientalsk mystik, men se blot tilbage til de tidligste shamaner og deres praksis og du vil finde samme kosmologiske kamp der. Det var shamanens virke at balance denne kamp, således at mennesket kunne leve i en rimelig tryg verden, i landsbyen.

I evangeliet fremgår det intetsteds at Jesus fik bugt med Satan og hans legioner, som den senere kirke har fået sneget ind i vores vestlige del af verden. I katolicismen er eksorcisme bevaret som en del af visse præsters virke, en hverv som i den første kirkes tid blev pålagt begynderne, i takt med at kirken organiseredes og fik ledere, administratorer og blev influeret af magt og behov for status.

Fra at have været hovedhvervet, som Jesu udsending og discipel, blev det nu begyndernes hverv, og undervisningen tilfaldt de ledende kræfter, de ældste eller presbyterne. Magtglade mænd som kun fokuserede på teksterne som de nu stod i evangelierne og det gamle testamente. Fra at have været et levende ord indgydt af ”Helligånden” (viden fra de multidimensionelle lag i mennesket) blev det nu et dødt ord indgydt af mennesket (falsk 2D og 3D), ganske som det Jesus opponerede mod i sin lære. Interessant som noget forandrer sig fra at have været en kontroversiel lære med formål at frisætte mennesket til at blive et organiseret og hierarkisk læresystem med det formål at undertvinge mennesket bestemte dogmer. En ting som skete med både buddhismen og kristendommen, og andre læresystemer.

Du kan hermed se er jeg på vej ind i gamle tankerækker; jeg har brug for at redefinere det, jeg har lært i min proces gennem de mange dimensioner, de samtaler jeg har haft og den viden, jeg har nu. Måske du finder det kedsommeligt, men det er som at tage alt hvad du kender op igen og sætte det ind i sin rette kontekst: at Jorden er styret af faldne kræfter og mennesket er en fange i sit eget energisystem, via forskellige forfalskede lærdomme og tankeformer, hvoraf kristendommen er en og kundalinilæren, som den fremstår nu, er en anden. Hvis jeg skal bidrage med noget overhovedet i denne verden, er det min viden og evne til at se på tingene med mod og lyst til at finde ind til dets sande udtryk – en trang jeg altid har ligget under – og som har drevet mig til at stille spørgsmål til alt, jeg læste, viden, som de fleste ælder råt og uden modstand, fordi de ikke har kontakt indadtil og derfor ikke kan kende forskel på sand lære og falsk lære.

Du kan selvfølgelig sige at det er mig, som er galt på den, og mig som har fat i de falske lærdomme, og måske har du ret. Men svar mig på følgende: hvis de læresystemer som handler om åndelig vækst er sande, hvorfor er vi så ikke kommet længere i vores udvikling?

Fordi de systemer vi arbejder efter er falske og fordi vi er indpodet og har fået indoktrineret at vi er syndere og at det er vores egen skyld (karma), at vi ikke kommer videre. At mennesket er styret af sit begær og af sine lyster.

Ja, det er det, men hvorfor tror du at det er sådan, om vi alle skulle have det guddommelige kim i os?

Fordi de faldne kræfter i os styrer os som marionetter og dermed forhindrer os i at komme i kontakt med det guddommelige, som løber ind i os i hjertecentret eller rettere i thymus centret, som for de flestes vedkommende er totalt inaktivt og nu kun styrer immunforsvaret og de hvide blodlegemer. Thymus centret ligger der hvor brisselen ligger hos babyer. Hos voksne er dette center blevet til det falske emotionelle og mentale halscenter, og derfor må vi arbejde med det falske hjertecenter i stedet.

Så tilbage til begyndelsen og med det, vil jeg citere en passage som blev tilført Markus evangeliet i første århundrede. Disciplene forsvarer sig overfor den opstande Jesus om hvorfor de ikke har udrettet mere, som de jo havde lovet ham:

De forsvarede sig og sagde: ”Denne lovløshedens og vantroens verden er under Satan, som ikke tillader det under de urene ånder at fatte Guds Sandhed, kraft.”

Jeg spurgte ind, for nogen tid siden, hvordan jeg bedst kunne give en lærdom videre, og i tråd med traditionen, som den igen og igen er blevet givet til de som spørger, og følgende ord blev sagt til mig (på engelsk):

Reclaim your Throne of Power

(Tronen af kraft: dit thymus/hjerte center, hvor kilden til det guddommelige løber ind i dit energisystem)

How do I do this?

It’s simple, just demand your Throne of Power back, by saying:

I hereby reclaim my Throne of Power!

Mean it!

Like in the fairytales you are the Prince or Princess making your way back through the maze in order to reclaim your Kingdom of Power.

By some weird accident you lost yourself, got entangled in the maze and forgot how to get back, but if you put your will into it, it’s not that hard to find your way out. It will take some effort, but it´s not a helpless case.

As in all fairytales you must go through several trials and magical endeavors, but you will prevail: you are the rightful owner of thy Throne; needless to say, reclaim it and be proud of what you are.

You are not a changeling or a freak of nature: you are simply lost and have forgotten your heritage.

So we, the wise men (dette siges med humor og for sjov), will show you the way and in the end of the fairytale you will reenter your own Palace and retrieve your rightful way of living.

Be successful!

Regain your ability to operate in the material world. No one ever said you had to be poor and humble in your approach towards your inner sanctuary.

Old dogmatic belief systems are to be overcome and overthrown. No need to follow those old rules any more.

As a full member of the royal society you have certain obligations, but you will make a crappy Queen or King if you doubt yourself and your own power. So be successful just by knowing that you are already one.

· You have come so far; so take time to feel and enjoy your spiritual success. You deserve it! Be proud of yourself and give thanks to your Throne of Power, by holding your hand on the center of your chest, where your heart is placed – feel the love and power that radiates from there.

· Let the energy of your true nature flow into every atom of your body. Be the Queen or King you are.

· Reclaim your divine (interdimensional personality) rights as a full member of the royal societies (master races and creators).

· Stop being energetically submissive: you were made to sustain and to give power to your surroundings, hence the royalty.

· Earth is your Kingdom – reclaim it (or at least a piece of it, where you can create your Kingdom of Heaven in peace and true love.

· Embrace your success; just by changing your state of mind, you change your energetic status in the system. No one are allowed to prey on other beings unless they willingly agree to it, by losing your inner true nature out of sight, you accepted to be a lower life form and to become what and where you are now.

Læs gerne Markus evangeliet med dette I dine tanker og se om du dermed ikke forstår det skrevne. Dette er essensen i den sande lære. Dette er kraften, hvormed du skal heale og virke i verden.

Healingsmetoderne er følgende:

Sort magi: træk kraften fra Tan Tien (Skyggen)

Hvid magi: træk kraften fra thymus/hjertecentret (Kilden)

Healing ved hjælp af Jordens energier:

Skal du trække energi fra Jorden, skal du anvende denne metode og trække fra Jordens krystaller, Jordens kerne, som jeg har talt om i Crystal Voice bloggen. Lav denne øvelse og anvend kraften herfra til healing.

Transformationshealing:

Brug Kildens kraft til at transformere gespenster, negative energier etc. Du transformerer dem til rent lys, ligesom stjerner. Træk kraft herfra til at løsrive devaer etc. og hør hvordan de skal frigives – de fortæller det til dig, om blot du lytter. Når du trækker fra Kilden, trækker du energi fra Gud.

Seriøs dæmonhealing:

I visse healinger er det nødvendigt at trække fra skyggepersonligheden, men det er kun kræfter som du skal anvende om du VED det inde i dig selv, og får vist teknikken herfra. Når du fordriver ondt med ondt, skal du mestre evnen til at skærme dig fra den kilde, hvorfra du trækker kraften. Når du står fuldt og fast i Kildens energier, kan du stadig anvende kraften fra Tan Tien og dermed fordrive de mørkeste ånder indefra og ved hjælp af deres egne energier. Men det er en lære for de få.

Og således lærte Jesus dem at heale og uddrive onde ånder. Han lærte dem om gudsrigets kraft og hvad de kunne udrette hermed. Det var svært at lære, men da de forstod deres sande kraft og ophav, var de parate til at blive sendt ud og fra den dag af, blev de kaldt apostle.

Hvorfor udvikler menneskeheden sig ikke?

2012-01-06T14:21:00.000-08:00

Det er nok det spørgsmål min sjælsenhed har forsøgt at lære mig om i 2011, og svaret er simpelt: Uden sjælsstyring har menneskeheden ikke en chance i helvede for at udvikle sig dynamisk, dvs. ud over den statiske personlighedsstruktur. Punktum.

Store men sande ord, fordi mennesket hverken har modet, viljen eller den nødvendige viden til at forandre sin energetiske konstitution, sin omverden og sin bevidsthed uden infusion af sjælsenergi. Det almindelige menneskes bevidsthed er og forbliver fastlåst indenfor visse elektrokemiske frekvensrammer.

Dagen har budt på mange forskellige refleksioner efter en heftig eksamen i hebraisk i går, som jeg bestod, men kun lige med nød og næppe. Jeg havde lavet et eksperiment, hvor jeg overhovedet ikke deltog i undervisningen, slet ikke læste i det år, vi fik til at lære 20 sider hebraisk inkl. syntaks og morfologi, og derefter brugte jeg kun 10 dage inden eksamen på at lære et års pensum. Det var umenneskeligt og hårdt, men jeg bestod, dog kun lige.

For at opnå en bedre karakter skulle jeg nok have lagt længere tids arbejde i det, således at det var funderet dybere i min hjerne, hvilket viste sig i den stressede situation som en eksamen er. Der lå min viden ikke bredt nok i hjernens baner, og derfor var det svært at trække på noget, som burde have ligget i de dybere lag, forbi den del som lukkes ned ved stress, nemlig frontallapperne. Ny viden ligger kun i de nyere lag, hvorimod længere tids indlæring ligger i de dybere lag (inklusiv artens indlæring, jf. DNA hukommelse i hjernevævets måde at udvikle sig på). Simpelt og logisk.

Men det var vigtigt for mig at eksperimentere med dette, og forstå det. Det var også vigtigt at indse, at ekstrem fokus brænder hjernen af. Resultatet af disse 10 dages intense studier (ca. 5-8 timer hver dag i stræk med 45 min. læsning og 10 min. pause) er at min hjerne er lammet i de områder, jeg er vant til at bruge, hvilket jeg kan mærke i forhold til dannelse af ord og tale. Fordelen er at der nu er mulighed for at nye ord og begreber kan komme igennem i og med at når det vante mønster brydes, eller brænder sammen, danner hjernen nye synapser for at fortsætte sin funktion der. Hermed åbnes for ny indlæring fra sjælsenheden. Hjernens plasticitet er nemlig vores bedste våben i omgangen med de fastlåste frekvensrammer.

Jeg dyrker altså eksperimental spiritualitet, hvor målet er at brænde de gamle baner i hjernen af og danne nye som kan rumme sjælsenhedens højere energier!

(fordi de gamle baner tydeligvis ikke kan, dvs. de baner som ligger latent i artens make-up og som skabes af vores DNA)

Anvendelse af LSD-terapi, samt andre euforiserende stoffer, har samme formål; at få hjernen til at slippe sine vante baner og anvende nye. Kemi og svampestoffer er ikke vejen frem, heller ikke ekstrem fokus af energi som fx ekstrem meditation. Disse teknikker forandrer evnen til at tænke og forstå indenfor normalitetens rammer, og kan medføre både psykoser og dissociering, men det er netop dette vanvid som bringer den søgende videre i den spirituelle proces. Pointen i at skade de eksisterende baner er nemlig at få hjernen til at slippe sine vante antagelser, og dermed den måde som tingene omkring en normalt opfattes på. Forskellen på en blivende psykose og en midlertidig, som dem jeg udsætter mig selv for, når jeg oversvømmes af energi fra sjælsenheden eller fra diverse bevidsthedslommer i Jordens matrix, ligger i om personligheden kan samle sig selv op efter en pseudopsykose, eller om den fortaber sig i den. Hertil kræves en sund og stærk psyke.

Def.: Bevidsthedslommer i Jordens matrix.

Du skal se vores virkelighed som et flerdimensionalt koordinatsystem, hvor en tidslinje er en dynamisk strøm af bevidsthedsenergi som bevæger sig fra punkt a til punkt c, og fremdeles, dvs. ikke som en lige linje i 2D, men som en fremadskridende bevægelse af bevidsthed i flere dimensioner, der fra den relative 3D synsvinkel ser ud som en tidslinje. Den relative synsvinkel er det energetiske udgangspunkt, hvorfra observatøren ser ind i koordinatsystemet (den indre virkelighed), hvilket danner den subjektive virkelighedsopfattelse fastsat af det frekvensmæssige udgangspunkt i hjernen. Dimensionerne som ligger frekvensmæssigt lavere end udgangspunktet opfattes som fortid og de som ligger højere opfattes som fremtid.

Punkt a eller c er punkter i matricen, hvor bevidstheden breder sig ud som ringe i vandet. Når sjælsenheden faselåser sin bevidsthed ved at fokusere dele af bevidstheden på et bestemt sted i matricen, dannes der en hændelse fordi den fremadløbende energi, styret af bevidsthed, samler sig omkring punktet og dermed skaber en bevidsthedslomme. I denne lomme vil en del af sjælsenheden udfolde sig, og det kan vi kalde en inkarnation. På den måde inkarnerer sjælsenheden sig selv i flere udgaver på samme tid (tid er en frekvensmæssig relativ bevidsthedsopfattelse dannet af hjernens tolkningssystem af energi), men i forskelligt rum (jf. de forskellige dimensioner i matricen). På den måde deler sjælsenheden sig i flere inkarnationer, uden at dele sig overhovedet. Det er en simultan hændelse af bevidsthedsenergi som sjælsenheden lægger ned over en matrix. På denne måde eksisterer sjælsenheden i flere tider på en gang, i forskellige bevidsthedslommer, i forskellige dimensioner. Dog indenfor den samme matrix. Derfor er der ikke noget som mine tidligere liv, men nærmere noget som de lavere frekvensaspekter af sjælsenheden som jeg, i dette nu, er kommet i bevidsthedsmæssig kontakt med. Dette er vigtigt at forstå, da det fjerner ideen om at jeg, i denne tid og dette nu, er effekten af sjælens tidligere valg som var livet en fremadskridende bevægelse.

Sjælsenheden lever ikke enkelte liv, men udfolder sig simultant, som en paraply over en matrix, og danner forskellige bevidsthedslommer hvoraf nogle danner fysiske manifestationer, jf. e^- og e⁺ formerne i 1D til 6D og andre danner ikke-manifeste bevidsthedslommer. Som manifest væsen er det muligt at få adgang til de andre bevidsthedslommer i de andre dimensioner, og det er her vores bevidsthedsrejser kommer ind. Du eller jeg er altså ikke kronen på værket, men blot et udtryk for en bevidsthedsansamling, et punkt i matricen, i rækken af flere forskellige bevidsthedsansamlinger – alle topstyret fra sjælsenheden.

Desuden skulle jeg forstå visse ting: Jeg har altid haft en modvilje mod den meget langsommelige læreproces som foregår på undervisnings institutioner. Jeg lærer gennem fordybelse og ikke gennem den overfladiske en eller to timers undervisning, i et stresset gruppemiljø, hvor halvdelen af eleverne laver noget andet. Om alle var fokuseret og havde vendt deres bevidsthed mod det, som blev undervist i, ville den samlede energi skabe en indlæring over al forventning hos alle deltagerne.

Men mennesket evner ikke at koncentrere sig på denne måde, fordi indlæringsmiljøer baseret på fokuseret bevidsthed ikke er en del af den vedtagne virkelighed. Alt omkring os er baseret på diffus og fragmenteret bevidsthedsudøvelse. Afledningsmanøvre skabt til at forhindre os i at fokusere vores energi og dermed vores bevidsthed. Om vi evnede dette, kunne vi skabe bevidsthedslommer, kollektivt hente sjælsenergi ned og skabe alternative virkeligheder, her på Jorden i det faldne system, men det kræver flere personligheder som er styret af sjælsenergi – ikke af personlighedens elektromagnetiske energier. Det kræver kompleks tænkning og en kompleks hjernestruktur, hvilket igen er de færreste som formår dette. Af dovenskab og behovet for komfort og tryghed.

For mig er almindelig undervisning spild af tid pga. den diffuse energi som er på disse steder. Jeg vil gerne lære, og fokuserer derfor min energi, som i det omgivende hav af ufokuseret energi bliver drænet ud af mig. Jeg kan kun rette min energi mod lærerens tankeformer i en begrænset periode (åben bevidsthed kræver anden åben bevidsthed for at skabe synergi og energetisk vækst) og jeg må lukke ned – hvorved jeg intet lærer. Jeg lærer ikke af ord, men af tankeformer og billeder. Jeg lærer via lærerens bevidsthed og den energi han eller hun har opbygget i sit mentallegeme. Ikke ordene som kommer ud. Når jeg lukker ned for mit bevidsthedsmæssige fokus og blot lytter til ordene, fatter jeg ikke en brik. Hvordan mennesker lærer noget som helst ved almindelig klasseundervisning er mig en gåde.

Nu skulle jeg nok have taget og lært mig selv hebraisk over en længere periode end 10 dage, om jeg følte jeg skulle bruge det til noget (og hvis jeg skal, i forhold til senere arbejde med det gamle testamente, må jeg tage en længere periode, hvor jeg arbejder mere i dybden med både grammatik og indhold), men for mig var denne eksamen endnu en i rækken af unødvendige opgaver, som jeg finder overalt i denne verden. Opgaver som er baseret på idéen om at vi kun kan lære noget, når vi går til en lærer, eller en institution, fordi vi kan i hvert fald ikke lære det af os selv. Vi er hjernevasket til at tro, at al viden og indlæring skal komme udefra. Fra andre mennesker som ved mere end os selv. En proces vores forældre bidrog til i stor udstrækning via opdragelse, dvs. videreførelse af effekterne af deres socialiseringsproces.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at verdens love og spilleregler langt hen ad vejen er noget som jeg opfatter som en klaustrofobisk forhindring for den frie energis udfoldelse. Dog forstår jeg fuldt ud nødvendigheden heraf, da flertallet endnu ikke er styret af sjælsenergi og derfor ikke, af sig selv, lever hverken moralsk eller etisk korrekt, dvs. efter handling, tanker og følelser som tilgodeser alles bedste. De lever som de har lært, nemlig efter spillet om overlevelse, og uden disse regler ville alle æde alle uden nåde, rent energetisk. Samfundets regler både opretholder en vis energetisk balance, vi er jo flokke af føde og om vi åd hinanden op ville der intet være til overs, og samtidig hæmmer reglerne os fra at forlade folden, dvs. den virkelighed som er konstrueret til formålet (lidt meget Matrix ind over her), uanset om vi så mener at formålet er skabt af de gode eller de onde.

Virkeligheden er hvad mennesket har lært gennem den forvrængede 2D og 3D bevidsthed, som vi er underlagt. Med den buddhistiske sandhed for øje, er mennesket styret af uvidenhed. Og har du læst mine sidste indlæg, vil du forstå at den viden, jeg her taler om, ikke er personlig viden som stammer fra skyggepersonligheden, inkl. videnskab, men den sande viden som kommer fra sjælsenheden, og den viden er i høj grad fraværende i de fleste af os ved at de faldne kræfter har fået lagt en buffer ind mellem den fysiske enhed og sjælens eget niveau.

Igen lad mig uddybe; sjælsenheden er ikke en person, men en sfærisk manifestationsform bestående af ren bevidsthed med forskellige kodninger. Med dette i baghovedet, er det ikke så svært at forstå hvorfor solen og planeterne er runde. En meget stor bevidsthedsansamling vil naturligvis skabe et manifestationslegeme med den størst mulige overflade og vækstmulighed, nemlig en sfære bestående af lag på lag bevidsthedsformer, gennemskåret af forskellige kraftlinjer følgende den naturlige strøm af energi som stråler ud fra hjertet, en lotus, og som ender i periferien for atter at vende tilbage til centrum, hvorefter den følger en ny rute ud etc. Ingen anden geometrisk form har disse egenskaber og udviklingsmuligheder.

Derfor, når vi taler om at være sjælsstyret, betyder det, at vi er manifestationsformer i periferien af vores sjælsenhed. Her kommer ”monaden”, dvs. idéen om den ene, til sin ret, for kun en sfære er en samlet enhed med multiple bevidsthedsformer i sig. Når man forstår hvordan energi udvider sig i tid og rum, vil kun det krumme rum eller en rund form, føre energien tilbage. En kantet eller en afsluttet form, med spidser, vil ikke kunne få energien tilbage med mindre den befinder sig i et lukket energisystem, som derfra vil slå energien tilbage, jf. vand i en balje som man kaster en sten i. På de højere planer er der kun levende energi og dermed ikke lukkede systemer.

Når jeg skriver alt dette, kan jeg se at den sidste måneds pseudopsykose har udbygget min hjernes kompleksitetsgrad. Rejsen ind i den formørkede del af min bevidsthed, eller kontakten til bevidsthedslommer i sjælsenheden som er styret af de faldne kræfter, har helt klart opgraderet min evne til kompleks tænkning og forøget min kontakt til information fra det store legeme, jeg er en del af, nemlig min sjælsenhed. At vandre ind i de områder, jeg længe har frygtet, nemlig de som indeholder falden energi, har i den grad ført mig videre i min bevidsthedsmæssige udviklingscyklus.

Som bibemærkning er der rigtig mange bevidsthedslommer af falden energi i vores matrix; det er derfor de kan overtage den, fordi hovedparten af den energi som er dannet ud af gridet nu består af faldne bevidsthedsinklusioner.

Def.: Begivenhedsinklusion

En bevidsthedslomme i form af en sfære eller orb, som i kontakten med andre bevidsthedssfærer inkluderer disse. Med andre ord ædes det andet energisystem, hvorved bevidsthedsinklusionen vokser yderligere.

I en matrix bestående af levende bevidsthed dannes bevidsthedslommer som hele tiden tilføres energi fra Kilden. I en bevidsthedsinklusion kommer energien via andre energisystemer, eller deres bevidsthedslommer. Bevidsthedslommer hænger nemlig stadig sammen med den oprindelige sjælsenhed som dannede bevidsthedspunktet i matricen.

Med denne nye definition kan jeg se, at mine tidligere opfattelser af hvordan jeg skulle vokse i vækst, har været baseret på bevidsthedsinklusion, altså grovædning af bevidsthedslommer. Der skal derfor ny viden til hvordan jeg samarbejder med sjælsenhedens andre bevidsthedslommer med det formål at udvikle sjælsenheden som et hele.

Hvordan foregår inkarnation så? Jo, jeg får vist at disse gigantiske sfærer deler dimensioner. Den monade, som jeg er et bevidsthedsfragment af, lægger sig ind over en given matrix, ex. Jordens energilegeme, hvorved disse to energisystemer, for en tid, er i energetisk kontakt, dvs. at deres energilegemer ligger ind over hinanden, mens inkarnationerne står på. De krydser frekvens eller dimensionsbånd så at sige. At se dette kræver kompleks bevidsthed, men netop denne fusion af dimensionsbånd, mellem to sfærer, skaber et overlap hvori en ny manifestationsform kan manifestere sig, nemlig en form som er et produkt af to energisystemer. I vores tilfælde; sjælsenheden.

Via det blandede energisystem, danner monaden forskellige bevidsthedslommer, sjælssfærer, hvori den fokuserer sin bevidsthed. Omkring dette punkt i matricen, løber energien nu ud som ringe i vandet indtil alle 12D er omfattet i lige præcis dette punkt i matricen.

Moandens (og sjælsenhedens) bevidsthed forbinder sig med Jordens energier i 12 dimensioner ved at skabe mindre udgaver af bevidsthedslommer som jeg kalder sjælsenheden. Monadens energisystem består af sfærer i sfærer og er ufatteligt smukt at se på. Det er et levende vibrerende mønster af bevidsthedslommer, hvori der eksisterer liv og virkelighed.

Det leder mig til at tale om virkelighedens natur.

Du, som læser, har nok bemærket min rejse i bevidsthed eller denne fortløbende dynamiske proces, hvor jeg går ind i en tankeform, eller bevidsthedslomme, fordyber mig i den (eller fortaber) hvorved alt hvad jeg, på det tidspunkt ser, er effekt af den bevidsthedslomme jeg befinder mig i. Den seneste forståelse har været af de kræfter som findes i 2D og 3D og som styrer disse dimensionsplaner på Jorden. I den periode lærte jeg om deres mekanismer, deres værktøjer og deres agenda. Det har ikke været en fornøjelse, men en nødvendighed. Uden rejsen derind på denne del af mit energisystem, kan jeg jo ikke komme videre til de andre planer og dermed de andre bevidsthedslommer som mit energisystem er en del af. Jeg er nødt til at følge de tidslinjer og de lommer, min sjælsenhed viser mig hen til.

Her kommer sjælsenhedens vilje, mod og viden ind. Uden den ville jeg da på ingen måde, frivilligt, være gået ind i disse planer af ”min” bevidsthed. Jeg ville, som alle andre, styre udenom og blot blive i de trygge falske zoner, anlagt med samme formål i 2D og 3D. På den måde ville jeg være blevet fastholdt i min udvikling og afskåret fra dybere kontakt med min sjælsenhed, som jeg nu kan se er dybt involveret i Jordens energisystem. No wonder, den også arbejder på tilbagetrækning af sine dimensionsplaner, da det energilegeme det for tiden indgår en symbiose med, også er i samme proces. Og de forvrængede 2D og 3D tankeformer og skyggepersonligheden, blokerer for denne proces. Derfor, med min sjælsfære (gigantica) involveret i Jordens manifestationslegeme (en sjælsfære indgår i samarbejde med andre om at skabe en virkelighed, dvs. et fælles manifestationslegeme hvor visse scenarier kan udspille sig gennem integrationen af bevidsthed og energi), vil denne blive trukket med ind i fantomuniverset, om ikke den får opløst sine bindinger af dens energisystem som ligger ind over Jordens.

Som menneske har vi en tendens til at hænge fast, bevidsthedsmæssigt, i energetiske strukturer. Det følger af Jordens elektromagnetiske system at enhver form for manifestation må ske over en periode og at forandringer ligeledes sker periodisk. Sommeren kommer ikke på en dag; det er en effekt af forskellige strømme og bevægelser i Jordens energisystem som over tid, skaber den tilstand, vi kalder sommer.

På lignende vis skabes mennesket over en periode. Vores tanker og følelser tager tid at skabe, og forandringen af de samme tankeformer og følelsesinklusioner tager tid at opløse. MEDMINDRE man er under indflydelse af sjælsenergi.

Som jeg har erfaret nu, kan det lade sig gøre at manifestere noget i løbet af 10 dage, som har en synlig effekt i det almene samfund, dvs. den fælles manifesterede ansamling af 1D-3D dimensionelle bevidsthedsformer. Grunden hertil, denne besværlige formulering, er at enhver virkelighed kun er en virkelighed om der er forskellige bevidsthedsformer som deltager i den. På den måde er enhver manifest virkelighed en fælles illusion, som på trods af sin ganske konkrete udformning, blot er energi med bestemt frekvensmønster (koder) som i kontakt med andre lignende frekvensmønstre skaber det, vi opfatter som objektiv virkelighed. Om vi fuldt ud ændrede frekvensmønster, ville virkeligheden omkring os opløses i en ny og anden virkelighed.

Og ja, mens man er i en bevidsthedslomme føles og sanses energierne i den som objektive og sande. Som om det var den eneste virkelighed, for i den bevidsthedslomme, eller bevidsthedsinklusion, er der liv, væsener og bevidsthed som udfolder sig. På den måde bliver enhver hændelse i tid og rum, enten som en lomme eller en inklusion, til en virkelighed vi deltager i, men på samme tid er den en illusion som forsvinder i det vi bevæger os væk fra den og ind i en anden lomme (levende bevidsthed) eller inklusion (falden bevidsthed).

Det vigtigste for os, som personligheder, er altså at lære at tænke og udvikle os dynamisk. At kunne gå ind i lommen/inklusionen, være der, lære det vi skal lære og så trække energien ud igen. Vi skal hente det som sjælsenheden har fokuseret der, og når det er gjort, bevæge os videre og integrere det, vi fandt, i vores personlighed således at vi bliver endnu bedre til at forbinde os med sjælsenhedens idé og formål med sin integration i denne matrix. Derefter skal vi følge impulserne fra sjælsenheden og gå ind i en ny lomme/inklusion, hvor vi efter dennes anvisninger, gør det som skal gøres.

Hænger vi fast eller begynder at tro at dette punkt i matricen er den eneste virkelighed, eller at det er målet, er vi fanget i illusionen - det være sig at tro, som jeg gjorde mens jeg var i det, at alt som eksisterer, er de faldne kræfter og deres metoder, eller omvendt da jeg var i den lomme, at engle og dæmoner er det eneste sande, eller at der kun findes engle, eller devaer etc.

At fokusere entydigt på en virkelighed og en form for bevidsthed er at descendere sjælens bevidsthed i en bestemt del af en matrix, og jo længere tid man bliver i en illusion, desto mere vænner hjernen sig til at det er den eneste som findes. DNA’et kodes og formen udvikler sig nu inden for den illusion, som den identificerer sig med. Dens levende bevægelige bevidsthed stagnerer og strømmen af kraft fra sjælsenheden tørrer ud.

De faldne kræfter ved og kender til denne dynamik, og heri ligger skyggepersonlighedens største funktion: at holde bevidstheden stagneret på bestemte områder, således at den dynamiske strøm løber ind i inklusionen i stedet for videre ud af den.

Igen kan jeg kun opfordre dig til at lære, tænke og have modet til at udvikle dig; på godt og ondt, og gennem godt og ondt. At forblive i en måde at tænke på, det være sig mainstream spiritualitet, feel good spiritualitet, videnskab eller bare almindelig generel tænkning, er at stagnere og dermed tvinge sjælsenergien til at descendere i en falden inklusion.

Riv dig løs, tænk dig ud af den, og samarbejd med din sjælsenhed for at komme videre til de bevidsthedslommer, hvor den levende bevidsthed befinder sig, og som sørger for at du, som personlighed når du dør, føres tilbage til sjælsenheden og ikke videre ind i de falske 2D og 3D efterlivsområder skabt til formålet.

Def.: Efterlivsområde

Falske dimensionsbånd, hvor i 2D og 3D legemerne fortsætter deres energetiske udvikling uden 1D, dvs. det fysiske legeme med det formål at reinkarnere disse legemer i nye 1D atomare ansamlinger. På den måde fastholdes sjælsenhedens bevidsthedslommer i de faldne områder af Jordens energisystem. Efterlivsområder anvendes også af entiteter fra andre faldne systemer som indgang til inkarnation i Jordens energisystem. Om din sjælsenhed er fanget i disse bånd, vil det være reelt at tale om mine tidligere liv, fordi den personlighed som inkarnerer igen og igen er et oprindeligt bevidsthedspunkt som i sin tid blev afskåret bevidsthedsmæssigt fra sjælsenheden og derfor nu cirkulerer indtil der ikke er mere energi tilbage i bevidsthedslommen eller at de faldne systemer har fået snablen så dybt ind i selve sjælsenheden, fx gennem overtagelse af flere bevidsthedslommer, at denne inkluderes permanent i den faldne matrix.

Virkelighedens natur 1

2012-01-01T06:57:00.000-08:00

Læs Kanter og trisser 1,2 og 3 inden dette indlæg. Print dem gerne ud og arbejd med informationerne i dit eget tempo. Bare fordi jeg skriver som en gal, betyder det ikke at du skal integrere denne viden i samme tempo.

At opnå forbindelse mellem personligheden og sjælsenheden er det samme som at rejse i tid og bevidsthed. Jeg spurgte ind til min sjælsenhed hvordan jeg skulle forklare forholdet mellem den bevidsthed, jeg var der, og den bevidsthed jeg er her i denne tid i denne personlighed og svaret var følgende:

”Se på det som når du ser ind i dit sind og genkalder dig minder fra da du var barn. Et 4-5 årigt barn. Det samme forhold du har til dit indre barn, som psykologien kalder det, og det sted, hvor du er nu i din bevidsthed, er det forhold jeg, som sjælsenhed har til dig som personlighed. Du er min fortid og mit indre barn, og du ved lige så meget i den tilstand du er i nu, som du vidste, da du var barn, og jeg er dermed den mest vidende af os to, ganske som i sammenligning med det, du nu ved som voksen i forhold til det, du vidste, da du var barn. Sådan skal du se vores forhold. Jeg er den voksne i forhold til dig, og du er mit indre barn. Jeg taler til dig fra fremtiden (4D-6D) og du eksisterer i mit sind som et minde, jeg kan kontakte og arbejde med, med det formål at ændre på visse fejltagelser, minder og traumer som skete i min fortid. Jeg taler med dig, med det formål at ændre min egen samtid, og den tilstand jeg er i nu. På samme vis som du arbejder med dit indre barn for at ændre på den måde du ser omverdenen på nu, med de kodninger som barndommens erfaringer har givet dig, dvs. lagt i din hjerne. Det er såre simpelt; jeg er din fremtid, du er min fortid, og på samme vis er det, jeg er et minde af, nemlig ”ånden”, min fremtid. Tid og bevidsthed er en illusion og alt er forbundet via aktiv bevidsthed, latent bevidsthed (minder eller fortid, dvs. lavere frekvenser) og de tidslinjer disse laver i den store matrix vi alle er en del af. I sidste ende er vi alle enheder af den største bevidsthed som husker, tænker og skaber. Det er det, du skal bruge lige nu for at komme videre.”

Lad mig forklare dette i et noget mere jordnært sprog. Det bliver komprimeret som sædvanlig, fordi jeg er i en tankestrøm, og forklaringer i personlighedens sprog forstyrrer denne tankerække og trækker frekvensen ned.

Først og fremmest:
GLEM ALT HVAD DU HAR LÆRT OM CHAKRASYSTEMET!

Når vi rejser i bevidsthed, er vi hæmmet af den grænsering som er lagt omkring vores 2D og 3D energier i vores energisystem. Vi er styret af skyggepersonligheden, som har sin indgang i Tan Tien (centret mellem hara og solar plexus). Der er en grund til at de gamle kampsport fokuserede på dette punkt og kaldte det for balancepunktet. For den om genvinder sit Tan Tien (Himlens port) genvinder kontrollen over sit energisystem. Du kan godt gå direkte til rensningsarbejdet med skyggepersonligheden, hvis du har lyst, men min opfattelse er at der skal renses godt ud inden, i de nedre falske centre, før den bare sådan lige er til at se og få ud af systemet, men måske du har arbejdet meget med dig selv, eller tilhører en klan som kan den slags ting, så kan du gå direkte til rensningsøvelsen (følg op med teknik 14). Dog vil jeg anbefale at tage hele sekvensen af øvelser i Flame Body Activation inden og føre denne til ende. Men læs gerne videre. Der kommer mere vigtig information.

Det første skridt til at komme ud af den faldne energis klør er at huske. Huske at du er mere end blot et afgrænset menneske med en personlighed. Du tilhører en langt større bevidsthedsenergi, som udmønter sig i forskellige delpersonligheder og del livsformer, lad mig kalde dem det, for når alt er levende energi, er sjælsenheden også tilstede i atomerne og de er små intelligente størrelser, der godt nok i vor tid er meget simple, men i den levende energi er de livsformer, væsener som du og jeg.

I Crystal nævnte jeg hvorledes at vores energisystem, ligesom Jorden, har en skæv akse. Denne akse er den, du rejser via i dit chakrasystem, som er punkter (centrene) til forskellige lag af din bevidsthed. Det er her dine minder ligger og det, som du skal bruge for at aktivere de højere centre. Da vi primært er styret af de to nedre centre, er det disse som vi kommer i kontakt med først. Det er altså en illusion, når folk tror at de har åbnet hjertecentret, fordi de kan se engle. Disse hører til i 2D, og er dermed lavere energier end vores nuværende bevidsthed. Vi rejser nemlig nedad på aksen. Aksen er det vi kalder for Vejen.

Som du nok husker, er denne akse, Vejen, forskubbet og når vi rejser ind i os selv, rejser vi dermed først ind i vores 3D bevidsthed, nemlig vores barndom. Det er her psykologien kommer ind. Når vi er kommet langt i vores personlige arbejde med 3D fortiden, i os selv, kommer vi til fortiden i 2D og det er her vi møder engle, dæmoner, trolde, feer, devaer, etc.

Er disse væsener så virkelige? Nej. De er lige så virkelige som dine følelser!

Og hvordan skal dette forstås?

Lad os lave et tankeeksperiment. Tænk på en tidligere kæreste eller anden person du har haft en følelsesmæssig relation med, gerne en som har svigtet dig. Hvis I gik fra hinanden og ikke fik ryddet op i det følelsesmæssige rod, er det sikkert, at om du møder denne person i dag på gaden, eller til en fest, at du inden for ret kort tid, i kontakten med denne person, vil få aktiveret alle de gamle følelser du havde dengang: Vrede, sorg, glæde, forelskelse etc. Du vil mærke dette og der vil ligesom være en slags film mellem dig og personen i form af minder, følelser og så videre. Alt dette vil pumpe rundt i dit system mens du taler med ham eller hende, og din krop vil reagere med den kemi som matcher minderne – det være sig seksuelle, smertefulde eller glædesfyldte. Minderne aktiverer altså kemi i din hjerne, som får din krop til at reagere og dermed danne en energetisk relation til dette menneske. Du ser ham eller hende i et bestemt lys og i en bestemt kontekst, som hedder jeres fortid sammen. Denne fortid præger det nu, I begge er i.

Dette vil ske, fordi du har dannet baner i hjernen som indeholder energi, dvs. information, fra dengang I var sammen. Om du går i terapi, og får talt alt ud omkring denne person, får sat det på plads og vristet løs af de allerede eksisterende sår du nærmest uundgåeligt har fra din barndom (kærester aktiverer altid gamle mønstre, fordi når vi åbner os følelsesmæssigt, åbner vi op for vores indlærte relationsmønstre og de erfaringer som ligger her), vil du sætte energien bundet i neuronerne fri. Minderne (banerne) vil stadig være der, det er information kodet ind i hjernen, men de er nu ikke mere aktive eller kan aktiveres med energi udefra, fordi du gennem terapien har fået dannet nye minder og nye erfaringer, dvs. ser tingene i et nyt lys. Du har dannet nye baner og ny adfærd omkring denne person til hvordan du skal reagere ved et møde. Derfor, når du møder personen næste gang, vil du føle lige så meget som du føler overfor en total fremmed. Du vil se denne person i et helt andet lys og ikke mere længes, smertes eller tiltrækkes, da energien er væk og dermed også den kemi som antænder enhver fysisk reaktion i dig. Dit indre er ændret og dermed også den måde du opfatter ham eller hende på. Din virkelighedsopfattelse er forandret.

Forelskelse er og bliver en kemisk reaktion aktiveret via billeder og projektioner. Ja, der er en kemisk tiltrækning til at begynde med, uden minder til denne person, men ofte er reaktionen baseret på ubevidste minder fra barndommen som netop den person, vi føler os draget imod, aktiverer. Så når du ikke har styr på din barndom, trækkes du mod de partnere som kan genaktivere de skjulte lag i din hjerne, fordi hjernen igen og igen anvender de samme gamle mønstre, som den kender. Det kræver altså et villet stykke arbejde at ændre på det, vi har lært og som er vores basisvirkelighed, dannet i den tidligste barndom – en effekt af den finitte energi; du husker årsag og virkning?

Og her kommer jeg igen med den viden, som du helst ikke vil høre fordi den er så uromantisk: Forelskelse og sex aktiverer dine forvrængede 2D energier i dit falske hara center, og denne aktivitet føres direkte over i skyggepersonligheden via navlestrengen ind i Tan Tien. Forelskelsens elektrokemiske reaktion er guf lige ned i foret på de faldne kræfter. Hvorfor tror du medierne fokuserer på at det er den evige kærlighed og soulmate, vi skal længes efter?

Så let forandres vores måde at opfatte omgivelserne på. Information, bevidsthed, og kemi er nøglerne til at forstå vores virkelighedsopfattelse. Igen, i Bevidst Evolution finder du en bedre og længere forklaring, som indbefatter hvordan de forskellige frekvenser i hjernen styrer forskellige dele af hjernen og dermed den information som bearbejdes der. Når du ser tv, går hjernen i en slags dvaletilstand og ethvert energetisk input herfra aktiverer de passende dele af hjernen, hvorved forskellige informationer lagres. Din bevidsthed manipuleres via musik, tv, internet, reklamer etc. til at danne bestemte forestillinger om virkelighedens natur og den måde, du skal være på som menneske. Dette er to af de stærkeste metoder, de faldne kræfter anvender, til at manipulere med vores hjerner, vores elektrokemiske system, og dermed vores virkelighedsopfattelse, således at vi glemmer. Vi manipuleres til at glemme vores sande funktion og omdannes til generatorer af den energi, som de så hårdt har brug for!

Så sluk for tv’et eller vælg dine udsendelser med omhu. Jeg ville ikke se noget som helst fremover, da jeg allerede nu kan se trenden til endnu lavere frekvensmanipulation i alle udsendelser. En anden af de slemme er anvendelsen af photoshop som forvrænger vores totale virkelighedsopfattelse af menneskelig diversitet. Nu ser alle kroppe ud på en bestemt måde. Billederne af modellerne er baseret på mannequindukker som via photoshop manipuleres til menneskelige kroppe, hvorefter ansigtsmodeller lægger hoved til, men hjernen kender godt forskel på energi hos et levende væsen og død energi, så vores underbevidsthed ser at den perfekte krop er energiløs, og vi tænker ikke engang over det. Vi kodes til at opfatte det døde og kunstige som værende lig med smukt. Og hvis jeg må ryge helt ud af tangenten, er det ikke svært at forestille sig hvordan kunstige mennesker nemt kan rende rundt iblandt os, fordi vi ikke mere i vores underbevidsthed kan kende forskel på levende mennesker og kunstige (jeg ved det, konspirationsteori materiale og total science fiktion, men virkeligheden er mere grum end du tror).

De mange input omkring os skaber vrangforestillinger i vores sind og dermed påvirkes vores forbindelse til kroppen og vores sanser. Vi manipuleres til at tvivle på det, vi mærker med kropsbevidstheden og kun stole på det, vi har lært er sandt. Krop-bevidsthedsaksen forstyrres og forvrænges og dette går ud over vores kontrol over 1D. På den måde fanges vi i 2D og 3D. Forvrængning og adskillelse fra kroppen startede allerede i gammel tid med at gøre kroppen syndig og beskidt. Uden bevidsthedsmæssig kontrol over kroppens energier er vi afhængige af systemet og følger blindt deres påbud og regler for sundhed etc. Det rigtige 1D center ligger nemlig så langt ude på bevidsthedsaksen, at den sande viden om hvordan vi kontrollerer byggestenene i virkeligheden omkring os, og i os, var det første som skulle adskilles fra vores hukommelse, så vi på den måde blev i det faldne system. Det nuværende rodcenter kontrollerer livsdriften hos mænd og kvinder og leder denne mod magt, begær og tryghed og materiel velstand.

Visse grupper af de faldne kræfter ønsker at løsrive os fra kroppen; de vil kun have vores bevidsthedsenergier, da de er i gang med at lave deres egne udgaver af mennesket og deri skal der jo være energi, dvs. bevidsthed. Uhyggelig science fiktion, men sandt. Det er det skyggepersonligheden anvendes til; at suge energi, dvs. information eller bevidsthed ud af os så de har materiale at bygge deres egen menneskehed med. Når et system overgår til finit energi, mister det nemlig også forbindelsen til den levende bevidsthed og dermed til skaberenergien. Nå dette sker, kan de faldne kræfter kun arbejde med energi som elektromagnetisme og det indenfor de fysiske lovmæssigheder, og da vi indtil fornyeligt, stadig var tilknyttet den levende matrix, kunne de derfra tappe ind til de koder som denne genererer i vores energisystem.

Vi manipuleres til at anvende skaberenergien til det, de har brug for, for at opretholde deres faldne matrix. Uden tilførsel af vores energi, ville den nemlig opløses og føres tilbage til Kilden som stjernestøv. Derfor skal du ikke kæmpe mod ”ondskaben”, men rense dig for den. Få kontrol over dit energisystem og du vil fratage dem enhver mulighed for at høste din energi, ernære sig via dig. Ved at du ikke tager kontrol, er du med til at opretholde deres fødegrundlag.

Tilbage til vores forståelse af 2D kræfterne.

Du har forstået at minder og erfaringer, dvs. information, i hjernen danner neurale baner, og at disse baner ligger i forskellige dele af hjernen. Følelser, forståelsen af billeddannelse og den holistiske virkelighedsopfattelse ligger i højre hjernehalvdel, og når vi bevæger os ned ad vores energetiske akse, ender vi i 2D, som via den forskubbede akse forbindes med højre hjernehalvdel. Hvordan hjernen er forbundet med centrene ligger i 3D energiernes natur, men det vender jeg tilbage til i næste indlæg, hvor jeg vil se på personligheden og det arbejde, vi skal gøre her.

Da haracentret ret beset ligger udenfor kroppen, som det ser ud nu, er det altså ikke haracentret, du rører ved, når du healer. Du healer på det perifere nervesystems (PNS) plexi, som ligger placeret som kunstige chakraer, og herfra aktiverer du med din healingsenergi, de forskellige frekvenser som PNS opererer indenfor, nemlig mellem 4-10Hz. Dette spektrum er det samme som vi anvender i drømme og når vi sover. Interessant ikke?

Healing på dette center og solar plexus aktiverer midthjernen, de ældre dele af hjernen, nemlig det limbiske systems frekvenser og dermed føres vi let som ingenting over i billeddannelsen, som via de to nedre centre og hjernen er koblet til det kollektive bevidsthedsfelt. Det sande 2D center, som egentlig er en del af hjertecentret, ligger ude af vores kontrol. Med andre ord er solar plexus og hara kunstigt skabte centre, som opstod med opdelingen af Atlantis fra Jordens energisystem. Disse er dannet gennem skyggepersonlighedens energier og sørger for en adskillelse til vores oprindelige Atlantis bevidsthed som ligger i det bånd, vi kalder 2D. Du kan nok regne ud at i gammel tid, havde vi kun ”rodcentret” og ”hjertecentret”, hvor sjælsenheden anvendte 3D energierne til skabelse af både ”virkelighed” og dermed de byggesten som manifestationslegemet blev skabt ud af. 1D er det sted, hvor koderne ligger, og er forbundet til Jordens kerne, og de levende krystalmødre.

Vi har nu et falsk center, skabt af de finitte PNS energier, som trækker på den forvrængede tilsvarende energi placeret i det kollektive bevidsthedsfelt, nemlig de energier som manifesterer sig som engle, dæmoner, feer, trolde etc. Dejlige tankeformer indlagt i Jordens energisystem, og som afholder os fra at komme i kontakt med den sande viden, vi havde inden Atlantis fald, og dermed vores udgang af dette ”helvede”.

Auch! Den var led. Som du nok kan regne ud, så røg hele den alternative lære der.

Men, som alting er nu, er vi nødt til at arbejde med disse gestalter og illusioner, fordi kun gennem en læreproces, hvor vi ender med at mestre disse gestalter og energiformer (for de er faktisk levende nok – de kan gøre meget skade på vores energisystem, men også hjælp os om vi ved hvordan), og i det arbejde hjælpe med at omdanne dem til deres rene energi, nemlig det jeg kalder for devaenergi. ”2D” og ”3D” er energi fra Jorden som er blevet manipuleret gennem tiden til det, det er nu, men 2D er det medie hvor mange af vores højere bevidste hjælpere kan trænge igennem til os.

”3D” (det kunstige dimensionsplan) er som sådan lukket land for dem, da den styres udelukkende af venstre hjernehalvdel, og det falske solar plexus, og dermed logisk strukturel tænkning, hvor der ikke er plads til andet end den håndgribelige virkelighed – alt som er udenfor betragtes som det eneste sande og rigtige, fordi venstre hjernehalvdel arbejder med finit energi, dvs. elektromagnetisme og forståelsen af denne virkelighed. Det elektromagnetiske univers (3D) er finit energi så den eneste vej til Kilden går gennem vores drømme, vores 2D center og billederne her – indtil vi får fjernet skyggen i os, vel at bemærke.

I min 2D bog skriver jeg om mine oplevelser med 2D og rejsen gennem disse lag i min bevidsthed.

I dag, da vi er omgivet af finit energi, kan vi altså kun få kontakt med vores højere selv gennem minder og latent bevidsthed, som heldigvis for os, stadig ligger i matricen bag Jorden som latent information og energi. Det har de faldne kræfter nemlig ikke kunne fjerne endnu, men indenfor en årrække vil dette forsvinde i takt med at de metatroniske energier helt overtager matricen. Det gælder derfor for os om at få denne gamle viden ud inden og integreret i vores energisystem, dvs. at få kontrol over vores falske 2D og 3D, så vi kan begynde at samle disse adskilte lag i os med det formål at føre energierne, i renset tilstand, tilbage til hjertecentret.

Den eneste magi, dvs. adgang til den levende bevidsthed, vi har tilbage er i sindet og i opløsningen af det kunstige chakrasystem. Der er altid smuthuller i ethvert system og vi skal finde disse. Derfor skal vi kende de faldne kræfters rænkespil og måde at tænke på, så vi kan finde de resterende smuthuller, og derfor skal vi vide så meget som muligt om alting – også om elektromagnetisme og hvordan vi fungerer som elektrokemiske væsener.

(Med mindre det ikke rager dig en høstblomst – og du er så inficeret af den faldne energi at alt hvad jeg skriver er volapyk og fantasi for dig).

Kreativ imagination er den meditationsform du skal lære, EFTER du har lært at stilne 3D energierne i din hjerne som ævler og kævler med tankeformer og manipuleret materiale (alt, hvad du har lært).

For den kreative forestillingsevne er måden vi kan omdanne og anvende 2D energierne konstruktivt på. Derfor kommer vores hjælpere i form af engle (og kend din engel, bare fordi den udstråler lys og er smuk, er ikke det samme som at den er god) for her kan de, via projektionsmekanismer og kreativ forestillingsevne, komme i kontakt med os i 4-10 Hz spektret og give os beskeder i drømme.

DERFOR ER DET SÅ VIGTIGT AT DU LÆRER AT MESTRE DINE DRØMME, dvs. forstår dem, arbejder med dem og udvikler din evne til at forstå din hjernens billedsprog. Arbejd med 2D energierne i vågen tilstand, netop som jeg viste dig i forrige øvelse. Din kreativitet, den sidste rest af skaberenergi, som dannes i 2D. Og senere hen i aktiv meditation, hvor du i vågen tilstand går ind i drømmerummet og arbejder med dit energisystem via det, du ser og oplever der. Ved at du accepterer trolde, feer og hvad du nu ser, som gyldig information med en bagvedliggende energi, du skal lære at mestre.

Når du i din bevidsthed aktiverer det falske center i dig, føres du ud på det forvrængede 2D plan. Og der er kun en måde at komme i kontakt med din sande viden på og det er ved at ophøre med at aktivere de falske energier i PNS, nemlig seksualdriften og begæret efter materiel virkelighed som stammer fra det falske rodcenter. Hvorfor tror du alle seriøse udviklingslinjer taler om seksuel afholdenhed? Fordi de hadede kroppen og dens safter (ja senere hvor lære var blevet forvrænget)? Nej, fordi de falske centre kun kan bringes til ophør, så de bliver deaktiveret, ved at udsulte dem fra energi. For du husker nok, at finit energi ikke kan danne energi af sig selv, så de falske chakracentre skal tømmes for energi, så de levende kan komme tilbage i dit system. Dette var en af grundene til at jeg blev kastet ud at skulle forlade alt, som jeg fandt vigtigt som tryghed i denne verden, jf. den anden gang jeg gik fra min mand. Jeg overlevede alligevel, fordi jeg er den som kontrollerer min virkelighed – ikke samfundet eller det, vi tror, er livskvalitet.

Så derfor, min ven. Du skal dyrke askese i en periode mens du arbejder med drømme og tarotkort. Og det er den sværeste prøvelse af alle, specielt for mænd – og derfor har kvinder, som vi ofte ser det, lettere ved at gå ind i det spirituelle og begynde rejsen der. Kvinderne falder dog igennem ved deres frygt for videnskabelig viden og logisk tænkning, på samme måde som mænd hæmmes af den samme videnskabelige og logiske tænkning, fordi de ikke kan gå ind i drømmenes ukontrollerbare og følelsesmæssige energier. Hvorfor tror du der er brugt millioner af år på at gøre mænd bange for deres følelser og kvinder til fødemaskiner, som dermed ikke orker at koncentrere sig om andet end deres familie?

Når du har arbejdet med det kunstige haracenter og dets orange farve (som 4-10 Hz ser ud for det indre blik, jf. farvespektret i det elektromagnetiske spektrum), og tømt det for energi ved at transformere alt, hvad du ser, når du lægger hånden på; vi taler om møder med fantasivæsener, grumme skyggeformationer, mareridtsgespenster og eventyrskove, som du, som helten i eventyret, skal konfrontere og omdanne til det som gemmer sig bagved (eventyr er vores bedste lærebog i denne sammenhæng), og her må du gerne forestille dig at du er en heks, en magiker som har magiske kræfter, som kan omdanne og transformere mørkets væsener til prinser, feer og prinsesser, for det er denne proces der omdanner det falske center til højere frekvenser.

Når du bliver virkelig dygtig, skal du ikke omdanne monstrene og feer til noget, men til klare energikugler du skal maser og ser blive til små stjerner, som går tilbage til 2D planer som ren energi. På den måde bidrager du til at rense dette plan. Tal med de væsener, du møder på din indre rejse, de vil fortælle dig, hvad du skal gøre for at hjælpe energien fra vores Moder Jord, som er fanget i disse fantasiformer.

Den levende deva energi er udtryk for Moderens bevidsthed, Jordens bevidsthedsvæsen. Når vi omdanner energi i de falske 2D og 3D planer, omdanner vi hendes bevidsthed, og på den måde bliver vi de sande healere.

Apropos healing. Nej, du kan ikke omdanne 2D og 3D energier hos en klient. Hvad du end måtte gøre vil være midlertidigt, da enhver blivende transformationsproces skal komme fra sjælsenheden selv.

Der er visse regler mellem de faldne kræfter og de opstigende, og en af dem er at det sjælsenheden vælger at gøre med sit manifestationslegeme skal respekteres, men så længe sjælsenheden ikke har kontrol over sit manifestationslegeme, kan dette valg ikke træffes bevidst, hvorfor ”mennesket”, dvs. personligheden i 2D og 3D, samt kroppen, er frit land. Dvs. det er materiale som kan erobres væk fra sjælsenheden, således at denne ikke kan træffe det bevidste valg om hvordan de nedre energier skal anvendes. Kun om sjælsenheden generobrer sit manifestationslegeme, kan den styre det mod den levende bevidstheds vej, men indtil da er vi en del af kampen om hvem der kan erhverve sig ret over legemet.

Derfor lær at makke ret og tage imod ordre fra din sjælsenhed. Du er en soldat i denne krig, og om du modsætter dig det, som du hører fra din indre mester, ja udsætter du dig selv og sjælsenheden for enhver mulighed for tab af både bevidsthed, minder og energi.

Den forvrængede idé om krigeren som kæmper mod det onde, er et insert som får dig til at overhøre sjælsenhedens ”strategi” og fører dig på vildveje, ganske som når en soldat begynder at gå på sit eget hævntogt, på tværs af generalens ordre. Derved udsætter han hele missionen og sin enhed for fare; igen hvorfor tror du denne arketype er så yndet i amerikanske film? Forskellen er bare, i denne virkelighed bliver du ikke en helt af at være enerådig (du kender din vilje ske, ikke min). Men du skal ikke være en lemming, så er du ubrugelig for sjælsenheden. Dette er et højt intelligent væsen, og den viden du får herfra er højteknisk og ekstremt svært at forstå med mindre du har trænet hjernen til at arbejde med kompleks viden.

Sidst men ikke mindst: Min gode veninde ud i denne viden, skrev følgende til mig, som er helt sandt: ”Jeg mistænker dit perspektiv for at være påvirket af en gammel global memory chip som har forbindelse til the 4 Horsemen.”

Hvortil jeg lige har svaret: ”Jeg er enig i det med chippen, ved at overgive mig til den, er jeg ved at komme ud af den igen og ser nu igen tingene mere balanceret og mindre "energifyldt", dvs. at der er mindre kraft på (jf. det at min bevidsthed overskrives med endnu en forvrænget sandhed). Disse falske minder ligger hele vejen og får os til at falde i fælden, så vi stopper processen der med at finde ind til vores sande viden.

Hver eneste information er blot en del af vejen, på vores bevidsthedsakse, og jo mere de kan få os til at stoppe op og hænge fast i en illusion, desto større chancer er der for at vi ikke kommer ind til den gamle viden, som ligger netop i det faldne Atlantis. Men tak fordi du var ærlig og sagde dette med at jeg var inficeret - det er jeg hele rejsen igennem, med få øjeblikke af klarhed. Har efterhånden fået lidt bedre styr på hvordan disse falske lommer af viden og energi gør ved mit system - nå ja, altid først bagefter - men i den periode, hvor jeg er i dette falske minde, er jeg nærmest skør, dvs. mister forbindelsen til de højere lag i mig og alt omkring mig reflekterer det falske minde, hvorved min virkelighedsopfattelse bliver forskubbet.”

Disse memory chips findes både i det ”gode” aspekt og i det ”onde”. Jeg har oplevet denne form for oversvømmelse både mht. engle og højere bevidsthedsplaner, hvor jeg i den periode, hvor jeg rejser gennem det falske minde, er ”ophøjet” og nærmest som et trip (ikke fordi jeg har prøvet det, men jeg tror det må være sådan). Jeg mister forbindelsen til min egen bevidsthed, og er i de dage kun i denne virkelighed, mens jeg absorberer viden og energi derfra. Når jeg så kommer ud på den anden side, samler dette sig i en form, som jeg kan sætte sammen med den viden, jeg allerede har og dermed se tingene i et mere jordnært perspektiv. Efter disse psykodeliske rejser, bliver den indre viden til information som minder om helt almindelig videnskab efter at min sjælsenhed har korrigeret mit virkelighedssyn. Jeg tænker at uden min forbindelse til sjælsenheden ville jeg være blevet inflateret og mistet forstanden for længst.

Igen bliver kontrollen over din hjerne, dine tanker og følelser det vigtigste redskab i denne rejse, for uden dem, kommer du ikke tilbage i dig selv, dvs. der hvor sjælsenheden er med.

Vi er nødt til at rejse igennem alle de mange lommer af latent bevidsthed, fordi de dækker over den sande rejse, vi skal tage for at komme tilbage til vores sande bevidsthed. Det er derfor de ligger der, de falske kollektive minder, for at forhindre os i at komme i kontakt med den viden som ligger i de bevidsthedslag, sjælsenheden råder over.

Kanter og trisser 3

2011-12-31T10:12:00.000-08:00

Nu har du måske gået og tænkt over sidste indlæg. Måske har du tænkt hvad jeg i alverden bilder mig ind at kommandere rundt med dig og fortælle dig hvad du skal gøre, og så det at gå til psykolog – det skal jeg i hvert fald ikke bestemme – men se nu her, hvorfor jeg provokerer dig.

Spørgsmålet er enkelt: Hvis du ikke kan reagere og handle på en direkte besked fra en anden end dig selv, hvordan i alverden kan du så tro at du kan handle og reagere direkte på beskeder fra din sjælsenhed?

Det er nok den største udfordring for vores tids mennesker; at lytte og at handle på en lodret ordre. Vi er blevet så individuelle og så egenrådige at vi, personligheden, tror den er herre i eget hus og at det er den som bestemmer alting. Og skal den sådan set også, men kun i samarbejde med sjælsenheden og dennes planer.

Gammel gammel viden, som de fleste stritter over i dag. Gå til en gammel indisk guru eller tibetansk mester og han/hun vil sætte dig på alle mulige latterlige opgaver for at oparbejde denne lydhørhed og reaktionsevne på mesterens stemme – i vores tilfælde din egen indre vejledning. Lytter du ikke til mesterens stemme og gør som den byder dig, fjollet eller besværligt som det ofte er, kommer du heller ikke videre i din spirituelle udvikling. Du går i ring.

Træn din evne til at reagere passende på indre vejledning!

Set i det store perspektiv ved personligheden nemlig kun noget om 3D mennesket samt verdenen og intet andet. Personligheden imiterer det, den har lært af sine omgivelser, skole, kultur etc. Og netop denne indsigt skal vi bruge til næste forklaring på hvorfor du skal gå til psykolog og læse psykologibøger fra biblioteket i din fritid.

Alt på Jorden er finit energi, dvs. at det er elektromagnetisme og kemi, og derfor fungerer personligheden, kroppen og hjernen indenfor de naturvidenskabelige love. Kendetegnet på et faldent univers, men denne svaghed i det højere verdeners øjne, er vores styrke når vi taler om at vokse som spirituelt væsen, dvs. som et menneske der er styret af sin sjælsenhed (eller sit ekstraterrestiale jeg, fra før faldet, du vælger selv hvilken terminologi der passer til dig).

Et spirituelt menneske er en personlighed styret af sin sjælsenhed!

Det er ikke en som har læst en hel masse selvhjælpsbøger og deltaget i feel good spirituelle seminarer og kurser. Det er heller ikke en som har en hel masse viden om teosofi, alternativ lære og chakrasystemer; det er blot en nørd som har skiftet almen viden ud med esoterisk, som han eller hun nu lirer af og forsøger at opnå anerkendelse igennem. Der findes ikke noget som hedder en spirituel teoretiker, kun en spirituel praktiker, og løber du på en som kender en masse ord, som skriver og taler i tomhed og uden energi bagved, da ved du også at denne guru ikke taler med autoritet og derfor ikke bør følges.

Kend derfor forskel på en papegøje og en mester,

og opdag når du har med en ulv i fåreklæder at gøre!

Vigtigheden af at du har arbejdet med dig selv terapeutisk, omfatter flere ting:

· Du lærer forskellige teknikker til at arbejde konstruktivt med sindet.

· Du får styr på dine reaktionsmønstre og hvorfor du reagerer som du gør på forskellige menneskers adfærd.

· Du lærer kort sagt sindets årsag- og virkningsmekanismer, hvorved du kan beherske dem og stoppe den energetiske følge af en hændelse (med andre ord ”karma”).

Karma har intet med hævn eller payback at gøre!

Vi lever i elektromagnetisk univers som er styret af årsag og virkning. Enhver hændelse, i det elektromagnetiske hav, vi kalder vores verden, sætter en passende energetisk reaktionskæde i gang, via interferens, og effekterne af disse elektromagnetiske udladninger som dine tanker, handlinger, følelser etc. sætter i sving, sætter lignende frekvenser i sving i det elektromagnetiske hav – som ringe i vandet – og på et tidspunkt kommer de tilbage til dig, jf. den simple relativitetsteori og det krumme rum. Læs hele linket og forsøg at forstå det.

Igen, jeg forklarer i Bevidst Evolution, hvordan menneskets energisystem også følger disse lovmæssigheder.

Kontroller din energi og du kan kontrollere omverdenens

samt andre menneskers reaktion!

For det, du sender ud, kommer tilbage til dig i form af en følelsesmæssig reaktion fra det andet menneske, en hændelse i den fysiske verden eller en tankeform fra det kollektive tankefelt. Og i værste fald tiltrækker du endnu mere falden energi, aktiverer flere lag af skyggepersonligheden og tilføres endnu flere metatroniske implants fra det kollektive bevidsthedsfelt.

Personligheden er hersker over det nedre energisystem, og kun det som personligheden accepterer, trænger ind. Den eneste som kan skade dig, er først og fremmest dig selv ved at du ikke renser dit system, ved at du ikke har kontrol over dit system og ved at du ikke behersker energi og dit indre billedunivers (psykologisk viden og træning). Samt ved at du følger massebevidstheden og dennes daglige input af manipuleret viden (tv, reklamer etc).

Energi følger tanke og billeder skaber virkelighed. Virkeligheden er energi og et holografi (en sindets illusion skabt af masserne), så derfor er din hjerne, dvs. dine tanker og følelser, det første du skal mestre, hvis du vil ændre din virkelighed og din tilknytning til de faldne energier.

Derfor skal du også elske din næste og alt hvad angår din næste, for når du sender korrekt energi ud, og tænker korrekt energi, da vil du kun modtage korrekt energi fra omgivelserne og du vil lige så stille lære at kontrollere skyggen i dig.

Leg med dagens energi og lær dit indre billedunivers at kende:

Tag dine tarotkort frem igen fra gemmerne. Lav en simpel oplægning med følgende kort

Første kort viser højre hjernehalvdels energier (følelser)

Andet kort viser venstre hjernehalvdels energier (tanker)

Tredje kort viser det ikke-erkendte indhold i højre hjernehalvdel

Fjerde kort viser det ikke-erkendte indhold i venstre hjernehalvdel

Femte kort viser det samlede billede (personlighedens tilstand/humør)

En simpel oplægning til at forstå hvilke energier som styrer dig i dag.

Stave, mønter, sværd og bægre viser personlighedens dominans og energier i hjernen.

Den store arkana viser sjælsenhedens dominans og energier i hjernen.

Dette vil variere dag for dag, jf. sjælsenhedens muligheder for at trænge igennem til dig, dit samlede energiniveau etc.

Arbejd med fortolkningen af disse kort og start med at forstå kortene uden opslagsværket. Hvad siger billederne dig, intuitivt, og dernæst slå op i den tilhørende forklaringsnøgle og se, hvor stor forskel din egen tolkning er fra bogens. Hvad siger det dig?

Mediter på dagens energi, som styrer dig, og mærk efter, intuitivt, hvilket chakra som skal renses og fintunes for at du kommer op i svingning. Læg dig ned mens du gør dette arbejde og anvend dine hænder til at mærke og se den information som kommer fra chakraet. På den måde øver du at se med hjertet, fordi hjertet og hænderne er energetisk forbundne.

Er de ikke forbundet, da sæt dig ned og kommander dette redskab til at åbne sig. Sig til sjælsenheden: ”Gode ven, det er på tide at jeg lærer at se og mærke det, du vil jeg skal se og mærke, så åbn venligst kanalen mellem mine hænder, mit hjerte og min hjerne så jeg kan forstå det jeg mærker og ser.”

Følg den anvisning du derefter får.

Når du lægger hænderne på de eller det udvalgte chakra skal du se billederne og følge den vejledning, du får mht. at rense og forandre energien i centret. Følg den uanset hvor fjollet den synes; din hjerne vil altid finde de billeder som passer til energien, der aflæses, og dermed stemme overens med det, du er og det, du ved, på samme måde som dine drømme reflekter sindets udfordringer og opgaver som du skal have styr på.

Skriv de vågne drømme ned (den øvelse du lige har læst, dvs. tarot og intuition, samt chakrahealing) når du er færdig med øvelsen, så DU HUSKER, hvad du har lært, og gør gerne det samme med vigtige drømme.

Og ja, jeg ved det, vi er helt nede i basis igen, men bare rolig vi skal nok komme op i omdrejninger senere hen – men uden basis går vi alt for let galt i byen og tror at vi mener det samme, når jeg taler om noget andet.

Samme terminologi og grundidéer fremmer

enhver spirende fælles forståelse af en given viden.

Kanter og trisser 2

2011-12-31T00:07:00.001-08:00

Godt. I indlægget i går bitchede jeg og brokkede mig over menneskeheden og dens barnlighed. I dag handler jeg så på det, og tager ansvar for det, som skal gøres. Jeg har været her med dette budskab mange gange før, og forsøgt at trænge igennem til andre, men har kun formået at rykke lidt. Nuvel, jeg vil gøre endnu et forsøg, men med den sande energi som jeg er og med Crystal energien med ind over.

I Crystalbloggen kommer historien osv., men her skal jeg koncentrere mig om mennesket og dens personlighed. I dag træder Det Interplanetariske Akademi i kraft igen, og jeg tager fat der hvor jeg slap for et par år siden, nu klogere og mere fokuseret.

Jeg vil ikke undervise i feel good spiritualitet. Mit udgangspunkt er at Jorden er en krigszone mellem forskellige fraktioner der hver i sær har deres egen agenda med Jorden og dens menneskehed. Jeg taler ikke til læsere som kun vil høre at ”alt er godt” og ”at mennesket er guddommeligt og en skaber”, og at ”vi bare skal lytte til hjertet og elske hinanden”. For den lærdom bør du finde andre blogs og bøger.

Jeg er meget maskulin i min energi, hvorfor min e^- for nu naturligvis er feminin. Om jeg ændrer karakter og bliver moderspecifik, for at bruge et terapeutisk udtryk, vil hun blive maskulin for det er sådan sjælsenheden skifter i energi som det er passende for opgaven, i det aspekt som den nu har inkarneret sine to dele i; sin twinflames. Det handler ikke om kroppe og køn, men om indre energi og formål med den energi.

Jeg tager underviserkappen på igen, men ikke for den uudviklede personlighed. I denne blog vil jeg tale til den personlighed som ønsker at beherske legemet, vidende at det er sjælens manifestationsmekanisme, og til det formål skal have trænet krop, hjerne, psyke og personlighed. Jeg forklarer ikke en masse, som bør være oplagt viden allerede, men om der er noget, du ikke forstår, kan du søge begrebet på internettet og finde forklaringerne der. Lad være med at spørge mig – det står i mine bøger, artikler og indlæg. Og kan du slet ikke finde noget, da spørg andre som er der, hvor du er, rent energimæssigt eller mediter på det og find svarene i dig selv. Det skal du jo lære på et eller andet tidspunkt. Jeg vil kort og præcist med et par enkelte forklaringer hvor det er nødvendigt, hvis jeg skønner at denne viden ikke er tilgængelig, forklare ting, men resten er op til dig selv. Fordi:

Jeg vil ikke undervise som var du et barn; du er en ansvarlig voksen og jeg vil tale til dig som en voksen. Jeg går ud fra, om du finder mit materiale spændende, at du er ude over den spirituelle umodenhed, hvor alting er nyt og spændende. Du har arbejdet med dig selv og er ude over befippelsen over at du kan heale og se indre billeder. Du er kommet så langt at du ved hvilke ofre et spirituelt arbejde kræver, og hvad der skal til for at agere i forhold til din sjælsenhed og dennes formål med sin inkarnation. Er du stadig så menneskelig at du ikke kan tage beslutninger og føre dem ud i livet, dvs. at din vilje er svag, må du gerne læse med, men i mine øjne er du ikke min målgruppe. Jeg henvender mig til mennesker med en stærk vilje, med et ønske om at ville udvikle sig, på godt og ondt, og som ved at tiden er knap. Jeg taler til dem som vil arbejdet og som gør arbejdet.

Jeg ved godt at man kan tvivle på sig selv, og gå lidt frem og tilbage, men valget træffes altid inden for et par dage, efter dyb meditation, selvransagelse, retrospektion og indre dialog med sjælsenheden. Derfor er der ingen tvivl og ingen forhaling af beslutningen, når valget er truffet. Derfra er der kun at handle og føre det ud i livet. At tingene tager tid, i livet, er så en anden snak og den handler om tålmodighed, hvilket er en anden vigtig sag i sjælens arbejde.

Indre viden – vilje – handling – tålmodighed:
De fire vigtigste egenskaber en personlighed kan udvikle.

Til de af jer, som har brug for at vide mere om mig, kan jeg sige at jeg har:

Saturn og den nordlige måneknude i 8. hus, i Vædderen

Pluto og Uranus i 1. hus, i Jomfruen

AC i Jomfruen

DC i Fiskene

IC i 4. hus i Skytten

MC i 11. hus i Tvilling

Sol i Krebsens tegn i 10. hus

Mars i 10. hus

Venus i 11. hus

Merkur ligger også i 10. hus, men i Tvillingens tegn.

Månen i 5. hus i Stenbukkens tegn

Neptun i 3. hus, i Skorpionens tegn

Jupiter i 12. hus i Jomfruens tegn

Mit horoskop består primært af triangler og sekstiler, dog med en del kvadranter til Saturn som har været min strengeste læremester. Med dette ophav er også jeg en streng læremester, men med et stort Venus hjerte i 10. hus. Trods alt. Både Uranus og Pluto har trigoner til Neptun i 3. hus.

Skulle du være på strålelæren er jeg en meget stærk 1. og 5. stråle personlighed, som har øvet meget omkring 2. stråle i dette liv.

Og lige en sidste ting: Jeg regner med at du gør, som jeg skriver, selvom jeg ved at du med sikkerhed ikke vil gøre det. Som alle andre mennesker vil du stritte imod ordrer og belæringer, synes jeg er fjollet eller værre, gøre dine egne erfaringer og med tiden, hvis du er smart nok til at printe disse lærdomme ud, vil du opdage at jeg havde ret og at du af dig selv endte der, hvor jeg sagde du skulle gå hen. Jeg er ikke selvglad, men taler her blot af erfaring. Så hvorfor ikke bare gøre det fra starten af?

Sidst men ikke mindst: Jeg er ikke en guru eller en som altid har ret, men jeg er en som har gået vejen, og derfor taler af erfaring. Indtil du er det samme sted, da vil du være min elev og jeg din mester – ikke fordi jeg er bedre end dig, men fordi jeg har lært mere. På samme måde som jeg er elev hos de mestre, som ved mere end jeg på den indre vej. Når du ved mere, bliver du en mester og en anden som du møder på din vej, bliver din elev. Der er derfor ingen grund til at kalde os for noget, for vi er alle elever og mestre der hvor vi er, og vi kender kun sandheden i os selv, og bør kun tale ud fra de svar som vi har fundet der.

Med det på plads vil jeg gå i gang.

Dit nytårsforsæt, hvis du ikke allerede er i gang eller har gjort det:

Få en aftale med en terapeut, eller en spirituel behandler med psykologisk baggrund. Brug 3-5 måneder, mindst en gang om måneden. Formål:

at få styr på dine følelser og lære dit følelsesmæssige spektrum at kende (hele paletten)
at lære dig selv at kende, dine grænser og hvordan du sætter dem
at lære dine ubevidste følelsesmæssige mekanismer at kende og hvordan du behersker dem
at få renset ud i dit emotionelle legeme
at modne psykologisk set og blive en ansvarlig voksen med forståelse for andre og det, som bare skal gøres i den verden, vi lever i
at lære at stresse af, holde en emotionel balance og være tilstedet i nuet

Hvis du allerede her stritter og føler at du ikke vil dette, beder jeg dig forlade bloggen og ikke vende tilbage, før du er parat til dette. Og jeg vil ikke høre dårlige undskyldninger med at det har du ikke råd til eller at der ikke er tid – så vil du ikke arbejdet nok.

Som supplement til dette skal du på biblioteket, gå hen til række 13.1 (psykologi og selvudvikling) og der vælge 2-3 bøger som du finder spændende. Læs minimum 2-3 bøger om emnet i de måneder, du går i terapi så du både lærer det i praksis og i teori.

Det psykologiske område varierer i hver enkelt og du skal finde den udviklingsmæssige metode som passer dig bedst. Det er ikke meningen at du skal blive professor, men at du har redskaber til at forstå dit indre og det, som viser sig for dig. Til det skal du have videnskabelig viden, samt andres spirituelle erfaringer.

Du kan ikke nøjes med blot at læse feel good selvudvikling, du skal lære om hjernens og psykens mekanismer, fordi mennesket først og fremmest er et bioelektromagnetisk væsen. Lån evt. min bog Bevidst Evolution.

God arbejdslyst.

Kanter og trisser

2011-12-30T11:39:00.001-08:00

Nu har jeg i Crystal Voice bloggen skrevet visse uhyrligheder og minder som, tænker jeg vil støde en del og frastøde andre. Min veninde ringede til mig i morges og spurgte om jeg var ok, fordi hun i det sidst skrevne ikke kunne finde min energi overhovedet. Hun var bange for at jeg var blevet fortabt til mørket eller noget i den stil. Og måske har hun ret.

Til en anden veninde, som også arbejder med de sider af det spirituelle som jeg gør, skrev jeg noget i stil med ”at hvis jeg denne gang ikke formår at få transformeret infektionen af metatronisk energi, da er det kun ret at give slip på mig og lade mig gå til grunde med dette system,” hvortil hun svarede at jeg ikke skulle lade mea culpa chippen styre mit sind, men faktisk har jeg ingen ”det er min skyld, fordi jeg i det eller det liv har arbejdet med metatronisk energi (sort magi i senere sprogbrug) at jeg nu skal lide under det.” Jeg er ikke styret af selvmedlidenhed eller modløshed.

Nej, det er andre kræfter jeg arbejder med lige nu. Jeg har brug for at sætte ord på det, og jeg tænker at det ikke kun er min veninde som synes mine historier bliver mere og mere bizarre. Nu har jeg delt tingene op så minderne fra mine dybere lag skrives på Crystal og mine personlige oplevelser og tanker kommer her i denne blog. Fremover i Crystal vil jeg skrive om den levende bevidsthed og det, jeg husker inden faldet. Jeg vil huske for at jeg kan finde ind til min egen energi og mit sande energisystem, som ikke og aldrig har været chakrasystemet. Jeg vil finde ind til min sande viden og teknik. Til det, jeg husker af den levende bevidsthed.

Men lad mig forklare hvad det er som sker i mig, og måske i andre som havner i denne del af det spirituelle.

De af jer som har været med mig fra begyndelsen af mine processer, på To Veje, vil huske at jeg har skrevet om mangt og meget. Og at jeg har skiftet synsvinkel en masse gange, fordi den spirituelle rejse gennem dimensionerne er en dynamisk proces, hvor man påvirkes af det, man møder på sin vej. Jeg har talt med mange forskellige entiteter og set flere sider af det, som er. Jeg har mødt fremmede væsener som besad meget høj teknisk viden, og jeg har talt med de små legende devaer på Jorden. Jeg har talt med fraktioner som ønskede menneskeheden udslettet og i perioder været i denne energi, og derefter har jeg mødt fraktioner som ønskede at redde Jorden, og derefter været i denne energi.

Selv har jeg til tider hadet menneskeheden, senere følt enorm sorg over uvidenheden og tabet af deres indre viden. Jeg har håbet for menneskeheden, skrevet i håbet om forandring, lavet grupper og healet. Jeg har mistet håbet og opgivet at skabe forandringer i andre end mig selv. Jeg har talt for gruppedannelse, men kan nu se at det absolut ikke er vejen frem her på Jorden, hverken som en gruppe mod ”det onde” eller en gruppe ”for det gode”.

Grupperne starter med alle gode intentioner, men fordi ingen tager ansvar for deres eget mørke, eller lys for den sags skyld (det sjove er, at det som skræmmer os mest i det indre landskab oftere er vores egne gode sider, end de onde, vi alle har som en del af vores energetiske makeup her på Jorden, jf. de mange ekstraterrestiale grupper som kom her i sin tid for at heales og mange af os er stadig i denne proces), ender gruppen med projektioner, pegefingre og latterlige småkævl og bavl, som vi har set det så tit i enhver menneskelig sammenslutning mod et fælles mål. De grupper som overlever deres indbyrdes stridigheder, retter deres energi mod et tilbedt mål, en lærer eller en udefrakommende entitet, som kun viser sig via gruppens samlede energi, fx tilbedelse og påkaldelse ved fuldmåne, solhverv etc. De finder sammen om at heale den eller den slægtning, i angst mod den kærkomne død, som slægtningens sjæl med stor møje har iværksat fordi det er tid. Den stakkels sjæl heales til at blive, dødsprocessen forhindres, og enhver videre proces i sjælens virke er ødelagt for nu af de velmenende spirituelle medlemmer i gruppen.

Derudover finder mange glæde i at heale deres medmennesker og hjælpe andre stakkels mennesker som lider af smerter, sorg, fysiske lidelser etc. og stadig undgår de søgende at se på sit eget mørke, for han eller hun ”samarbejder jo med engle og kan heale” så må man jo være god nok. Have lys nok og ikke have et mørke i sig. Og faktisk er det den største ondskab af alle at forhindre sjælen i sit arbejde, i det som ens medmenneske vælger om så det er livet, sygdom eller døden. Korrekt; det er ikke personligheden som vælger sygdommen eller døden, det er sjælen, og ja personligheden, dvs. vores medmenneske lider, men hvem satte lidelsen i gang til at starte med? Mennesket eller sjælen, og hvad skal det menneske, som lider lære? Hjælper vi ved at heale det væk, eller ved at få mennesket til at erkende sine svagheder og rette sin vilje mod sjælens – den sande helbreder? Nutidens alternative dyrker langt mere sort magi end de er klar over.

Der tales om hvad mørket er og hvad lys er og ordene falder kun indenfor det psykologiske område, få bevæger sig op i 3D, og bliver videnskabelige og tekniske (som jeg også selv har været) og tror at nu har man fat i 5D, hvor den sørgelige sandhed er at man bare er ved at komme videre i 3D, som i langt den største del af befolkningen endnu er en sovende del af deres bevidsthed; fordi – ”uh det er så svært at læse videnskabelige tekster, og jeg bliver så træt når jeg gør det” JA. Man bliver træt når hjernen udvikles! Læs Bailey og du vil sove hele vejen, men om du ved disciplin kommer igennem hendes tekster vil du opdage, på trods af forvrænget lære og kristus tilbedelse, at dit mentallegeme er udviklet og kommet et trin op på spiralen.

Jeg har hørt alle undskyldningerne også den mest populære: ”Jeg føler ikke det er noget for mig eller jeg er ikke i resonans med det,” og ja, sådan har jeg det da også. Dog har jeg bare oplevet igen og igen, at det, som jeg ikke var parat til, når undskyldningen kom på noget, som jeg endnu ikke vidste hvad var, netop var den vej som jeg skulle gå for at finde skatten i mig selv, og ja, der er stadig meget som jeg ikke er i resonans med, men den undskyldning bruger jeg kun når jeg har eksperimenteret med det, som jeg ikke kan lide og ved hvorfor. Man skal kunne sige; jeg er ikke i resonans med denne lærdom, fordi dit og dat, vide hvorfor og hvad effekterne er af det, som man ikke kan lide, fordi man selv har gået den vej og ved hvad energien gør ved en. Med andre ord, skal undskyldningen for manglende resonans kun bruges efter man har været igennem det, og så bør det lyde; ”nej jeg fravælger denne lærdom, fordi jeg har prøvet den og den virkede i den grad ikke på mig – jeg mistede mere energi end jeg fik, og det forvrængede mit syn på tingene”.

Jeget og personligheden, styret af skyggen, er træg og svær at trække ud af sin comfortzone og derfor vælges ”feel good” spiritualiteten frem for den sande som rykker bevidstheden op med rode. Vælter forestillinger og smadrer det almindelige liv. De fleste vil hellere købe sig til et par timers feel good, end at arbejde med det, man er; så hellere narre sig selv. ”Jeg bliver jo healet, så jeg må være på rette vej!” Men der gøres intet mellem behandlingerne – der modtages kun.

Der tales og tales på Internettet i grupper og i blogs (min inklusiv; jeg peger ikke bare fingre udad – jeg gør op med min tid på nettet og i grupper), og hvis man bare har den mindste smule træning i at huske mere end et år tilbage (ja undskyld, men jeg oplever igen og igen at mennesker ikke kan huske hvad de har talt om), så vil man opdage at det er det samme om og om igen, der tales om. Som min veninde sagde: ”Er det ikke fordi udvikling foregår i spiraler?” Jo, den afgrænsede spiral vi har mulighed for at arbejde indenfor i 2D og 3D. Vi går i ring indenfor den afgræsning, vi har fået afstukket! Og når vi kommer til et vist punkt så bliver vi enten trætte af det spirituelle, som jeg og forlader det, fordi der ingen virkelig forandring sker nogen steder andet end i en selv, og det kan psykologien klare lige så godt, eller vi starter forfra i en ny gruppe og bliver opslugt der, alt i mens at vi glemmer at der stadig tales om det samme – nu blot med et andet ordforråd. Vi er jo meget spirituelle, når vi taler om de spirituelle begreber!

Vi bitcher og brokker os over verden, statsapparatet, virksomhederne, bagmændene, diktatorerne, krigerne, videnskaben etc. Vi brokker os over chefen, og stadig går vi på det samme arbejde hver dag (nå ja, ikke jeg) fordi vi ikke ved hvordan vi skal klare os økonomisk. Vi bliver i samme kedelige parforhold, vi skændes, vi har sex en eller to gange om ugen – eller slet ikke – vi skælder ud på vores børn og vi håber, at, i morgen vil blive en bedre dag, at vi vil blive bedre mennesker. Vi taler om det i grupperne, og vi lytter da også til rådene, nå ja, i ca. 1-2 dage hvorefter vi har glemt det igen, fordi det gik meget godt, så det går nok, og vi glemmer – eller rettere vi fortrænger, fordi det andet, sandheden, gør for ondt og afkræver os handling. Måske han vil forandre sig? Vi healer på chefen, ægtefællen, vennen etc. i mørket om natten, mens vi beder til vores guider og hjælpere om at få løst de problemer vi har i vores liv. Alle de små ting som nager og gør os triste, men vi handler ikke. Vi tager ikke konsekvenserne af vores brok og skrider til aktion. Vi vil hellere tale om det, end at handle på det.

Vi går på facebook for at glemme os selv, for at blive slugt i andres liv og andres følelser, som nogle gange har det værre end os selv, og vi skriver gode råd – sender dem lys og kærlighed – alt i mens vores eget mørke vokser og vokser, og med vores fantastiske godhed sender vi dette videre i fjernhealing. Nu er det i god tro, så karma tæller nok ikke, i hvert fald hvis man taler indenfor den almindelige lovs rammer.

Der kommer meldinger om krystalbørn, indigobørn og inkarnerede mestre som skal redde Jorden og føre mennesket over i den nye tidsalder. Der har været tale om besøg udefra: NU KOMMER DE! Og alt bliver godt. Men hvor blev de af?

GA og andre alliancer har de sidste 5 år, prøv at læse tilbage, igen og igen forsikret os om at de ville intervenere, at der skulle ske noget, at alt ville blive godt? Hmmmm. Selv Deane godtgør i sin video at disse indgreb aldrig lykkedes, fordi de mørke herrer var smartere end antaget. Selv har jeg set det samme. Jeg har arbejdet for en strømning, og en redningsplan for derefter at se den blive opløst, fordi de mørke herrer fandt på noget nyt.

Hvad jeg prøver at sige er: Jeg er færdig med at spille skuespil. Det, jeg skriver lige nu er det, jeg har oplevet og set. Det, jeg ser. Den, jeg er. Hele mit liv, som jeg også skriver om i bogen 2D, har handlet om denne kamp mellem den levende bevidsthed og den faldne, og om kampene imellem de faldne fraktioner. Jeg har kæmpet med den viden, nægtet den i mig selv, og i stedet skrevet det, jeg ønskede var. Det, jeg håbede ville ske, som det spirituelle burde være. Jeg har ikke skrevet om mørket, om de faldne kræfter, som jeg også har mødt i menneskelig skikkelse – og ikke bare som ”onde” mennesker, men med det samme skær som jeg oplever indeni. Jeg har mødt sorte engle og mørke herrer, jeg har mødt lyse energier og jeg har mødt en enkelt fra Hierarkiet. Jeg har mødt sande seere, med forfædre indenfor magien, og jeg har mødt mennesker som senere er blevet slået ihjel af dæmoner. Alt det, har jeg fortiet, fordi jeg ikke ville fremstå som gal, og fordi jeg kæmpede med mit egen indre virkelighed som fortalte mig om at det var sådan livet var – og nul nikke nej, ville jeg erkende det, jeg så. Du skulle bare vide hvor mange gange, jeg har nægtet at se det, og hvor mange gange de indre hjælpere har rusket i mig for at få mig til at SE, så jeg kunne handle korrekt.

Måske har mit indre mørke været en slags effekt af at alt det lys, jeg ikke mere havde i mig, da det lå spredt omkring i mit energisystem (vores lyslegeme forsvinder ikke, det forskubbes blot ud i periferien af vores energisystem, hvor det afventer vores integration på samme måde som mørket gør det), og alle de mange skriv har været min måde at integrere dette lys på. Jeg identificerede det, erkendte det og integrerede det, og med tiden holdt jeg op med at føle mig formørket. Jeg fik mere og mere lys. Jeg blev mig selv som spirituelt væsen.

En clairvoyant så engang på mig og blev meget forbavset, da han aldrig havde set så ren energi i et menneske! Sjovt nok for jeg følte mig som det onde himself! Sigridur sagde engang til mig at min sti ville blive meget speciel, jf. drømmen om at den vej, jeg skulle gå ville være min egen, og hun fortalte mig at jeg havde et fyrtårn i min hånd. At jeg kunne lyse de kaotiske vande op så de vildfarne kunne komme hjem. Jeg har ikke et gudekompleks, så disse ting blev affærdiget som gode historier. En klient, som kunne devaer og andre hjælpere, ville ikke samarbejde med mig, fordi alle mine hjælpere var hvide og i en frekvens som skræmte hende! Måske havde jeg på det tidspunkt en snert af menneskehader energien ind over, da jeg der var i kontakt med entiteter fra Orion. Meget videnskabelige ting fik jeg fortalt, men målet var Jorden og ikke menneskeheden. Den skulle udryddes, da den ikke var værd at samle på. Jeg er stadig til tider enig med dem.

Jeg har været i kontakt med menneskeheden på Andromeda som talte om hære af walk-ins, der skulle rette den samlede frekvens op på Jorden, og jeg har set faldne planeter efter diverse energikrige var afsluttet. Jeg har mødt ærkeengle og set hvordan de i starten gav deres energi til faldne bevidsthedsenheder som kom hertil i deres metatroniske bevidsthedsskibe, fordi de havde smadret deres egne planeter – og jeg har NÆGTET at ville se det, FORDI DET GØR ONDT AT SE SANDHEDEN! Eller den anden side af spiritualiteten. Vi lever i en dualistisk verden: ”Get over it and deal with it!”

Det, jeg skriver, skaber frygt i andre, jeg prikker til det, de ved, men som de ikke vil erkende, men selv frygter jeg ikke mere. Jeg står klar og rolig i det kaos, som jeg ser omkring mig. Uden sorg, uden smerte. Blot klar vished om at det er sådan. Dette er den anden side af mønten, jfr. pandecentrets to cirkler som danner et uendelighedssymbol. På samme måde som jeg har stået i klar vished om at der fandtes Elohims, at der fandtes engle og at der fandtes verdener med højere bevidsthed. Jeg ser klart det ene og klart det andet.

Sidste år, hvor jeg skrev Bevidst Evolution og affandt mig med et univers uden reinkarnation og mening, at jeg blot kunne rense mine energier, så næste generation ville have bedre byggesten at anvende, gav en indre ro. Men GUDSKE TAK OG LOV (ja, jeg råber lidt her) kom min Salvatore, jf. lektion 3 på Crystal, og fik mig vækket. Her på DIA har jeg vist kaldt hende min hjertedeva. Ikke fordi jeg skulle ud og redde verden, men fordi jeg skulle redde mig selv – inden det var for sent! Har du ikke mærket denne trang om at du havde travlt? Jamen det har du!!! Der foregår et magtspil omkring dig, og kender du ikke spillereglerne her, bliver du en brik i det, som andre spiller om. Vil du være bonde eller konge/dronning?

Nuvel, jeg står nu i mit eget lys og alt omkring mig er øde og mørke, og jeg er lykkelig! Jeg hviler i mig selv, og jeg ser ingen håbløshed eller smerte, eller sorg ved det, som jeg ser, fordi jeg er tilbage i mig selv. Jeg er i balance med mit liv, og det, som mit liv har givet mig. Jeg er endelig i balance med det, jeg har set og mærket i hele mit liv. Jeg slås ikke mere med mig selv, eller den svære sandhed. Eller et spirituelt Utopia, som hvis bare jeg blev lys nok, så ville alt være godt. Eller at bare fordi det hele er mørke, at så er alt tabt. Tvært i mod. Endelig er jeg ved at nærme mig noget vi kan kalde et spirituelt væsen, blot en lille bitte smule.

Interessant nok kommer jeg til at tænke på Ringenes herrer lige nu – gad vide hvorfra forfatteren til bøgerne fik sin historie?

Da jeg i 1994 havde en kæreste som var med i krigen i Jugoslavien, følte jeg stor angst for at miste ham. Da jeg gik fra min mand i 1999, hvor jeg måtte efterlade min datter hos ham, fordi jeg arbejdede med rengøring på det tidspunkt fra kl. 03-11 om morgen, og for øvrigt var følelsesmæssigt smadret af vores kampe, troede jeg aldrig at jeg ville se min datter igen. Men jeg vendte om og flyttede sammen med ham igen for at få orden på den sag. Jeg droppede mit rengøringsjob og sidenhen ægteskabet for anden gang, men jeg fik min datter med mig. Da jeg gik, havde jeg ingen penge, intet hjem, ingen back-up i forhold til forældre som kunne hjælpe, intet job, men kun den viden om at jeg måtte væk og jeg skulle have min datter med mig. Jeg måtte leve efter den indre sandhed, som der var begyndt at røre på sig. Kommunen kunne kun hjælpe med et hotelværelse i KBH, og vi boede i Smørum på det tidspunkt.

Jeg fik hjælp af gode venner og job, bolig etc. der kom lige så stille ud af det blå. Jeg har stået på kanten af samfundet og været ved at opgive, og jeg har stået midt i kampen, da jeg var ung og kommunist i 80´erne, kæmpet med fredsbevægelsen og mod statsmagten, hvortil min oldemor nægtede at jeg var hendes oldebarn, hvis jeg var kommunist.

Som barn fik jeg besøg af Djævlen og som voksen af engle – så jeg har set mit. Jeg har arbejdet med børn, med voksne og med unge. Jeg har arbejdet med stofmisbrugere og været terapeut for deres oplevelser (og det var mørkt), jeg har fundet lys og kærlighed til dem alle. Jeg har kysset min elskede bedstefader farvel – den eneste som kendte mig – og han kom tilbage i en drøm, fortalte mig at han havde det godt, og at jeg skulle lade ham gå. Jeg var 11 på det tidspunkt, og fra da af har jeg været alene i verden med min virkelighed. Naturen har været min trøst og dyrene har altid hjulpet mig følelsesmæssigt med deres uforbeholdne kærlighed.

Jeg har ingen kæreste, fordi jeg ikke orker skænderierne og uoverens-stemmelserne, som er mellem alle mennesker. Det almindelige menneskelige sind. De fleste accepterer dette, men jeg kan ikke have det. Det slider mig i stykker. Jeg kan mærke enhver ubalance og det mindste kim til sygdom eller ændringer i min krop. Jeg helbreder mig selv og når jeg ikke kan, går jeg til lægen, og bliver mødt med skepsis, fordi ”det kan man da ikke mærke selv!” så jeg er vant til at kommandere med sygehusvæsen og læger, så jeg får det, jeg ved, jeg skal have; blodprøver etc. Jeg har været gravid 3 gange, har fået en dejlig datter, har mistet et barn, som blev taget bort fra mig i graviditeten af en afdød (ja, den er god nok) og været nødt til at få foretaget en kemisk abort. Igen vidste jeg hver eneste gang at var jeg gravid, allerede dagen efter, og jeg vidste da barnet døde i mig. Til mit forsvar kan jeg sige, at den sidste graviditet var endt i en abort alligevel da graviditetshormonet var ekstremt lavt. Jeg er steriliseret af samme grund for at lukke det bal. Jeg har haft drømme om reptiler som høstede mine æg, lang tid før jeg læste A. Deane.

Hvorfor skriver jeg alt dette? Jo, fordi jeg i mit liv har set mørket i mange af dets former. Som ung bevidnede jeg et rocker overfald på en marokkansk diplomat på cafeen, hvor jeg arbejdede, han fik så mange tæsk, som jeg aldrig nogen sinde har set siden, og jeg har set mange andre få tæv. Jeg har set en klassekammerat blive kørt i smadder af en bil. Set hvordan et menneske ser ud, når hjernen er smadret, øjnene ruller rundt og munden siger underlige lyde. Jeg har set blod, vold og psykisk smerte i og hos mine medmennesker og livet har i alle henseender vist sig for mig fra skyggesiden. Måske er det derfor jeg ikke kan se andet end mørke omkring mig nu? Måske er det derfor jeg nu ser denne side af det spirituelle, hvor jeg i mange år brugte dets lyse verden som en modstøtte mod alt det onde, jeg har set og oplevet?

Jeg taler med enhver som vil, når jeg går tur med min hund. Jeg bruger gerne tid hver dag på at tale med de ældre som jeg bor iblandt, om døden og om livet. Jeg er autentisk og møder dem, der hvor de er. Jeg taler med narkomanerne i mit område, og med de subsistensløse, jeg taler med de fremmede og med de kendte, og jeg møder kun venlighed og hjerteenergi, fordi det er det, jeg sender ud.

Jo mere jeg begraver mig i det onde og erkender det, desto mere lys bliver jeg. Min søster sagde forleden, da jeg undskyldte at jeg var ved at blive en sær eneboer, at ”Nej, tværtimod Randi, du bliver mere og mere omgængelig og sjov at være sammen med!” Interessant, fordi det er det, jeg oplever. I det jeg er holdt om med at narre mig selv, og være den og det, jeg er (en seer af mørket), desto gladere og mere harmonisk bliver jeg.

Da jeg kun ville se det gode omkring mig, i den spirituelle verden, da led jeg. Jeg led fordi jeg følte mig beskidt og mørk. Måske er jeg beskidt og mørk, blevet det af mit liv, men jeg er fanme blevet kreativ og empatisk af det. Nu går jeg ind i dette mørke og erkender det, som det er – på samme vis som jeg gik ind i lyset og erkendte det, som var her.

Jeg vil sætte mit liv sammen her på bloggen med det, jeg har oplevet og jeg vil være ærlig. Jeg har 6-7 tidligere liv som menneske, jeg kan huske og som jeg skal have trukket indholdet ud af. Jeg har desuden de effekter det gør ved min personlighed, at gå tilbage til mit eget energisystem, i Crystal delen. Jeg vil ikke skrive om konspirations teorier eller om hvor slemt det er etc., fordi også det er dele af den forvrængede virkelighed. Det er en illusion på linje med illusionen om at ”alt er godt”, og jeg vil forbi enhver illusion og frem til det, som opløser den omkring mig, dvs. som bringer mig til døden.

Folk skal selv erkende deres indre sandhed, og turde gå vejen. Nu er jeg havnet der, hvor jeg er, og de som ikke vil være med her, af frygt for at det måske kunne være sandt eller af modstand fordi de ikke er parat til at gå der endnu, de må lade være med at læse mine indlæg.

Hvis du finder behov for at fortælle mig hvorfor jeg er galt på den, eller hvorfor det ikke føles rigtigt for dig, så synes jeg blot du skal sætte dig ned og meditere på hvorfor du går i modstand, hvorfor du kun vil høre det gode og det smukke, og ikke det grimme og onde. Er det fordi det ikke findes eller fordi du ikke vil, at det findes? Hvis fortidens dæmoner er udslag af psykens kræfter og de mange beviser på besøg udefra er et udslag af mytedannelse, ja så er alt hvad du ellers tror på i det alternative også. Det er ikke muligt kun at ville se engle, uden også at se dæmonerne for de kommer fra samme sted.

Du ville måske hellere lytte, når jeg og andre taler om godhed og skønhed, men vil du lytte, når vi taler om den anden side af det spirituelle? Om det grimme og onde, vi også er omgivet af? Jeg ved det, det er svært og jeg har selv vendt talere som mig ryggen, fordi jeg ikke kunne rumme det og nægtede at det fandtes.

Du kan vælge kun at se hjælperne og de gode kræfter, men så bør du også spørge dig selv om hvorfor der intet sker? Nå jo, så kan du fortælle dig selv at grunden til at der intet sker, er fordi alle de andre nokkefår ikke vil lytte? Eller at grunden til hvorfor krystalbørnene ikke kan gøre deres arbejde er at de er blevet medicineret? Hmmm - burde sådanne lysvæsener ikke kunne komme forbi dette? Og hvorfor lader de det ske eller hvorfor bliver de medicineret – af mennesker eller? Hvor er hjælpen udefra, som vi er blevet lovet? Og hvorfor skal menneskeheden være på et bestemt niveau for at Jorden forandrer sig? Den frie vilje? Og hvorfor vælger mennesket ikke det gode og det sande, hvis de er guddommelige? Hvorfor sker forandringerne ikke, når der nu er så mange som ”hjælper”.

Hvor mange indenfor det spirituelle udviser sand næstekærlighed? Og hvor mange forandrer sig – virkelig? Lever de ikke stadig i den samme økonomi, klager over den samme dumme partner, lider over de samme smerter og psykiske modvinde? Jamen vi skal jo også være mennesker, er den nye parole. Well, ja, men er du menneske eller spirituelt væsen inkarneret i en krop, som du vil lære at beherske? For hvis du huskede din spirituelle viden, ville du ved den søde Gud ikke leve og klage som mange gør. Du ville handle, du ville arbejde, du ville vælge hver eneste dag at følge den indre vejledning – gennem godt og ondt. Gennem smerter og galskab. Gennem din frygt og din modstand, fordi du vidste at du var så meget mere end blot menneskelig. Du ville sætte din guddommelige vilje ind på at livet kunne være så meget mere, om bare du turde gribe det. Du ville ikke lægge din kraft i hænderne på imaginære hjælpere eller hviske ud i mørket efter hjælp. Du ville ikke, som et barn, vente på at de ”voksne” engle kommer og redder dig. Du ville handle og tage ansvar for din egen vækst og dit eget menneskelige rod. Du ville ønske at lære at beherske livet. Du ville vide, at når du ikke havde lyst til at lave øvelserne eller rense din krop, holde op med at ryge, spise kemi og drikke alkohol (åh disse ting som er livskvalitet – ja, og den rene gift for kroppen), at du dermed var underlagt din formørkede personlighed. Beklager, men jeg har hørt så mange dårlige undskyldninger, at jeg desværre er blevet træt af dem. Det er ikke spiritualitet at bitche over livet og have ondt af sig selv.

Igen – støder mine ord dig, og føler du trang til at skælde mig ud, korrigere mig, spørge hvad jeg mener eller hvorfor jeg taler sådan. Eller føler du at jeg er uretfærdig, at jeg bare har mistet troen på menneskeheden, at jeg er en gammel sur kone, som burde holde min mund og stoppe med at generalisere, fordi DU i hvert fald IKKE er sådan – så mediter på dette og mærk hvad mine ord trækker med sig op. Om ikke andet kan du bruge mine ord som springbræt til at komme tættere til din egen sandhed.

Januar måneds energier

2011-12-24T04:39:00.000-08:00

I dag er det nymåne, den 24.12.11 og det er derfor årets sande første dag, efter solhverv. Det er dagen, hvor den næste måneds energier træder ind i vores bevidsthed og det er her, hvor vi kan planlægge den kommende måneds spirituelle vækst. Da jeg nu har opdelt mit arbejde i flere dele, vil jeg prøve noget nyt på D.I.A. To Veje.

Jeg er kommet til nye steder i min bevidsthed, og jeg trænger til at integrere alt, hvad jeg kan i et samlet hele. Alt lige fra 1D til der, hvor jeg er nu, nemlig i gang med at lære at være bevidst i pandecentret. Der hersker meget mørke omkring mig, når jeg ser ind i min bevidsthed, så jeg ved at der er meget, jeg skal finde ud af og meget jeg skal lære. Der er meget ukendt virkelighed, jeg skal have afdækket.

Men mest af alt, har jeg brug for at være i centreret i alt det, jeg er, som en cirkel omkring mig med det lyse og det mørke som to hovedpunkter i det, jeg kan og er.

Det er klart at pandecentret er et bevidsthedsplan med mange niveauer, og jeg kan knapt nok se mere end min egen lille lysende skikkelse i det enorme rum, som udfolder sig omkring mig. Men i det mindste er mit energisystem lys, og ikke mere mørke. Jeg er altså kommet langt i mine transformationsprocesser.

Jeg vil derfor genoplive lidt gammel magi, fordi jeg føler for det. Jeg vil se på næste måneds energier i form af forskellige gamle metoder. Jeg vil se på de overordnede spirituelle energier, og nederst er der indsat det astrologiske perspektiv for de helt almindelige. Jeg har trukket kort og slået op på tilfældige sider.

Måske det kun er rettet mod min egen udvikling, måske gælder det også for dig. Mit mål var universelt og ikke personligt, men kortene er altid udforudsigelige. Det er ment som inspiration til dagens meditation og de næste to dages indsiger, som altid kommer med nymåne.

Månedens meditation

(Fra Den firfoldige vej af Angeles Arrien, Borgen 2001, s. 74)

Favnearbejde

Visse shamanistiske traditioner i dele af Afrika og Oceanien tager vare på helbred og velvære gennem noget der kaldes favnearbejde, en firleddet øvelse til at være i kontakt med de gode, sande og smukke sider af ens egen natur. I favnearbejde ligger vi på ryggen og anbringer begge hænder over hjertet (i mange kulturer symboliserer hænderne helbredelse). I stilhed anerkender vi de karakteregenskaber som vi synes om hos os selv, vi anerkender vores styrke, vi anerkender den indsats vi har gjort og vedbliver med at gøre, og vi anerkender den kærlighed vi har givet og den kærlighed vi har modtaget.

Denne øvelse udføres almindeligvis tre gange daglig, en i dagens blide periode, om morgenen, en gang i dagens stærke periode, om eftermiddagen, og en gang i dagens mangetydige periode, om natten. Favnearbejdet og dagens forskellige tidspunkter minder os om at vi er blide, stærke og mangetydige væsener. I dag kaldes denne form for helbredende arbejde for kreativ visualisering, bekræftelse eller arbejde med selvagtelsen.

Favnearbejde og rejsen er, som vi har set, former for liggende meditation og de bruges til at få forbindelse med den menneskelige ressource kærlighed. Det er den bedste stilling til at integrere og forvandle problemer med frygt, vrede og kontrol. Den bruges også til at åbne for kærlighedens mange arme og til at genskabe balancen i hjertet med de fire kamre.

Månedens esoteriske afsnit om sex

(Fra Den esoteriske lære om sex og kærlighed og ægteskab af Dion Fortune, Skt. Ansgars Forlag 1994, s. 71).

Lovene om parring på hvert plan

Parring på hvert plan beror på den faktiske sammenhæng på dette plan; således beror foreningen på det fysiske plan på forplantningsorganernes sammenføjning og det maskuline sekrets indsprøjtning i det feminine modtagerkar.

På det andet plan anser man at foreningen har fundet sted, når begæret gensidigt er tændt i brand, når ”manden ser på en kvinde og føler lyst til hende”, og kvinden føler den samme lidenskab for ham.

På det tredje plan beror foreningen på følelsesmæssig sympati, og på det fjerde på fælles bevidsthedsindhold og interesser.

På det femte plan er det intellektuel sympati der bestemmer foreningen, og på det sjette plan er det fælles åndelige idealer.

På det syvende plan er alle Én og Én er alle; der findes ikke nogen tættere forening end den der har eksisteret fra manifestationens morgengry.

En ejendommelighed ved denne komplekse parring er, at på visse planer parrer lige med lige, og på andre er det modsatte tiltrukket af hinanden; i det første tilfælde forstørrer enhederne hinanden, i det andet supplerer de hinanden.

Månedens filosofiske input

(Fra De syv spirituelle love for succes af Deepak Chopra, Borgen 1997, s. 58-59)

Om valg

Når du træffer et valg – et hvilket som helst valg – kan du spørge dig selv om to ting. For det første: ”Hvad er konsekvenserne af dette valg?” Dit hjerte vil omgående vide, hvad de er. For det andet: ”Vil dette valg bringe mig og mine medmennesker lykke?” Hvis svaret er ja, så gennemfør valget, Hvis svaret er nej, hvis valget medfører bekymringer for dig selv eller andre, så træf netop ikke dette valg.

Så enkelt er det.

Der er kun ét valg ud af den uendelige mængde af valg, som er mulige i hvert øjeblik, som vil skabe lykke for dig selv såvel som for dine nærmeste. Når du træffer dette valg, vil det resultere i en form for adfærd, som kaldes den spontant rigtige handling, dvs. den rette handling på det rette tidspunkt. Det er den handling som nærer dig selv og alle andre, som påvirkes af den.

Månedens spørgsmål, forslag og bekræftelse

(Fra Tarot Sjælens spejl af Gerd Ziegler, Sphinx 1991, s. 60-61

Spørgsmål: Hvilke aspekter af dit liv er det på tide, du gør dig fri af? Er der en rejse eller et projekt, som venter på, at du tager fat på det?

Forslag: Hav tillid til din opfattelsesevne! Lav en list over alle uafsluttede situationer, som det ville være en lettelse for dig, at få afgjort.

Bekræftelse: Jeg er ét med universet!

Månedens rune

(Fra Runebogen af Ralph Blum, Borgen 2003, s. 164)

Raido

Kommunikation, rejse, forening og genforening.

Indre værdi stiger her, og i en sådan tid er det ikke meningen, at du udelukkende skal sætte din lid til din egen styrke. Spørg i stedet, hvori ret handling består. Spørg gennem bøn eller meditation, ved at henvende dig til læreren i det indre. Når du først er afklaret, kan du neutralisere din vægring ved at lade ret handling strømme gennem dig.

Månedens almindelige tarot kort

(Universal Waite Tarot Deck)

Bægrenes Es

Stor overflod, fuldendelse, perfektion, glæde, frugtbarhed, produktivitet, skønhed og nydelse. Overstrømmende godhed.

Månedens keltiske tarot kort

(The Sacret Circle Tarot)

2 stave - mod

De to stave kalder dig til at blive lidt af en intellektuel kriger bevæbnet med dine overbevisninger. Dine ideer har masser af potentiale, men du skal lægge en masse hårdt arbejde i dem før de bærer frugt. Du får brug for din viljestyrke og din dedikation til arbejdet for at følge din vision. Dette vil ikke være uden risici, men hvis du vælger det kedelige og almindelige, vil du aldrig få chancen for at vide, hvad du i virkeligheden er i stand til. (Min oversættelse).

Månedens atlantiske tarot kort

(Atlantis Cards af Diana Cooper)

Teknologi

Atlantiderne besad computer teknologi som ligger langt over vores vildeste drømme eller fantasier. Krystal teknologi, kombineret med lyd og mentalkraft, blev anvendt til fantastiske, højhastigheds transportmidler, opvarmning, lyd og bebyggelse. En cirkel af krystal pyramider over Atlantis tilførte netværket (grid) den energi som beskyttede, gav energi og kraft til kontinentet. Dette var fuldstændigt sikkert og fossile brændstoffer blev overhovedet ikke anvendt.

Det spirituelle hierarki tillod os at udvikle teknologi på dette tidspunkt, således at vi fik mere tid til afslapning og spirituel kontemplation.

Planetarisk ansvarlighed

Bliv ikke fuldstændig afhængig af teknologi, men brug det til at give dig selv tid til din personlige vækst. Alternativet, foreslår dette kort at du skal have udviklet mere ansvarlighed i dit liv. Brug din tid klogt og udforsk nye muligheder.

(Min oversættelse).

Januar måneds astrologiske trends

http://www.youtube.com/watch?v=N9HNJJBC2rs&list=UUntBJzrpFGwsNmWtGbElHhQ&index=1&feature=plcp

3) Forløsning og galskab

2011-12-16T06:10:00.001-08:00

Da jeg vågende i morges, følte jeg en vis afklaring. En sær fornemmelse af at skulle sige farvel til noget velkendt og derefter begive mig ud på nye eventyr. Og dog følte jeg mig nærmere den bevidsthedstilstand, jeg var i som barn. En fjern distance fra verden, og så en total klarhed ind i en anden.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg i det meste af mit liv, har kæmpet med denne indre verden. Fornægtet den og været bange for den. Den fjernede mig jo fra omgivelserne og det, som skete ”derude”. Nuvel, i dag fandt jeg ro i det. Jeg accepterede det, som er ved at ske, hvis man kan skrive en datid og nutid i samme sætning, for det er en proces, en vedvarende proces.

For nogle dage siden fandt jeg ro i min personlighed. En total accept af den, jeg er. Jeg har desuden fundet ro i mit indre univers og det, jeg ved der, når jeg ser på det med personlighedens øjne. Jeg er stærk i mig selv, i det, jeg er og i det, jeg ser. Nu. Efter 43 år med kamp og tvivl om hvem og hvad jeg er. Og i dag fandt jeg ro i, at jeg måske vitterlig er ved at blive gal.

Helt gal, dvs. forlader denne verden rent bevidsthedsmæssigt og trækker mig væk fra den. Det har været min skræk i al den tid, jeg har arbejdet med mit indre univers; at jeg var ved at blive skør, og i dag, tænkte jeg bare – i min afklarethed: ”Jamen så er det bare sådan.” Og med et smil på læben, tænkte jeg endvidere: ”Det ville faktisk løse den sidste udfordring, jeg har i 3D, nemlig at tjene penge til at betale huslejen og de faste udgifter. En plads på et bosted ville løse alt dette.” Naturligvis ville det være hårdt for min datter, og den smerte vil jeg faktisk helst ikke påføre hende, men om det skal være således, da lad det være således. Afklaring og accept af en gammel skræk.

Nuvel, nu regner jeg ikke med at det går så galt, men pointen er at finde ro i det, som er og acceptere det. Finde ro i de små forskellige modstande som personligheden rummer. Kun på den måde kan personligheden sættes fri og sjælsenheden tage plads i hjernens hulrum.

Jeg skal lige komme med en advarsel her: Prøv ikke dette her der hjemme! Med mindre at det sker af sig selv.

For nogle år siden, efter jeg havde renset mit emotionelle legeme i hen ved 10 år, skete der noget forunderligt: Jeg mærkede hvordan energien i haracentret forlod det og løftede sig til hjertecentret. At det blev ført op i en stille strøm, som jeg hjalp på vej via min bevidste opmærksomhed. Substansen i haracentret var blevet ren nok, devaen havde forladt sin hule og nu flød energien op i hjertet, hvor den hørte hjemme. Sjælsenheden i mig, trak den opad og indad. Væk fra den ydre verden og dennes krav. Og det er vigtigt: Det er sjælsenheden som skal gøre dette – ikke noget, personligheden udøver ved hjælp af pranayama og kundalini lærdomme. En forceret kundalini rejsning er fake og brænder systemet af og afskærer sjælsenheden fra at komme i kontakt med sit manifestations legeme.

Da energien fra hara løftede sig til mit hjerte, medførte det en naturlig slukning af det seksuelle begær og længslen efter en partner. Nu har det ikke været den stærkeste kraft i mig, jeg er faktisk aldrig rigtig kommet over barnets afsky for det der underlige noget, som kaldes sex, men jeg har ladet mig ”smitte” af mine partnere og der fundet en vis glæde i det. Dog har det altid været noget min krop eller mit sind ikke har kunnet acceptere, en art modstand har ligget i mig, og det at modtage et fremmedlegeme i min anatomi, har altid medført en masse komplikationer bagefter (grundet partnerens bakterier, min krop er ekstremt følsom overfor alt) – så selvom glæden og de rigelige bølger med forløsning aldrig har været et problem, er det ikke noget som jeg indefra længes efter – dog kan jeg glæde mig over at mine partnere så i stedet har længtes efter mig, da det at blive rummet, både seksuelt og emotionelt, var en berigende oplevelse for dem.

Noget de gerne har fortalt mig, flere år efter, for jeg har af en eller anden grund mødt de mænd, som betød noget for mig i min ungdom, og senere. Som en afslutning på det med at have en partner, har jeg fået tilkendegivelser som rettede min indre oplevelse af det, som skete, med det som faktisk skete – hvilket er en sand gave. Min noget kaotiske barndom gav mig et skævt selvbillede af mine evner til at elske og blive elsket, og det har jeg fået justeret i rigelig grad, hvilket jeg anser for en stor lykke. Jeg længes derefter hverken efter den emotionelle eller den seksuelle forening med en partner, da jeg har oplevet det, som jeg synes der er at opleve, i almindelig menneskelig forstand.

I sjælelig eller højere frekvensmæssig forstand, er der ikke parforhold på samme måde, hvilket jeg altid har vidst dybt i mig selv. Der er energetisk forbindelse og synergi, vækst og samhørighed, men dette tilhører ikke blot to mennesker. Dette gives og udveksles i alle relationer, og i mine indre relationer gives denne energi i vid udstrækning, hvilket mætter mit hjertecenter. Ingen ydre relation kan opfylde mit hjerte som de indre kan det. Det er en energi som gives i sand kærlighed og i overstrømmende grad. Det udvider og glæder langt mere end noget andet, jeg har oplevet i menneskehedens verden.

Jeg har derfor forladt den seksuelle og emotionelle skueplads som vinder, hvilket er væsentligt, når man forlader noget i den menneskelige verden. At man har sejret og behersker det til fulde. Forlad aldrig noget som taber. Det vender blot tilbage som en modstander og udfordring senere hen i livet eller efter døden.

Det samme løft er ved at ske fra mit solar plexus center. I forbindelse med løftet af energien fra haracentret, oplevede jeg også et delvis løft fra solar plexus, men nu kan jeg mærke at selve personlighedens holdepunkt er ved at flytte sig til pandecentret. Lige så stille og roligt flyder energien opad og integrerer sig i hjernen og i pandecentret. Danner et nyt center der, midt i hjernen, som lige så stille forbinder sig med pinealkirtlen. Sjælsenheden er i den grad ved at tage over og forbinde sig.

Jeg antager at det er det som giver denne følelse af ro, afklaring og accept af det, som sker. At det er uundgåeligt. Og i bund og grund startede det med at jeg accepterede den stærke side af min personlighed, den som jeg har hæmmet i så mange år. Faktisk tilhører denne personlighed ikke mig, i dette liv, men er den personlighed som i sin tid rummede sjælskomplekset.

Jeg er derfor nået til den konklusion, at først når 3D er renset for de mange personligheder, dvs. at man har integreret energien fra dem (karma), man har været her på Jorden, kan man komme frem til den første og oprindelige personlighed, som husede sjælskomplekset.

Den oprindelige personlighed lå i pandecentret, hvor de senere personligheder blev centreret i solar plexus – et resultat af Atlantis fald, uanset hvordan vi anskuer historien bag dette – knyttet til vores skyggepersonlighed, i hvert liv, som er rodfæstet mellem haracentret og solar plexus centret bag himlens port (Tan Tien).

Denne skyggepersonlighed (det er ikke den jungianske skygge) opdagede jeg for en måned siden, hvor jeg fik vist at jeg havde en skyggepart i det parallelle solsystem, som er faldet. Som alt andet i dette duale solsystem, er også vores legemer og personligheder duale. Rent faktisk er vi kvaternære, idet sjælskomplekset inkarnerer med to fysiske legemer i to virkeligheder, hvilket vi kan kalde e⁺ og e^-, jfr. en stoflig og en ikke-stoflig matrix som udgør vores Jord i de opstegne matricer, og til disse har de faldne kræfter altså skabt ditto to faldne matricer, kaldet den parallelle Jord i sit parallelle solsystem.

Når det først synker ind, er det fuldstændigt logisk at forstå hvorfor ascension er så svært på denne Jord, når vi både skal kæmpe med et ydre system primært bestående af faldne kræfter og et indre. Men panik ikke. Jeg har fundet ud af at A. Deane også har øvelser for fjernelse af skyggen i det parallelle univers, og jeg kan kun anbefale dem. Skyggerensningen ligger sent i forløbet, men det er vigtigt at lave øvelserne inden, da man skal ret højt op i frekvens før man kan se skyggen og behandle den korrekt.

http://www.azuritepress.com/techniques/new_technique_outline.php

Efter at jeg fik fjernet skyggepersonligheden, følte jeg en indstrømning af energi, som jeg aldrig har oplevet det før, jo som barn, men dette var ikke bare en stråle der gik ind i mit system – det var en blok på 3 meter bred energi som omsluttede mig og bragede ned i mig, således at alle mine celler udvidede sig på en gang. Og jeg vidste bare, at NU var jeg der, hvor jeg skulle være rent energimæssigt. Den gud, som jeg altid har følt i mit bryst, var nu endelig omkring og i mig fuldt ud, ned til mindste celle.

Det interessante er nu, at i stedet for at være delt i mellem ydre og indre, er jeg nu delt mellem en indre højere virkelighed og en lavere indre virkelighed. Mit ydre fokus er flyttet indad og jeg overgiver mig til det.

Sjælsenheden og dennes oprindelige personlighed i det Jordiske system eller måske har jeg bare kontakt til min e^- del? Det er også en mulighed. Nuvel uanset om det er den oprindelige eller sjælsenhedens personlighed i e^-, da skal jeg fusionere med denne personlighed og den, jeg har her i e⁺. Faktisk vil jeg sige, at jo mere jeg tænker over det, så er jeg sikker på at det er min antistof personlighed, jeg er i kontakt med og at vi nu skal forene e⁺ og e^-, hvorved sjælsenheden kan fungere bevidst gennem begge. Se ud i begge universer i 1D-3D, stofligt som ustofligt. For jeg tænker at e^- matricen ikke er falden, som e⁺ er det.

Det er lige præcis derfor skyggepersonligheden er blevet dannet – for at forhindre sjælsenheden i at fusionere sit antistof og sit stof aspekt – dens to personligheder i Jordens stof/antistof energisystem. Og når dette ikke kan lykkedes, kan sjælsenheden ikke trække sig ud af Jordens system, hvorved de faldne kræfter kan suge kraft via den stoflige del af sjælsenheden gennem skygge personligheden.

Skyggepersonligheden dannes via et implantat i vores chakrasystem, i Tan Tien centret, og herfra blokeres det stoflige energisystem i at komme i kontakt med sin højere enhed; sjælsenheden. Det er fuldstændig logisk. Jeg har arbejdet med Atlantis sol i Tan Tien centret i mine healinger, men forstod ikke komplikationerne af dette ”fald”, som vises ved at Atlantis sol omdannes til den sorte sol. Jeg var på en bevidsthedsrejse dengang, hvor en deva tog mig i hånden og førte mig gennem vores fysiske sol. Jeg så da de væsener som bebor solen på min rejse gennem solens energisystem. Men bag ved solen fandtes en sort sol og da vi rejse gennem denne, mødte jeg intet andet end mørke og ”død”. Bag denne sorte sol var der absolut intet. Og det var ikke det potentielle intet, men det døde intet.

I dette nu tænker jeg, at den vision skulle vise mig, hvorledes vores indre sol er styret af den sorte sol bag ved vores energisystem, men det vil blot være en fortolkning af visionen set i lyset af det, jeg ved nu. Dengang tolkede jeg den anderledes.

I disse sidste tider, hvor kampen intensiveres, da vil de som stadig er styret af skyggepersonligheden føres til de faldne systemer, og derved har sjælsenheden to muligheder: At opløse en del af sig selv, hvilket er det samme som at skære en del af et evigt energisystem i stykker og absolut ikke noget der er at foretrække, men som kan blive nødvendigt eller at forsøge at opnå den frekvens, det kræves for at fjerne skyggepersonligheden og det metatroniske (de faldne ærkeengle, hvis leder hedder Metatron) implantat i energisystemet.

For øvrigt kan jeg nu se Metatron. På mange måder er han min broder, han stammer også fra Elohim, som jeg gør det, og vi havde et kort møde, hvor jeg i kærlighed anerkendte ham som min broder, men at vi måtte adskilles. Vores vej er ikke mere den samme. Han er en ufattelig smuk engel, virkelig, storslået i al sin kraft og vælde, i sine rødgyldne farver med en snert af sort, som Rafael også er det, og jeg fyldes med kærlighed, når jeg ser på ham – men jeg ved at vi må skilles.

De faldne racer indeholder alle de faldne engels energi, og disse ærkeengle gav i sin tid af deres legemer, således at de faldne racer kunne integrere sig i Jordens energisystem, hvilket jeg fik vist via en klient, som oprindeligt kom fra en planet, der var blevet ødelagt. Jeg blev meget forvirret, da jeg så at disse iskolde menneskelige væsener havde fået energi af ærkeenglene – og tænkte dengang at det måtte være på den måde, at de faldne racer blev implementeret på Jorden, og det var det også. Jorden er en healings planet for faldne racer, hvilket førte til hendes endeligt – men udgangspunktet var smukt. Men om det var dette som trak visse ærkeengle ned i frekvens og fik dem til at falde eller af deres egen frie vilje, det ved jeg ikke. ”Af egen frie vilje,” siger Metatron. Af egen fri vilje. Da de først havde lært den faldne energi at kende, tiltrak den visse grupper af Elohim og andre væsener på Jorden.

Efter dette mødte, tænkte jeg lidt over om det måske var mig, som var faldet, og ikke det som jeg så. Og da følte jeg i mig selv en tillid til mit valg: Hvis jeg er faldet og den vej, jeg går, fører til stardust, da må det være således. Jeg vil ikke mere tvivle på mig selv, eller den vej, jeg får vist i mig selv. Jeg vælger den vej, jeg er på nu, og fører den til faldet, da må den føre til det. Jeg går alligevel på et eller andet tidspunkt tilbage til Kilden, hvorfra det hele starter forfra.

Med denne accept, kan de faldne kræfter heller ikke skræmme mig med billeder af død og henfald. Jeg hviler i mit valg, følger min indre stemme og min indre gud. Jeg er et med denne indre gud, fordi det er min sjælsenhed, og når jeg erkender dette, fyldes jeg med glæde og saglighed.

Jeg er derfor nu to i en – lidt besværligt, men jeg har jo prøvet det før – men ved at det vil balancere sig. Jeg tænker at på et tidspunkt vil min e^- personlighed integrere sig fuldt ud i mig, hvilket vil medføre at jeg ved dødens indtræden trækkes over i e^- matricen ELLER at sjælsenheden bliver i stand til at trække sig ud af e⁺ systemet. Så hvis I pludselig hører at jeg er placeret på et bosted, da ved I at klokken er slået J Nej, spøg til side.

Der er stadig meget som skal gøres, men det skriver jeg om i Vilas erkendelser 2 Ypperstepræstinden, som jeg sælger fra min hjemmeside som e-bøger til kr. 95,- for ca. 190 sider, i løbet af foråret 2012 – og nej, når jeg udgiver dem, kan de ikke lånes på biblioteket, da bøgerne skal udlånes i ekstrem grad før der kommer bibliotekspenge på kontoen. Desuden synes jeg indholdet er for de få, som finder det interessant og som søger det bevidst.

Lad mig slutte med et uddrag fra min bog Bevidst Evolution, som beskriver dengang jeg gik fra mit barnesind og ud i verden:

En eller anden dag holdt jeg op med at leve – med at være i verden. Jeg forsvandt, mistede synet og holdt op med at se. Indeni var jeg helt blind. Jeg døde, men var stadig i verden. Min krop blev et adskilt væsen fra mig selv. Jeg blev en tom skal af ingenting – et intet, et tomt hul andre kunne putte deres holdninger og meninger ned i. Et stivnet væsen uden mening. Lyset blev slukket.

Alle mine små vandreture, fyldt med eventyr og oplevelser, forsvandt. Indtil da var alt nyt. Jeg var kommet til verden og alt var nyt. Sommerfugletræerne trak med sine dybe lilla blomster og myriader af sommerfugle, der svirrede omkring mig. Her kunne jeg sidde i timevis og bare opleve, være, se og sanse. Tage denne vidunderlige stille verden ind af ren væren. Uden tanker. Uden tid og rum. Alle de små mirakler svævede foran mig med håb og løfter. Fe-støv som stille dryssede på min hud.

Eller jeg kunne vandre på en byggeplads midt i mellem brudstykker af gamle fliser, mørtel og pløjet jord. Dette magiske sted, hvor Jorden var blevet åbnet og hvor hendes inderste lå blottet for mig. Bunker af tidløse sten, fra dybt i hendes indre, blotlagt og sårbare. De lå der med al deres kraft og virrede med missende øjne mod solen. Glimtende og magiske som de var, mudret til og lige til at samle op og tørre af. Hvilke historier gemte disse sten ikke. Historier fra Jordens begyndelse. Historier om folk fra tidligere tider, med deres lasede klæder og hærdede huder, havde holdt en af disse sten i deres barkede hænder.

Stille stunder siddende på marken, mens lærken strøg over mit hoved med sin sang. Denne prægtige fugl, der hvert år bebuder, at nu kan livet begynde igen. At enden på den kolde vinter med den barske nordenvind er ovre. At foråret kan kigge forsigtigt frem. Vinde styrke dag for dag. Disse tidlige stunder, hvor frosten endelig må give sig. Den må overlade livet og den golde jord til foråret med den blide vind. Til forårets blide kærtegn og store pensel. De store strøg som farver Jorden grøn. Denne magi når Moder Jord endelig vågner af sin dvale.

Når den indadvendte lange dvale, med alt i hi, ophører. Som en langsom diva vågner hun, mens hun vrider sit kolossale korpus. Drejer sit ansigt mod solen, væk fra mørket og ind i det himmelske lys, hvor skabelsen igen og igen får sin begyndelse. Længere tid, end jeg har eksisteret som menneske, har Jorden været der. Som en trøst, en favn af smukke blomster og stille brise mod min hud. Hvordan kan noget så enormt, med så megen kraft, være så stille og give så megen ro?

Når jeg virkelig synker ind i Jordens energi, forsvinder i dens mørke muld og altfavnende stilhed, mærker jeg livet pulsere med en sådan kraft, at om energien virkelig blev sluppet løs i al sin vælde og magt, ville alt blive ødelagt. Hvordan holdes denne kraft i en sådan stille balance?

Jeg mærker skønheden og destruktionen. Du smukke Jord med svulmende former og uendelige frugtbarhed. Du altfavnende giver af liv og altopsluger af liv. Som en arrig kvinde omstyrter du livet år efter år og som den barmhjertige giver, genopretter du det igen år efter år. I disse mægtige kræfter finder jeg ro.

Moder Jord, du er i mit sind og i min væren. Som en bleg afglans af din skønhed færdes jeg, en lille tøs i verden, på din overflade. I dit tidløse rum, hvor begyndelse og ende sluger hinanden i en cyklus med små begyndelser og små slutninger. Små stille dødsfald og små stille genopstandelser.

Men dengang døde jeg fra verden. Holdt op med at se, mærke og føle. Jeg tabte forbindelsen til Jordens smukke uendelige væren, de små cykler af harmoni og kaos, og blev et stivnet menneske, presset ned i en skal af burde, bør og skal. Jeg udviklede mit ego.

Som et menneskebarn kastet ud fra Edens Have med et udviklet sind, der kunne skelne mellem godt og ondt. Som kunne vurdere, klassificere, dømme og tolke. Jeg mistede min moder og min fader. Jeg mistede både jord og himmel, i samme sekund, jeg blev bevidst om mig selv. Det var ikke et syndefald, men hvor var det synd at jeg faldt, for jeg mistede det helligste – mit dybe rum – min væren. Jeg faldt fra væren til en bleg afglans, jeg kunne kalde ”et jeg”. Et barn med et ego.

Med viden kom fraværet af visdom. Jeg begyndte at tænke over det, jeg oplevede og mistede livet. Jeg så uden at se. Jeg hørte uden at høre og jeg oplevede uden at forstå.

Jeg var i verden, men ikke i livet – jeg forstod, men så ingen virkelighed. Hvilket paradoks – i det øjeblik, jeg begyndte at erkende mig selv, mistede jeg mig selv. I det øjeblik jeg begyndte at vurdere mig selv, sammenligne, klassificere og rubricere, for at blive et bedre menneske, blev jeg et fattigt væsen. Det var det jeg lærte, alle disse kasser, jeg pludselig skulle presses ned i. Kasser af normalitet og socialitet – alt sammen forringede det min væren. Her var ingen slanger, der lokkede eller dæmoner og faldne engle.

Jeg opdagede alle de andre mennesker der, i deres egne ubevidste sind, vurderede og klassificerede. I deres angst for det tidløse rum de selv havde mistet, denne rest af væren, var de fortravlet med at dulme frygten i arbejde, alkohol, mad og andre lystbetonede substanser. Bange mennesker. Livløse mennesker. Jeg holdt op med at se, da jeg begyndte at forstå. Og jo mere jeg forstod, desto dummere blev jeg.

Dengang jeg kunne se, da vidste jeg, men jeg forstod ikke. Jeg vidste det bare, mærkede det, så det – realiteter skal ikke forstås - man forstår noget, der bare er. Der var ikke noget at forstå, kun noget, der kunne opleves - sanses. Og accepteres som det, det nu var. Jeg holdt op med at lytte, da jeg skulle lære at høre efter.

Alle disse ligegyldige krav om bestemt opførsel og væremåder. En måde at eksistere på - langt fra min væren. Langt væk fra det smukke indeni, der bare var til stede, som hørte vindens stille susen i træerne, børnenes latter og humlebiens summen. Støjen fra menneskene der alle vidste bedre - som alle kendte de rigtige svar og spørgsmål til besvarelse. ”Lyt lyt lyt,” skreg de, som formummede krager. Men ingen af dem kendte realiteterne, det virkelige liv. De kendte kun den verden, de havde skabt i deres sind. En verden af tankespind og forvrænget fortid. En verden af illusioner, smerte og fortrængte følelser. ”Lyt,” skreg de, ”hør hvad jeg siger,” men selv overhørte de deres egen indre stemme der stille hvislede: ”lyt til dit hjerte og find sandheden der. Lyt til det stille rum, for der finder du vejen. Følg vejen ind og find vejen ud.” Og jeg lyttede til dem. Jo mere jeg lyttede til deres skrig, desto mindre hørte jeg. Jeg gjorde, som de sagde, jeg lyttede til deres stemmer og holdt op med at høre, for jeg mistede stemmen i mit indre.

Jeg døde, da jeg begyndte at leve i verden. Da menneskenes verden blev min virkelighed. Da jeg blev ”et jeg”, døde jeg og et forvirret liv startede. Et liv fuld af uro, hændelser, utryghed og frygt. Da jeg lærte om verden, blev jeg bange, men inden da - da jeg var i min væren - færdedes jeg trygt alene og gik, hvor andre ikke gik. Klatrede, hvor der var højder, kravlede, hvor der var usikkert og gyngede højt, højt op til himlen uden at holde med hænderne. Jeg vandrede trygt på ukendte stier, fandt nye veje og nye oplevelser, i tillid og accept - for hvordan skulle en Jord, så smuk, så barsk, kunne andet end at nære mig med alt dens rigdom?

Moder Jord, min elskede moder, i dit skød og i din favn er jeg tryg og hel. I menneskenes verden er der krig og fortræd, smerte og lidelse. I denne verden lever frygten, som en parasit, der snylter på menneskesindet og som suger al kraft ud af den sidste rest, af lysende væren, der måtte være tilbage i deres hjerter. Og jeg græder. Hvorfor kan menneskene ikke forstå, at al denne smerte og lidelse, kun foregår i deres sind?

At de bare skal se, se realiteterne, se dig Moder Jord, se din skønhed og finde din ro, din balance. Hvis de bare kunne se dig, så kunne de se livet. Men de ser kun deres egne refleksioner af deres sind. De ser kun deres egen smerte, deres eget mørke og indre dæmoner. Dæmoner, der næres af deres frygt. De ser fortiden, kalder det erfaringer og realiteter. Bruger deres viden til at begrænse deres liv. Siger de er blevet klogere og mere erfarne, og lukker livet ude.

De resignerer i deres klogskab. Fortaber sig i deres tankespind og ser kun deres egne selvskabte virkeligheder der intet har med realiteterne at gøre. De er bange for døden, for forandringerne, for alle de små øjeblikke med død og genopstandelse og forsøger at stoppe livets strøm med tankestrukturer, systemer, teorier og selvskabte ideer om skabelsens oprindelse og kalder det sandheden. De forsøger at give det meningsløse mening. De giver det mening, for at skabe tryghed, for at slukke frygten i deres sind. Men jo mere de søger mening, desto mindre ser de virkeligheden – alt det, der bare er og som ikke kan forstås, kun opleves og sanses - for virkeligheden er meningsløs. Den er bare.

Jeg fik livet tilbage, da jeg overvejede at tage det. Det var ikke døden der gjorde ondt, dengang jeg døde, nej det var vejen tilbage til livet. Den svære lidelse, det var at opdage, at jeg var blevet naglet til nogle rammer skabt af andre, som holdt mig stivnet og blødende, væk fra mit væsen, mit indre. Ydre vilkår, der med en begrænsende magt, kaldte mig til opvågning, til at kalde på min moder og fader, græde min smerte ud og mærke sorgen som et sværd i min side. Disse rammer havde jeg båret som mine egne, som et åg af virkelighed, der vidnede om de andres tro på en illusion om verdslig magt.

Som om det begrænsede sind nogensinde skulle have magt nok i verden til at bringe sig selv tilbage til væren, til livet. Og jeg græd. Jeg græd, fordi jeg havde fundet en flig, en lille del af alt det, jeg havde mistet. Jeg græd, for da jeg først havde fundet lidt, gik det op for mig, hvor meget jeg havde mistet og smerten over dette gigantiske tab, slugte min krop og sind ned i et mørke der kun kunne finde sin udgang i lyset. Der i graven, i mørkets stilhed, slikkede jeg mine sår, hvilede, mærkede, gemte mig der, midt i orkanens øje, hvor alt ånder midlertidigt ro – vel vidende, at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg skulle ud i selve orkanen - livet ventede derude på den anden side.

Da jeg var parat, skubbede jeg den tunge dør åben, forlod min grav, det mørke rum, søgte livet og lyset på den anden side. Jeg rejste mig fra sindets stivnede greb, med min vilje alene og med trangen til at vende tilbage til virkeligheden, til det meningsløse, til min væren.

2) En stærk personlighed

2011-12-13T08:11:00.000-08:00

Dette billede illustrerer meget godt hvordan det kan lade sig gøre at de finitte væsener suger af vores energi, når vi i grupper går ind og skaber portaler. I midten af den samlede energi trænger den højere entitet ind og trækker energien til sig. I gamle dage var det således man påkaldte guderne i kredsen.

Jeg skrev i en FB gruppe følgende: ”Selvfølgelig er den spirituelle proces on going, den ændrer bare karakter fra at transformere egoet, til at kunne rumme de højere energier og til at lære at anvende det, man kan på de indre planer, ud fra en kombineret ego/sjælsviden. Det er det, jeg mener - jeg refererer til personligheden og den kamp, det er at transformere denne.

Der kommer der så hele tiden nye udfordringer i form af forskellige gestalter, andre livsformer og energiarbejde i overvældende stil. Derefter kommer transformationsprocesserne og oprydningen af fortidige liv osv., hvilket ligger i 3D.

Der er nok at se til, men den ydre personlighed, når 2D er transformeret og hjertet åbnet helt, vil "kende sin plads" (på trods af den modstand, der stadig vil være indtil 3D også er transformeret, dvs. mentallegemet) og agere beholder eller kar for de nye bevidsthedslag. Med andre ord handler det ikke om at forløse egoet/personligheden i 3D, men om at gøre den plastisk og tillidsfuld til de højere bevidsthedslag, som kommer frem i psyken som forskellige menneskelige væsener. Disse væsener, er vores personligheder i 3D som vi har anvendt gennem tiden her på Jorden. Så vi er mange :-) i en.

Det er nærmere et integrationsarbejde end et transformations-arbejde på de senere stadier og det er et arbejde fyldt med megen sorg, for øvrigt.

Så den store glæde og nysgerrighed som de første spæde spirituelle skridt giver en, forandres til helt andre udfordringer senere hen. Deri ligger udfordringen at turde se sig selv, sin fortid og det, som er i øjnene og er personligheden stadig præget af frygt og selviske motiver, dvs. jeg, mig og selvidentifikation er det umuligt for de højere bevidsthedslag at centrere sig i hjertecentret.

Hjertecentret danner nemlig den bevidsthedssubstans om sjælen kan lade sin bevidsthed forme sig et legeme ud af, på samme måde som 3D personligheden former sig et legeme, i samarbejde med en 2D deva (der lægger energi til vores emotionelle legeme) og byggestene i 1D (lyskoder/atomar energi).

Og sjælen skal kunne komme til, derfor denne nødvendighed af at rense ud i tidligere livs personligheder og disses karma.

Selvidentifikation er når personligheden identificerer sig med energi og anskuer alting ud fra den vinkel, at det er "mig" som oplever dette. Mig som føler dette og mig som tænker dette. Når personligheden lærer at den er et redskab for højere bevidsthedsformer, bliver det ikke til mig, som oplever, men "mig som tjener" og "mig som hjælper" de højere bevidsthedslag med at udleve sit formål i det jordiske, og med at forløse den sti, man har banet i Jordens energisystem.

Først da bliver kroppen til det smukke væsen den er tænkt som, og først der kan et reelt samarbejde med Jordens væsener begynde.

Hvordan starter du så processen? Simpelthen ved at sige: "Jeg er parat til at lære at samarbejde med mine sande energier, med mit evige selv" (og du skal mene det med hele dit sind og hele din krop) eller hvad du nu kalder det. Og så skal du lytte.

Derefter skal du gøre som du får vist. Ofte i stemninger eller billeder. Automatskrift kan også virke, men da der her kan komme andre gespenster ind over er det altid farligt. Dog anvender jeg meget det at lytte, og så skrive ned, som en god sekretær der modtager diktat fra chefen. Ellers glemmer jeg det, jeg får vist og nogen gange er det svært at omsætte informationerne, som kommer i højre hjernehalvdel til sprog, som ligger i venstre.

Om højre og venstre ikke samarbejder, er det meget svært at høre og se den indre vejledning.

Jeg kanaliserer altså IKKE. Jeg lytter til min indre vejledning. Det er dødsens farligt at lade andres energier trænge igennem en da det ændrer på ens energistruktur og de koder, som sjælen netop ønsker at transformere i sit energisystem.

Energisystemet er en template med de indbyggede chakraer, men det er ikke det system, den alternative lære fortæller om i sine farve- og psykologiske 2D generaliseringer, men portaler med energetisk materiale/informationer fra de forskellige bevidsthedslag.

Med andre ord, når egoet/ personligheden virkelig vil, og sjælen skønner at den er parat - dvs. at det er en moden personlighed som kender sig selv og kan beherske sig, samt har en stærk jeg-struktur så den ikke bliver inflateret og mister jordforbindelsen, vil sjælskomplekset (for der er mere end en - den breder sig ud over 4D-6D) begynde at tage kontakt. Det er kun EN SELV som kan vandre denne sti og vejledningen skal komme fra en selv eller en som kan se på den gode og opbyggende måde.”

Jeg vil i dette indlæg skrive om personligheden, men lige inden jeg starter, vil jeg gerne definere forskellen på at modtage indre vejledning og kanalisering.

Kanalisering er altid udefra kommende energier, som anvender dit energisystem til at tale igennem. I denne proces, bliver dit jeg sat ud af spillet og du går i en art trance. Healing er faktisk en slags kanalisering, hvor du lader klientens højere entiteter vejlede dig i healingsarbejdet. Med den viden, jeg har nu, vil jeg ikke anbefale at arbejde på denne facon. Ja, faktisk er jeg slet ikke fortaler for healing eller energiarbejde, men det må komme i et andet indlæg.

Indre vejledning er noget andet – men det er super svært at skelne i begyndelsen på kanalisering og indre vejledning – og selv i dag, er jeg varsom med hvad jeg lukker ind i mit indre rum; dvs. som kontakter mit mentallegeme direkte. Forskellen ligger i om energien er noget, man er i dialog med eller om det er noget, som overtager en. For en til at føle sig ved siden af sig selv.

Og selv her bliver det sløret for i arbejdet med de mange personligheder, i 3D, som skal renses ud når vi går i gang med at transformere vores mentallegeme, vil hver enkelt personlighed, som vores sjælskompleks har anvendt gennem tiden, fremstå i vores bevidsthed som en fremmed energi. Så det er altså ikke noget, der lige kan gives en opskrift på. Pointen er, og det er her personlighedens struktur kommer ind:

Personligheden skal have en stærk jeg-struktur, men samtidig også være tillidsfuld og plastisk. Det er noget af et paradoks.

I min tid, i forskellige grupper på internettet, har jeg observeret en del forskellige forestillinger om hvordan en personlighed skal være om man er ”rigtig spirituel”. En ting som er gennemgående er en form for overfiksering på at være kærlig og forstående. Men også tilgivende og næsten udglattende til det kvalmende. Dette er ikke en stærk jeg-struktur.

Når egoet/jeget/personligheden iklæder sig falske fåreklæder, men stadig er en ulv indeni, ja så tæller denne ”lamme” maske intet. Dette er ikke et transformeret jeg, men et påklistret et.

Som jeg har skrevet mange gange, kræver sand spiritualitet først og fremmest gennemgribende transformationsprocesser af det emotionelle legeme i 2D. Vi taler altså om psykoterapi og selvindsigt ud over det sædvanlige.

Og derefter indre fantasirejser og bevidsthedsudvikling i overensstemmelse med 2D devaens vejledninger. Jeget skal kende HELE sit følelsesregister og kunne tøjle sine emotioner.

Dette betyder ikke at alt skal undertrykkes, men at jeget har selvindsigt til at SKELNE mellem egne og andres energier, at jeget kan mærke sine egne følelser, når den anden føler noget, og derfra finde en passende reaktion. Hvilket kun kan lade sig gøre om jeget kender sig selv, og sit emotionelle legeme. Sine traumer og sin fortid. Der kan altid dukke nye ting op, men det gennemgående tema skal være selvbeherskelse – i bogstaveligste forstand: At kunne beherske, dvs. have kontrol over, sig selv.

Kontrol betyder ikke undertrykkelse eller fornægtelse. Sand kontrol betyder at mestre sit emotionelle legeme i en sådan grad at det transformeres til det stille vand som lyser med det sande devalys, som 2D legemet er skabt af.

Når det emotionelle legeme er transformeret kan man se det for sit indre blik. Det er synligt for en og fremstår som et vandagtigt legeme hvorfra der skinner et stille lys. Nogle gange i regnbuefarver, hvilket vil sige, at man stadig har et stykke vej igen, men det klare vand, er det klare emotionelle legeme og når det er i denne tilstand vil 2D devaen overlade det til personligheden. Er man stadig i proces, da kan man ikke se vandet, fordi alt er kaos.

Næste skridt er personligheden/egoet/jeget i 3D. Dette er straks værre, fordi i bund og grund er det svært at skelne det emotionelle legeme og jeget fra hinanden, og de færreste mestrer dette. Men når det emotionelle legeme når et vist sted i sin transformationsproces, løftes jeget ud af det, og pludselig opleves det som om at ”jeg” står udenfor mine følelser. Jeg føler dette, men jeg observerer det som en reaktion i min krop, som en fysisk hændelse som gør ondt i enten hjertet, maven eller andre steder. Dette er første skridt til at 3D legemet og 2D legemet bliver adskilt, og de skal adskilles for ellers kan vi ikke kende forskel på jeget og devaens energier.

Den buddhistiske ikke-tilknytning handler om denne tilstand af ro i jeget, på trods af følelsesstormene i det emotionelle legeme. Jeget er ikke mere styret af følelserne, men observerer dem og tilpasser sine tanker og dermed sine reaktioner til det, som sanses med kroppens følsomme sanser. Andre menneskers følelser og deres udbrud er energi, som kroppen sanser – ikke jeget. Jeget omsætter de fysiske sansninger til tankeformer og først der, bliver jeget reelt involveret i processen, dvs. idet jeget ikke mere hopper og springer på 2D devaens reaktioner i kroppen (eller om du hellere vil det, de elektrokemiske reaktioner på ydre og indre stimuli som føres videre via centralnervesystemet til hjernen, hvorefter en passende reaktion sendes retur, hvilket medfører en passende handling), da er første skridt i personlighedens transformationsprocesser opnået.

Hvorfor er dette så vigtigt, at jeget kan skelne mellem ydre og indre stimuli? Det giver sig selv. Når den indre rejse begynder vil jeget skulle lære at skelne mellem indre og indre energier. Der skal skelnes mellem egen vejledning og fremmed bevidsthed, og kun om jeget står stærk i sin egen energi, dvs. kender sig selv, kan den håndtere de nye udfordringer.

Et sandt spirituelt jeg er altså ikke et sukkersødt, tilgivende og eftergivende væsen, der skriver hjerter og siger Namasté. Nærmest tværtimod. Jeget skal være stærkt i sin energi. Den skal kende snot fra skidt og have mod og styrke til at stå ved det. Ikke som følelsesmæssig stædighed eller pga. angst, frygt eller modstand, men pga. krigerens styrke.

Jeget skal være en trænet kriger. Ikke en, der farer i kamp på mindste påbud, ej heller en som farer i flint og ønsker kamp for enhver skyld, nej denne kriger er den, som den japanske og kinesiske kampsport opøver. Det er en trænet energiudøver. En som kender kroppens balancepunkt, som kan overføre energi, som kan afkode modpartens energi ved at kende dennes signatur, kende modpartens ståsted rent udviklingsmæssigt og derfra tilpasse sin reaktion. Den trænede kampsportsudøver behersker sin krop og sin energi i en sådan grad at han eller hun, med mindst mulig anstrengelse UNDGÅR enhver konflikt. Ikke i svag ”vend den anden kind til,” men med en styrke som kommer af en mestring, der grænser til overmenneskelig adfærd. For at give et kendt eksempel, var Jesus både vred og tilgivende. Når han stod overfor dæmonerne, var han en meget kraftfuld kriger.

Med dette lille indlæg, kan jeg kun sige, at det kunne tyde på at de ældgamle kampteknikker faktisk udviklede både 1D, 2D og 3D samtidig, da disse systemer ofte havde en meget højtudviklet filosofi bag. Dette gælder selvfølgelig ikke nu, da kampsporten har ændret sig, men krigerens vej er stadig den sande vej, personligheden skal vælge.

Jeg har skrevet tidligere, at jeg gav slip på krigeren. Ja, og dette var også sandt. Men jeg gav slip på en gammel opfattelse i mig selv, som krigeren, der for enhver pris skulle kæmpe med det onde. Denne kriger er væk. Men en ny er kommet til, en visere og klogere udgave af samme.

Denne kriger står stærk i modvind uden at lade sig anfægte af andres frygt og skammelige ord. Jeg står stærk i min sandhed og hviler i den, i modvind og i medvind. Ja, jeg kan blive træt af små fnidder og kævleri fra andre spirituelle vinkler - oftest fra wana-bee spirituelle som fylder den ene side efter den anden med citater de har kopieret fra andre OG som de IKKE selv efterlever.

Det er i orden at sige det, andre har sagt, men kun om man efterlever det. Sig intet, med mindre du selv står inde for det, hvilket også er en øvelse i energibeherskelse - men jeg står styrket, fordi jeg har lært at det, jeg sanser i det store hele er korrekt. Jeg kender forskel på den lille formørkede personlighed og de store kræfter som styrer Jorden (jeg har mødt dem to gange nu) og jeg kom ud af denne oplevelse transformeret.

Første gang, jeg stødte på disse mørke mestre, var jeg uforberedt. Anden gang, for nogle dage siden netop i fuldmånens kraft, havde jeg på fornemmelsen, hvad jeg ville finde og jeg gik ind på deres område i fuld kraft, og reaktionerne kom da også prompte. De fleste var menneskelige reaktioner af frygt, men den indre reaktion kom hurtigt derefter.

Som jeg har skrevet i Vilas erkendelser bog 2 Ypperstepræstinden:

……Vila havde derfor en sidste gang, med alt for megen krudt bag ved kunne hun godt se nu, forsøgt at ruske en gruppe på Facebook op og alt hvad hun havde fået ud af det var modstand. De havde på det nærmeste rottet sig sammen mod hende og buet hende ud. På alle mulige subtile måder. Modstanden havde været så stærk at hun kunne føle det i sit hjertecenter som den sorteste energi. Samtidig havde visse velmenende medlemmer forsøgt at fortælle hende, hvordan hun skulle opføre sig for at være en del af selskabet. Vila fik at vide at hun var lukket, at hun var en fake, og at hun var hovmodig. Og blev det slet ikke accepteret at hun havde oplysningerne fra sig selv. Nej, der måtte være en kilde bag hende, en kanalisering osv. Det havde undret Vila, fordi, fik de ikke selv deres informationer indefra, når de nu kaldte sig stjernemennesker? Hun var i den grad gået galt i byen.

Og dog alligevel ikke. Faktisk havde hun bevidst holdt denne tone og energi, fordi hun ville finde ud af gruppens sande bagvedliggende energier. Gruppens opretter var altid forbilledlig spirituel, så at sige, i alle ordenens korrekte forstand. Elskelig, åben og tålmodig. Osede af god energi og som den store moder der favnende alle gruppens børn, for de havde vitterligt opført sig som børn.

Gruppens opretter havde også et sted, hvor hun lavede stjernemeditationer og inviterede alt og alle, inkl. væsener udefra. Det var egentlig mest det, Vila ville teste af med sit indlæg og derfor havde hun gået hårdt i rette med den naivitet hun oplevede i gruppen i sit indlæg.

Hun havde stået i køkkenet og skrællet kartofler til sin grøntsagssuppe, da DE kom. Helt uforberedt var hun på dette besøg lige der.

Hun havde mødt disse væsener før på en messe i Forum, så hun genkendte dem straks og gik derfor med det samme i forsvarsposition. De ville vide, hvad hendes ærinde var med gruppen. Om hun var der for at høste eller hente energi? Eller om hun var der for at rekruttere, fordi det var deres jagtmarker, deres gruppe og deres kanal til energi. Og dér fik hun sit svar. Der var ingen tvivl. Dette finitte lys som samtidig fremstod som mørke, var altid en meget stærk oplevelse, fordi det skabte total forvirring i hendes energisystem og sendte hende ud på en karruseltur, hvor hun blev i tvivl om hvad og hvem hun var. Om det var hende som var ond eller om det var dem? Mødet med disse kræfter polariserede altid hendes energier helt vildt.

Hun havde klamret sig til sin indre kerne og gang på gang sagt: ”Jeg følger konventionerne, og jeg har ret til at hente mine åndsfæller, at finde dem som tror på det samme som jeg,” det var nemlig en vedtaget aftale mellem de faldne kræfter og de opstigende, at hver især holdt sig på sine egne enemærker og ikke forsøgte at høste hos den anden. Nu overholdt de faldne ikke disse regler, men det var alt, hvad hun kunne klamre sig til der i køkkenet og hun sagde meget bestemt: ”Forsvind. I er ikke velkomne her. Forlad mit energisystem med det samme.”

Men eftervirkningerne af deres energi ville ikke slippe hende.

Vila var ved at gå i panik, og af en eller anden grund fangede Didder, hendes hund, hendes opmærksomhed. Vila kælede med den, og med det samme kom, for hendes indre blik, Didders gruppesjæl til stede. Det var helt tydeligt at de lagde en ring af god energi omkring hende, som små lysende fakler, og Vila følte sig beskyttet og næret med det levende lys. Dette hjalp og trak hende ud af moradset.

Derefter føltes de små formørkede personlige angreb, hun oplevede derinde i Facebook gruppen som små nåle. De rørte hende ikke mere.

Vila kom til at tænke på første gang, hun havde mødt disse væsener på messen i Forum. Også der havde hun talt med et menneske, som hun troede kom fra Venus og derfor var hun gået op i energi. Vila så godt at der skete en ændring i energi i modparten, mens Vila talte, men hun tænkte ikke over det. Det var først da modparten åbnede munden og begyndte at sige ting, hvilket Vila slet ikke kunne huske nu, at hun mærkede effekterne af den energi som nu var present i mennesket overfor hende. Vila blev forvirret, usikker på sig selv, følte sig pludselig meget lille og mistede talens brug. Hun blev usammenhængende i sine ord, mens hendes hjertecenter snørede sig sammen. Det var kun lykkedes hende at komme væk, fordi hendes veninde havde trukket hende væk med ordene: ”Kom, vi går NU.”

Bagefter havde veninden spurgt hvad i alverden det var, der skete der, for hun havde også bemærket stemningsskiftet og Vila kunne ikke svare. Hun var kulret og forvirret. De tumlede ud af hallen og ud i forhallen, hvor en meget sød pige kaldte Vila til sig og tilbød hende at sidde ned. Pigen kunne sagtens se at Vila var rundt på gulvet, hun lagde derfor en hånd på Vila og fik hende samlet igen.

De havde talt lidt om det, og pigen besad en fantastisk mild boble energi, lidt i stil med Didders små venner. Uskyldig og meget fin. Pigen stammede fra et system, hvor de levende væsener var små orbs og yndede at manifestere sig som sådanne.

Om søndagen havde Vila slappet lidt af og læst hvorledes Facebook gruppens medlemmer havde berettiget deres opførsel og smisket for hinanden. De søgte at samle tropperne igen og danne den gruppeånd, de havde haft inden Vila havde forstyrret den. For Vilas indlæg havde i den grad sat gang i gruppens dynamik og fået alle, som svarede, op af stolene. En gruppe på knap 800 medlemmer og ikke en eneste skrev om deres egne oplevelser som stjernemennesker. Vila kunne derfor kun konkludere at det var wanna-bees og ikke faktiske stjernemennesker.

Det var energisøgende, omsorgs- og fællesskabssøgende mennesker som blot kaldte sig stjernemennesker, men som intet havde at have det i. Det var sårede og uvidende mennesker, der søgte efter noget højere i en gruppe, men som faktisk helt overså deres egne potentialer indeni. Og derfor blev de ofre for de finitte væseners smukke ord om fællesskab, om eventyr og om andre dimensioner, der kun ville dem det godt. De blev flasket med falske floskler og i deres barnlige naivitet åd de dette råt.

Gruppen svøbte sig i disse energier, åbnede sig og deltog gladelig i dens fællesmeditationer og fælleshealinger. Ingen af dem anede uråd eller at hver eneste gang, de deltog i disse events så blev deres energisystem, deres kvantepotentiale, drænet en lille smule. De ekstra terrestrials, de kontaktede og som ”hjalp” dem med at skabe portaler og bevidsthedsrejser, stak sin lange energisnabel lige ned i gruppens samlede energifelt og sugede kraft derfra. Hver eneste gang gruppens medlemmer forbandt sig med hinanden, kom disse væsener og hentede deres daglige måltid. På helt samme måde som guderne i gamle dage havde hentet deres energi fra de mange tempeltilbedere osv.”

Jeget skal derfor være stærkt så det kan kende forskel på hvem og hvad det inviterer ind. Det skal ikke tillidsfuldt lukke alt ind, bare fordi det er nyt eller højere i bevidsthed. Jeget skal kende forskel på energi og anvende sit 3D legeme hertil. Derfor skal jeget ikke opløses, men trænes til at blive sjælens forkæmper, dens hjælper og dens fartøj i det jordiske. Kun et trænet jeg, kan rumme en højere bevidsthed og handle dennes intention ud i verden.

Kun jeget kan udføre de vejledninger som sjælskomplekset kommer med og kun jeget kan sætte 1D-3D i svingning, få tingene til at ske, og implementerer de nye energier i kroppen. Uden jeget bevidste deltagelse, baseret på vilje og viden, har sjælskomplekset intet nyttigt værktøj her i verden. Da har den kun en svag klump energi, hvilket vi ofte ser resultaterne af i denne tid. Flere og flere sjælskomplekser vælger at opløse deres 1D-3D struktur, fordi jeget ikke kan anvendes til et samarbejde.

Og et stærkt jeg skal der til her på Jorden, om sjælen skal kunne komme igennem med sit arbejde og transformationsprocesser, men det vil jeg skrive mere om i andre indlæg.

1) Streg i sandet og nye tanker

2011-12-01T16:40:00.001-08:00

Så gør jeg det igen!

Sadler om og laver rav i den. Starter forfra, men jeg gør det, fordi det er tid til nye toner og nye metoder. Den 28. november 2011 forlod min ekstrasolare enhed mig, dvs. den enhed som havde omdannet sig til en bevidstheds ”orb” i 5D (når vi har styr på energi og manifestation, kan vi selv vælge manifestationslegeme, og en orb var det bedste for hende i dette tilfælde. På den måde kunne hun lade store dele af sin bevidsthed ude af Jordens nedre dimensioner, og integrere resten hen ad vejen). Hun og jeg har delt dette legeme, og uden hendes hjælp var jeg ikke kommet så langt, som jeg er i dag. Hun integrerede sig via centralnervesystemet i min krop, da jeg var ganske lille, måske et par måneder gammel.

Dagene op til var intense med meget indre energiarbejde, rejser til underlige steder i Jordens energisystem og forløsning af forskellige energetiske inklusioner. Slutteligt bad hun mig om at aktivere en mekanisme i mit halscenter (5D), og derfra trak hun sig ud – vendte hele mit energisystem på vrangen og rev sig løs af mit centralnervesystem.

Mit chakrasystem er nu i en underlig undtagelsestilstand, hvor, hvis jeg ser på det, alle chakraerne ligner huller hvorfra der udgår diffus energi i snørklede mønstre. Mit hjertecenter, havde, et par timer inden hun tog af sted, foretaget en underlig proces: Jeg følte et stik lidt til højre for mit fysiske hjerte. Jeg gravede min hånd (i tanken) ind i dette smertens punkt og fjernede en lille metalkugle derfra. Da jeg havde fjernet den, og knust den, skete der noget underligt; der løb en strøm fra dette punkt til det sted i mig, hvor Kilden udspringer (ca. et par centimeter over thymuskirtlen) og de forbandt sig med hinanden. Fra Kilden løb der nu en ny strøm ned i mit hjertecenter og derfra dannedes en treenighed af energi. Jeg kunne mærke dette fysisk, og følte det som om mit hjertecenter åbnede sig i en art lotus. Der løber nu fire af sådanne energistråler fra og omkring mit hjertecenter i forbindelse med Kilden, jeg føler det er en god ting. At jeg på en eller anden måde er ved at komme til live, virkelig til live.

Derudover har jeg endeligt fået kontakt til det ”rumskib”, jeg anvendte, dengang jeg kom til Jorden i sin tid. Det er ikke et rigtigt rumskib, men en sfære som er forbundet og er en del af min bevidsthed, en slags forlængelse af mit chakrasystem. Da jeg først kom ind i det, var det helt slukket og mørkt, fordi jeg ikke havde været der i mange tusinde jordeår, og det tog mig lidt tid at få startet det mest basale op. Jeg går op i det gennem mit lyslegeme, og i dette legeme, placerer jeg mig i midten af ”skibet” og via mine tanker aktiverer jeg de forskellige frekvenser, det fungerer på. Dog har jeg langt igen, da dette skib er forbundet med mit chakrasystem, i mit fysiske manifestationslegeme og jeg har lang vej at gå i den udviklingsproces.

Mit sidste minde, som værende et galaktisk væsen, er at jeg står og ser hvordan forskellige rumskibe forlader Jorden. Jorden ligger mørk og alt er i undtagelsestilstand: Det galaktiske samfund er i opløsning og alle flygter. Jeg kan ikke flygte, da de koder, jeg skal anvende for at komme ud af Jordens 1D-3D er blevet forvrænget, og man kan kun komme ud af et system via den vej, man kom ind. Dvs. ved at opløse de koder som man har faselåst i de forskellige dimensioner. Dengang gik jeg altså ind i Jorden som voksen, og forlod den igen, som voksen, for at bruge det billede. Det var med andre ord uden inkarnation.

Jo, og at jeg kan samarbejde med devaer, dvs. Jordens levende energivæsener på de tre planer, som udgør dette manifestationslegeme, det hører også til den, jeg er. Det har at gøre med de tider, hvor jeg boltrede mig i Jordens energisystem som lyslegeme, og dengang havde jeg en tæt forbindelse med delfin- og hvalfolket. Kontakten til disse bærere af Jordens oprindelige koder mm., har sat sit spor i mig, som gør at andre af Jordens devaer, og elementaler, genkender mig som et af moderens børn, og derfor ønsker at samarbejde, som devaer og elementaler helst vil. Det er en leg for dem, som de nyder – udveksling af energi.

Dette er disse ting, jeg ved med sikkerhed lige nu.

Jeg har ingen indre viden om sjælen – alt hvad jeg har sagt ind til nu om disse ting, har været kvalificeret gætteværk, dvs. mine egne forsøg på at forklare det, jeg oplevede i selskab med den ekstrasolare enhed (DEE).

Det samme gælder for de højere former for devaer, jeg har mødt – måske de var engle, måske ikke. DEE førte mig sammen med en masse forskellige væsener og mennesker fra andre planeter og dimensioner, og fordi det hele skete i min bevidsthed, gik min hjerne ind og fortolkede, søgte at finde mening, sætte det i relation til mig og min jordiske bevidsthed og det, jeg vidste – havde læst; med andre ord, væsener udenfor mig selv, som blandede sig med min bevidsthed, blev let til andre manifestationer af ”mig”, altså i min hjernes optik. Det var de ikke.

Jeg kan ligeså godt lære det: jeg kan ikke læse mig til noget som helst, da jeg som regel ser tingene på min måde, og altid ordløst og uden klassifikationer, dvs. uden navne og begreber. Dette er også noget, jeg kæmper med i den akademiske verden, det med at skulle huske ord og begreber som jeg ikke kan danne billeder på.

Jeg ved også at jeg ikke healer mere. DEE anvendte denne side af mig, til at hente forskellige koder ind i mit system, ved at lade udefra kommende solare enheder kanalisere deres energi gennem mit system. Da hun var højt trænet i energiarbejde, kunne hun anvende det, hun skulle bruge for at få min krop op i frekvens, via disse entiteters mellemkomst, og naturligvis til gavn for klienten. Det var højt specialiseret arbejde, hun udførte til gavn for hendes sag, og de entiteter, hun inviterede til at hjælpe deres egne her på Jorden, gennem mit healingsarbejde, havde også glæde af det. Hun fik sendt det hjem, hun kom for at sende hjem og ud af Jordens energisystem. Dette er også slut nu. Der er ingen der skal anvende mit energisystem udover mig selv.

Det eneste jeg med sikkerhed ved noget om, er mit manifestationslegeme 1D-3D, og min sfære, og farverne deri. Alt andet er forvirret og rodet i mit hoved, og baserer sig på informationer tildelt mig af forskellige ”mennesker” og entiteter. Dette skal være slut nu, fordi, lad mig bruge en analogi: Jeg har haft det lidt som om jeg var kommet til en fremmed by, hvor jeg skulle finde vej. Jeg vidste nogenlunde, hvor jeg skulle hen, men kendte ikke vejen dertil, da jeg havde glemt mit kort derhjemme. Jeg var derfor nødt til at spørge om vej, og selvom alle var velmenende, af de mennesker jeg spurgte, så fik de sendt mig på flere omveje og helt forkerte steder hen.

Der er derfor kun en mulighed tilbage, nu, og det er at stole på mit eget indre kort, og min indre viden som ligger gemt i holografiet af mit galaktiske jeg. Et minde er et holografi, som indeholder alle koder og derfor kan jeg hente energien og koderne ud fra dette minde, når jeg evner at gå i korrekt energetisk forbindelse med de bagvedliggende koder i holografiet. Jeg har derfor det billede, det kort, jeg skal bruge, men mangler at lære at læse det.

Jeg føler det lidt som dengang, jeg besluttede at tage kontrol over mit livs mangfoldighed; da jeg besluttede mig til at nu skulle jeg have orden i økonomien, i mit indre liv, i mit ydre liv etc. Det var et valg, hvor jeg fokuserede helt og holdent på det, jeg vidste og det, som jeg mente var rigtigt for mig – på tværs af alt. Kun ledt af mine indre billeder. Med mine mange års træning i alverdens dele af samfundets forskellige mekanismer, mestrer jeg nu mit fysiske liv i en sådan grad, at jeg betragter mit liv som en succes. Der er stadig kompromisser som skal indgås, men jeg finder som regel løsninger jeg kan ånde og fungere i, når jeg som en god samfundsborger skal bidrage til samfundets videre vækst (som man siger).

Den samme øvelse skal jeg nu lave med mit indre energisystem.

Jeg skal have alle frekvenser op at køre i min sfære, således at den kan blive aktiveret. Ved min fysiske død, håber jeg dermed at kunne forlade Jordens energisystem. Dette kræver at jeg finder tilbage til de koder og den teknik, jeg anvendte, da jeg trådte ind i Jordens energisystem. Jeg er nemlig ikke en del af Jordens skabte menneskehed, men en af de udefrakommende, som besøgte Jorden dengang, og som desværre blev fanget her, da Jorden blev skubbet ud af den levende energis matricer.

På trods af mit ophav, har jeg inkarneret igen og igen som menneske (husker en del tidligere liv i fragmenter) og derfor vil jeg, til at starte med, følge den udviklingsproces som findes i MCEO´s materiale, der er rettet mod den menneskelige energetiske anatomi

http://www.azuritepress.com/techniques/new_technique_outline.php

Så må vi se, hvad der så sker (og typisk mig, så finder jeg endelig et sted, hvor jeg har ro og overblik, for derefter at blive skubbet ud i det ukendte igen……..)

8) Ikke noget at være stolt af

2011-11-27T06:11:00.001-08:00

Jeg skrev i forrige indlæg: ”Grunden til at der kommer flere og flere mennesker på Jorden skyldes ikke at der er flere ”sjæle” som inkarnerer, men at de ekstrasolare enheders bevidsthed fragmenters mere og mere og spredes ud over flere og flere manifestations legemer”.

Hvad mener jeg med det?

Jo, mekanismerne er som følger: Første gang vi trådte ind og involverede os i Jordens energisystem, kunne vi frit trække det ud og tage alle koder med os. Disse manifestationslegemer, som vi anvendte dengang, og i andre systemer om vi kunne bevæge os frit, er evige og udødelige. Med andre ord, manifestationslegemet døde ikke, men blev opløst og trukket ”ind” rent energimæssigt. Dette er den naturlige måde at ”inkarnere” på. Igen, den ekstrasolare enhed er ikke noget ophøjet åndeligt ala teosofiens idéer, men et almindeligt højt udviklet universelt væsen. Alle livsformer er tilknyttet et sådant væsen i en eller anden form. De ekstrasolare væsener kan vælge at inkarnere i flere forskellige systemer samtidig, og gør det som regel – både i manifeste og ikke-manifeste systemer.

For mit ekstrasolare væsens vedkommende, skete der en sådan forvrængning i mit manifestations legeme under Atlantis fald, som gjorde at jeg ikke mere kunne trække mig ud. Atlantis fald handlede om indførsel af bevidsthedsteknologi som skadede og forvrængede Jordens energisystem og var målrettet på at fastholde inkarnationsenhederne i 1D-3D (plus en hel masse andet). Kort fortalt var Atlantis inden da et multi intergalaktisk samfund og alle former for liv kunne komme og gå som det passede dem, enten via ”inkarnationsmetoden” –via en menneskelig form som mindede om de fastboende 12D mennesker - eller som tilrejsende via forskellige interdimensionelle fartøjer. En lille sidebemærkning: Der er stadig en masse besøgende via interdimensionelle fartøjer, vi kan bare ikke se dem, da de enten er under dække af et holografisk overlay, eller ligger imellem dimensioner og dermed ikke er synlige for os. Desuden kan flere af disse besøgende træde ind og ud af de kunstige templates, som jeg vil forklare om nedenfor, eller de kan manipulere med vores perception af dem gennem netop de forvrængnings mekanismer, som ligger i vores energisystem.

I Atlantis kunne alle byde ind med det, de nu vidste og kunne anvende Jordens ressourcer til deres eget formål, nemlig at udtrykke Kildens energier i en eller anden form for skabelse – under en fælles indforstået forståelse af helheden og hvordan man bedst muligt optimerede og anvendte Jordens energi.

I samfund, hvor frihed, lighed og ligeværd hersker er dette en selvfølge og ingen kan forestille sig at gøre noget som energetisk skader et andet energisystem. Det er utænkeligt. Desværre ser de descenderende racer ikke således på sagen, og det var denne ”naivitet” hos de frie racer som bl.a. førte til det første fald (plus en masse andet). De descenderende racer havde indført og indsat forskellige teknologier som forvrængede Jordens portalsystemer og dermed dets grid. Herfra blev vi inficeret med forvrængede frekvenser og langsomt forsvandt forbindelsen til vores ekstrasolare enhed, dvs. os som havde valgt at inkarnere via den menneskelige templates model.

For at arbejde i et system, må man blive en del af det, og det var det, de descenderende racer vidste. Ved at manipulere med Jordens energisystem, fik de manipuleret med energierne i 1D-3D og dermed vores manifestationslegemer. Jeg husker at stå og se alle de andre flygte og forlade Jorden, de som endnu kunne, men vide at jeg ikke kunne trække mig ud, da mit legeme var blevet inficeret, som jeg kaldte det. Dengang havde jeg valgt et feminint manifestationslegeme.

Jeg bærer også på et fragment fra en mandlig ekstrasolar enhed, som også blev tilbage dengang. Han havde som direkte mission at få så mange ud som muligt, og blev selv fanget i forsøget på at redde andre. Vi taler om vitterlig kaos og total ødelæggelse af et frit samfund, bestående af væsener som på ingen måder kunne forestille sig en sådan ondskab. Det var meget traumatisk for os alle, der var der. Men også meget traumatisk for de som blev fanget i Jordens system ved denne overtagelse.

Bl.a. draconis og væsener fra Orion var til stede efter overtagelsen, og de tog ham til fange. Jeg kan ikke se, hvad der skete med min feminine ”krop”, men jeg ved hvad der skete med hans. Måske er det i virkeligheden mig i begge tilfælde – jeg har jo været inde på at min ”sjæl”, dvs. den del som er udfoldet af den ekstrasolare enhed i 4D-6D, i form af deva legemer, består af to væsener; en mand og en kvinde, hvoraf kvinden er healeren og ypperstepræstinden, hvor den maskuline del er krigeren. Måske skiftede de position, så krigeren kunne komme til, da jeg ikke mere kunne trække mig ud eller også er det et af den anden ekstrasolare enheds bevidsthedsfragmenter i mit energisystem som spiller ind og giver mig minder derfra. Det bliver meget forvirret med alle disse minder, og hvor de kommer fra.

For at gøre en lang lidelseshistorie kort, endte hans manifestationslegeme med at splintres og blive til flere mindre enheder med levende bevidsthed. Hvert eneste fragment indeholdt hans bevidsthed, som dele af et holografi. Disse enheder blev anvendt til bevidsthedskim og lagt ind i kunstige templates, de faldne havde skabt ud af Jordens morfogenetiske felt. De havde fået adgang til feltet ved at manipulere med en af krystallerne i Jordens indre.

Der findes nogle store krystaller i Jordens indre som rent faktisk ikke er ”sten”, men meget gamle levende krystalvæsener. Det er disse som i bund og grund udgør basis for Jordens morfogenetiske felt og krystallegeme ved at de sammenvæver deres bevidsthed og derfra skaber den energi som feltet kører på.

Dette er oldtusse gammel teknologi som ligger så langt ude i min bevidsthed at jeg næsten ikke kan se den, men jeg ved at disse gamle væsener oprindeligt tilhørte den ”planet” som lå her før ”Jorden” kom til. Jorden er reelt bygget af morfogenetiske rester fra Tara via krystalenergierne fra disse væsener. Elohim og andre lignende som skabte den menneskelige 12D template anvendte materiale fra disse væsener til at bygge det menneskelige krystallegeme, og i dette blev forskellige koder indlagt, som udgør det 12D bevidsthedsDNA.

I takt med at Jorden er blevet mere og mere forurenet af de faldne og gridet er overtaget, har disse gamle væsener trukket sig tilbage til deres oprindelige ”huler” i Urtha, som planeten kaldes. Og kun de af de gamle store krystalvæsener, som nåede at blive inficeret står nu tilbage og giver kernen kraft i Jorden, men da de er afskåret fra resten af deres matrix, dvs. energifællesskabet som disse gamle væsener skaber, vil de med tiden nedbrydes og dermed uddør kernen i Jorden, som så vil falde bort og løsrive sig fra Urtha. Urtha må altså ligge i 13D (bare lige en tanke).

De kunstige templates indeholder kun frekvenserne til 1D til 3D, og de descenderede racer kan derved, ved hjælp af bevidsthedskimet fra de ekstrasolare enheder, skabe bevidste omvandrende kloner af den oprindelige menneskelige template (det kræver højfrekvent bevidsthed kombineret med Jordens morfogenetiske koder for at skabe et krystallegeme, som er basis for al levende væren på Jorden) som de kan integrere sig i og dermed via walk-in og andre metoder fungere på Jorden som ”mennesker”, hvorved de forsætter deres arbejde med at skabe et sted, som de kan overtage fuldt ud.

Den oprindelige menneskelige templates med 12D, som dissideret hører til Jorden er også med tiden, via forskellige former for indavl og manipulation med bevidsthedsDNA, blevet forvrænget og ødelagt. Kun med det formål at give de faldne kræfter manifestationslegemer og et sted at kunne fortsætte deres livsform.

Der er også mange andre metoder til at ”overtage” den menneskelige organisme, men dem kan jeg ikke se pt. Det, jeg ser, hører til min egen vinkel, dvs. min ekstrasolare enheds hukommelse.

Hvad gør så, at jeg kan huske og arbejder så intensivt på at transformere mit energisystem, så jeg kan starte processen med at trække min ekstrasolare enheds fragmenter til mig, og dermed genbygge et manifestationslegeme som kan anvendes til opløse forbindelsen til Jordens krystallegeme og morfogenetiske felt?

Det er det gode spørgsmål.

Som jeg ser det har min ekstrasolare enhed planlagt dette i lang tid. Der er taget højde for den SAC cyklus, som vi er ved at afslutte og det løft af energier som netop tillader fragmenterne at blive aktive i templaten (eller bevidsthedsDNA fra den oprindelige template). Jeg tror min krop er blevet valgt, fordi den havde den rette sammensætning af bevidsthedsDNA fra en oprindelig template, indlejret i det krystallegeme som der nu ligger bag min krop og bevidsthed.

Derudover har min mor en stor del deva energi i sig, dog forvrænget, men tilstede og denne arv er givet videre til mig. Jeg har så skulle transformere dette ekstremt høj potente følelseslegeme til den rette devaenergi og det har været en sej kamp. Min ekstrasolare enhed har, pga. dette forhøjede niveau af devaenergi, kunne indgå samarbejde med Elohim og andre af devalinjen om at hjælpe, både dem og sig selv.

Det har ikke været let. Derudover antager jeg at mit legeme er tilknyttet bestemte timelines (samt bestemte planetariske transitter etc. der var aktive da mit legeme blev født, og som dermed kodede Jordens energifelt og dermed mit manifestationslegeme på en bestemt måde) som kunne anvendes. Den ekstrasolare enhed sendte derefter en del af sig selv, en bevidsthedsboble, og placerede denne i 5D, hvorfra den lige så stille kunne integrere bevidsthedsmateriale i hjernen og centralnervesystemet af denne krop – 3D delen i mig. Det har derefter været en lang rejse og et langsommeligt samarbejde mellem devaerne og bevidsthedsdelen i 5D.

Med hensyn til min krop, barnet som den ekstrasolare enhed integrerede sig i, må jeg blankt erkende at jeg kan se, at det ikke var ”mit” legeme. Det havde allerede en 1D-3D bevidsthed fra sit krystallegeme og hørte til i gruppen af almindelige mennesker. Det beklager jeg, at jeg måtte ”overtage” en sådan skabning, men det var den eneste mulighed for mig.

Jeg ved desuden at den ekstrasolare enhed integrerede sig i flere andre jordlegemer, da det ikke var sikkert at mit blev det, som kunne stå distancen. Men på et tidspunkt, indgik jeg en så standhaftig og sikker aftale med både devaer og bevidsthedsdelen i 5D at jeg kunne trække de solare kræfter fra de andre legemer, hvor den ekstrasolare enhed havde integreret sig. Jeg bad om at blive samlet i dette ene legeme og trak derefter energien ud af de andre legemer. Disse har derefter fortsat deres liv, men uden den ekstrasolare enheds kraft i deres centralnervesystem, for da de alligevel ikke havde formået at aktivere den i samme omfang som jeg, havde den blot ligget latent hos dem.

Jeg har stadig en lang rejse foran mig, og den kommer til at bestå i nedbrydning af mit 3D legeme så den ekstrasolare enhed i 5D kan integrere sig fuldt ud, og dermed lægge de koder og den viden ind, som den skal bruge for helt at kunne opløse sig fra Jordens energifelt ved min død og mit atomare legemes opløsning.